Debat

Bovlamme danske bestyrelser koster aktionærerne dyrt

Der kan være mange årsager til, at bestyrelserne i kriseramte selskaber handler for langsomt. Men pistolen peger meget på dem selv.

De seneste kvartaler har vi set danske selskaber i vedvarende problemer, uden at bestyrelsen har grebet ind før ganske sent. Spørgsmålet er, om bestyrelserne har det, som det kræver at gøre en positiv forskel?

Bestyrelsen i børsnoterede selskaber er investorernes repræsentant i virksomheden. De indstilles og vælges på en generalforsamling. De er investorernes og dermed ejernes repræsentanter. De skal være det bedste kort for at sikre, at udviklingen går i den rigtige retning.

Over de seneste kvartaler har vi set alt for mange eksempler på, at bestyrelsen ikke handler rettidigt. Når en aktiekurs visner, sker det meget sjældent af sig selv. En faldende eller skuffende aktiekursudvikling er ejernes signal til ledelse, bestyrelse og andre aktionærer om, at noget forkert er under opsejling. Der er grund til at være opmærksom.

Bestyrelsen skal varetage aktionærernes interesser på lang sigt. Langsigtet fokus bør selvfølgelig ikke være en hæmsko for at korrigere på den lidt kortere sigte. En styrtdykkende aktiekurs er et tegn til ledelse og bestyrelse om, at det er tid til at foretage et servicetjek.

Man skal ikke per definition tage udgangspunkt i at aktionærerne har ret. De løber nemlig på alle løse og halve chancer for de næste kortsigtede kursudsving. Men bestyrelser bør ikke ignorere meget store aktienedture. Bestyrelsen bør være sin rolle bevidst. Fire eksempler kan illustrere det:

For leden skiftede Bang & Olufsen Henrik Clausen ud som administrerende direktør. Ifølge bestyrelsesformanden skete det, fordi Clausen ved flere lejligheder over det seneste halve år havde gjort opmærksom på, at han ikke så sig selv som den fortsættende person i B&O. Investorerne måber – med rette.

Aktien er totalt kollapset og har tabt knap 75 procent af sin værdi over det seneste år efter tre nedjusteringer på stribe. Hvis det virkelig forholder sig sådan, at direktøren ikke er fyret, men selv har bedt om at blive fritaget, burde bestyrelsen fyre sig selv for ikke at passe på ejernes penge og lytte til advarselssignalerne.

Et andet eksempel er Novozymes. Her har investorerne måtte lægge ryg til en udvikling, hvor høj vækst er blevet erstattet med først moderat, derefter mindre og nu ingenting. Aktiekursen er ikke faldet, men har blot klaret sig langt dårligere end andre aktier. To finansdirektører er blevet ofret i håbet om, at det kunne vende udviklingen. I fodbold vil det svare til, at træneren skifter sine hjælpetrænere. Når holdet alligevel bliver ved med at tabe, er det tid til at handle.

Et tredje eksempel er NKT Holding, der for et par år siden blev spaltet for at skabe værdi for ejerne. Det har ikke været nogen god forretning. Begge selskaber er faldet med omtrent 60 procent, selv om de laver noget vidt forskelligt. Kabeldelen leverer bl.a. højspænding til den grønne omstilling, men investorerne er formentlig utilfredse med den vaklende vækst. For Nilfisk er det gået på samme måde efter denne uges nedjustering.

Det fjerde er NNIT, der i januar offentliggjorde en ny 3-års strategiplan. Den blev sønderbombet i maj, da indtjeningsforventningerne blev nedjusteret. Senere kom der flere dårlige nyheder, og aktiekursen smeltede som en isklump i et tropeklima. Der blev reageret alt for sent, og ejerne står tilbage med regningen.

Det kan være mange årsager til, at bestyrelserne handler for langsomt. Men pistolen peger meget på dem selv. De bør have deltaget i at udarbejde og godkende virksomhedens strategi, og de har selv ansat den direktion, som skal få tingene til at virke. Måske er det derfor, at de handler for lidt og for sent: Fordi miseren og en eventuel aktieblødning i virkeligheden falder tilbage på dem selv. De ser derfor ingen grund til at skrue op for lysstyrken.

De mest presserende spørgsmål, som bør trænge sig på blandt alle formænd og aktionærer: Er bestyrelserne for langt væk fra problemerne i virksomheden? Ved de for lidt om forretningsmodellerne? Stoler de for meget på direktionen? Har de for meget at lave og for mange bestyrelseskasketter på samtidig, så de ikke har tid til at varetage det hverv, som de blive fyrsteligt betalt for? Det er fire konkrete spørgsmål, som alle ejere bør stille – hele tiden.

Lige nu virker det mest som om, at landets bestyrelser fungerer mest som et brandvæsen, som først kører ud, når ilden har fået for godt fat. Bestyrelsernes manglende evner til at skabe værdi og skride ind i tide er et stort - og noget tyder på – voksende problem i toppen af vores erhvervsliv.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også