Debat

Sådan bliver Danmark Europas førende inden for kunstig intelligens

Vi skal op i en helt andet gear med vores investeringer i forskning og uddannelse, hvis Danmark skal være med i toppen i det globale teknologikapløb. Alternativet er tabt velstand og et fattigere Danmark.

Danmark og Europa står midt i et globalt teknologikapløb, klemt inde mellem giganter som Kina og USA, der har et massivt forspring inden for afgørende teknologi som kunstig intelligens. Hvis vi ikke vil køres over af det teknologiske godstog, der vil forandre vores samfund fundamentalt i de kommende år, skal vi opruste på både kompetencer og investeringer.

Kunstig intelligens (AI) er allerede blevet en udbredt teknologi i vores samfund, i vores hjem og i forretningslivet. Men på trods af den tydelige udvikling halter vores virksomheder og medarbejdere langt bagefter, når det kommer til at besidde de fornødne AI-kompetencer. En ny rapport fra Innovationsfonden anslår, at vi i 2030 vil mangle 20.000- 80.000 mennesker med dybe, analytiske færdigheder på området. Efterspørgslen er vokset med mere end 20 pct. årligt i løbet af det seneste årti.

Konsekvenserne mærker vi allerede, idet blot 14 pct. af danske virksomheder anvender og analyserer big data, mens AI og maskinlæring udgør kun 5 pct. af deres forretning. Det sender os ned på en ottendeplads i Europa, når det kommer til AI-parathed og er en barriere for vores fremtidige vækst.

Tendensen forstærkes af manglende investeringer. Den danske regering har i sin 2019-strategi for AI afsat det samme beløb over otte år, som Sverige planlægger at investere hvert år. Danmark ligger på en 25. plads på verdensplan efter alle vores nordiske naboer, når det handler om investeringer gennem kapitalfonde, venture kapital, fusioner og opkøb.

Investeringsfesten kan man ikke komme for sent til, for styrkepositionerne skabes gennem de data, der indsamles og anvendes over tid, og med investeringer i at udnytte teknologien bredt. Kina og USA konkurrerer med store mængder data ikke kun på selve udviklingen af AI, men også på talentpleje og -udvikling. De kan tilsammen prale af at have 11 af de 15 af verdens førende universiteter inden for AI og mere end halvdelen af alle AI-start ups.

Vi skal som samfund investere langt mere i fødekæden til kompetencerne - fra folkeskolerne til de videregående uddannelser. Flere unge - navnlig kvinder - skal vælge STEM-uddannelserne (Science, Technology, Engineering, Math). Vi kan skabe interesse for STEM på tværs af kønnene ved at åbne for de humanistiske og kreative muligheder i fagene og ved at gøre kunstig intelligens til et obligatorisk fag i forlængelse af videnskab og matematik.

Alle behøver ikke blive dataloger, men alle bør have en grundlæggende forståelse for anvendelsen af det 21. århundredes fundamentale teknologi, på tværs af professioner og industrier. Det gælder i høj grad også den eksisterende arbejdsstyrke. Ifølge en analyse foretaget af IBM skal 120 millioner medarbejdere omskoles eller have nye færdigheder indenfor de næste tre år, som følge af AI og intelligent automatisering.

Den danske regering har i sin 2019-strategi for AI afsat det samme beløb over otte år, som Sverige planlægger at investere hvert eneste år.

Natasha Friis Saxberg, digital strateg, bestyrelsesmedlem og forfatter.

Parallelt med investeringerne i uddannelse, skal forskningen og den tidlige innovation løftes over i kommerciel anvendelse. Der kan skabes skattemæssige fordele for investeringer i nye teknologier eller offentlig medfinansiering, når forskere, innovatører og industrien investerer i ny udvikling til gavn for vores samfund. I USA giver et tæt samarbejde mellem erhvervsliv, kapital og forskere resultat. F.eks. kan Stanford i Californien bryste sig af at være det universitet i verden, der producerer flest start ups.

Også på klimaområdet kan vores nystartede såvel som små og mellemstore virksomheder skabe forandring - navnlig hvis vi skal nå regeringens mål om at skære 70 pct. af udledningen af drivhusgasser i 2030. Her er det ikke nok at placere flere penge i modne teknologier som sol og vind. Vi skal have modnet langt flere løsninger bl.a. inden for bæredygtige byer, vand, fødevareproduktion og transport. AI er en forudsætning for at skabe disse løsninger, effektivisere vores samfund og øge vores vækst.

Danmark har en unik mulighed for at blive globalt testland for fremtidens bæredygtige løsninger, understøttet af vores forskere og førende industrigiganter. Vi har en høj grad af basal digitalisering, lav grad af bureaukrati og korruption og er verdensberømte for design og innovation, der sætter mennesket i centrum. Vi har høj troværdighed som rugekasse og eksportland for progressive løsninger, der kan skabe positiv forandring. Vores nuværende, globale udfordringer kræver teknologi, som vi kan stole på, og som kan understøtte os som mennesker. Det kan og bør vi ikke overlade til resten af verden. Tiden til at tage techførertrøjen er nu.

BRANCHENYT
Læs også