Debat
BREAKING

Den globale økonomi vakler ind i en »synkron afmatning«

Der kom langt om længe en form for opblødning mellem Trump og Kina i den verserende handelskrig. Men det er næppe nok til at genoplive den globale økonomi, der taber luft

Når den Internationale Valutafond (IMF) i denne uge afholder sit årsmøde, er det med ny dirigent.

Kristalina Georgieva har overtaget taktstokken, og Georgieva har startet med at konkludere, at den globale økonomi er inde i en »synkron afmatning« med svagere vækst i 90 pct. af landene. Dette står i skærende kontrast til to år tidligere, hvor IMF konstaterede, at man var inde i et »synkront opsving«. IMF var da også varslet substantielle nedjusteringer af deres vækstprognoser.

Et af global økonomis største problemer er den internationale handel. Her spiller handelskrigen mellem USA og Kina naturligvis en væsentlig rolle. Fredag den 11. oktober lykkedes det de to supermagters forhandlere at indgå det, man kalder en Fase 1-aftale. Denne aftale er imidlertid ingen game changer: Den er lille, snæver og skrøbelig.

Aftalen indeholder ingen tilbagerulning af tidligere afgiftsforhøjelser eller en suspension af planlagte forhøjelser fra december. Man har heller ikke taget hul på de vanskeligere emner såsom teknologi og kinesisk statsstøtte. Tværtimod introducerede USA nye sanktioner mod otte førende kinesiske teknologivirksomheder. Sanktionerne blev ifølge USA indført, fordi man konkluderede, at de pågældende selskaber havde bidraget til undertrykkelse af muslimer i Xinjang-provinsen. IMF taler ligefrem om ”den digitale Berlin-mur”, fordi man tvinges til at vælge mellem de to landes digitale systemer.

Samtidig er aftalen skrøbelig, fordi aftalen ikke er nedfældet på et stykke papir med de to lederes underskrifter.

Mens sanktioner mod techselskaber samt en vifte af afgiftsforhøjelser har betydelige konsekvenser for globale virksomheder, så udgør usikkerhed den største sten i skoen. Og usikkerhed kommer også andre steder fra: Fra brexit, usikkerhed om det penge- og finanspolitiske arsenal samt mulig rigsretssag mod Trump i et valgår.

I Europa synes udfordringerne ekstra store. Her havde den pengepolitiske komité anbefalet chefen i Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, at man ikke lancerede nye stimuli på mødet i september. Den interne splid i det pengepolitiske samarbejde er blevet tydelig for enhver. Samtidig er der fortsat ingen vilje i Tyskland til at gøre midlertidigt op med deres finanspolitiske dogme om skrap budgetoverholdelse. I USA har der tidligere været talt om mulige finanspolitiske stimuli i form af personskattelempelser og lempelser på kapitalbeskatningen. Men Trump mistede sit flertal i Kongressen ved midtvejsvalget, og en mulig rigsretssag og præsidentvalgkamp overtager i stigende grad den politiske agenda.

Den lille aftale mellem USA og Kina den 11. oktober giver anledning til et lille lettelsens suk for en usikker og svag global økonomi, men heller ikke mere. Desværre.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også