Debat

Verdensøkonomien hænger i en tyndere tråd

Væksten taber fart, og selv i hidtidigt robuste USA er der revner i fundamentet. Det virker dog mere sandsynligt, at væksten genvinder fodfæstet efter en mindre pause, end at den helt kollapser.

Væksten i global økonomi er over det seneste halvandet år dalet stille og roligt. Men i de sidste par måneder er nøgletallene forværret mere mærkbart over det meste af verden – også i USA. Svagheden i den globale industri, der naturligt påvirkes stærkt af usikkerheden fra handelskrigen, ser ud til at tiltage.

Der er også tegn på, at optimismen daler i resten af økonomien. Bliver den tendens tilstrækkelig stærk, risikerer jobskabelse at blive til jobtab, og forbrugsvækst til spareiver. Derved kan det økonomiske opsvings sidste bastion blive undermineret.

Alt det har næret frygten for recession – også herhjemme. På baggrund af forværrede økonomiske signaler har medierne over de seneste måneder været fyldt af skriverier om risikoen for recession i global økonomi. Men hvad betyder det egentlig? Hvorfor er det så afgørende? Hvorfor interesserer det os så meget, om vi er i recession eller ej?

Lige nu er der megen snak om, at Tyskland måske allerede står i en recession. Som Danmarks vigtigste handelspartner skaber den slags opmærksomhed. Men snakken er efter min mening misvisende. Tyskland er gået i stå vækstmæssigt. Økonomien er knap vokset det seneste år. I andet kvartal faldt det tyske bruttonationalprodukt (bnp) marginalt med 0,1 pct., og meget peger på, at tredje kvartal giver samme resultat. Det vil altså sige to kvartaler med negativ bnp-vækst, og det kaldes af nogle en recession. Mere præcist bruges betegnelsen teknisk recession. Det skyldes, at mange (som jeg) mener, at en recession skal forstås langt bredere.

Men det, Tyskland oplever, er stagnation, ikke recession. De oplever stilstand, ikke tilbagegang. At væksten stiger eller falder med 0,1 pct., kan lige så godt være udtryk for måleusikkerhed som reelle forskelle.

National Bureau of Economic Research, som sætter dato på recessioner i USA, betegner en recession som et betydeligt fald i økonomisk aktivitet, der rammer bredt i økonomien, varer mere end nogle få måneder, og som sætter negative aftryk i beskæftigelse, produktion og forbrug. Det er en langt mere rammende beskrivelse. I Tyskland falder industriproduktionen tydeligt, men andre sektorer oplever ikke tilbageslag. Beskæftigelsen stiger stadig, og det samme gælder forbruget. Desuden er faldet i bnp marginalt og meget langt fra at være betydeligt. Tyskland er kun gået i stå. Det er slemt nok, men det er ikke recession.

En recession koster typisk minimum 1-2 pct. af bnp over få kvartaler. En del af baggrunden for den megen opmærksomhed på recessioner er, at et sådant tilbageslag rammer samfundet bredt gennem bratte stigninger i arbejdsløsheden. Med menneskelige, sociale og samfundsmæssige omkostninger.

De finansielle markeder reagerer typisk kraftigt på recessioner i verdens toneangivende økonomier. Indtjeningen i selskaberne i S&P 500 er under normale amerikanske recessioner faldet med 30-50 pct. – kraftigere under de rigtig slemme. Det er grunden til, at brede aktieindeks falder voldsomt i recessioner. Aktiekursfald på 30 pct. over få kvartaler er ganske almindeligt, mens de seneste nedture i 00’erne har været særlig voldsomme med mere langvarige fald på samlet over 50 pct.

Fald i aktiekurser får pensionskasser og andre investorer til at sælge ud og erstatte (en del af) aktierne med obligationer. Det kan få de allerede vanvittigt lave renter til at falde til endnu mere ekstreme niveauer. Den danske stat modtager i dag ca. 0,5 pct. i rente årligt for at låne penge i 10 år. I en recession vil det ikke overraske mig, hvis 10-årige renter falder langt under minus 1 pct.

Der er ingen tvivl om, at vi står i en mere usikker situation end i flere år. Der er ikke modstandskraft til mange nye negative chok. Svækkede økonomiske signaler har som sagt pustet til frygten på det seneste, men en vækstpause synes stadig mere sandsynlig end en egentlig væksttilbagegang eller recession. Det kraftige rentefald siden foråret virker som en stabilisator i den globale økonomi, også selv om det sikkert ikke har helt så stor effekt som i tidligere perioder.

Tilpasningen af produktionen nærmer sig sin afslutning, og jobskabelsen bremser nok op, men går næppe i minus. Og vi venter, at det nye år bringer bedring.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også