Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Afskaf aktiesparekontoen!

Det er alt for indviklet at købe aktier og obligationer i frie midler. Gør det i stedet lige så enkelt som pensionsmidlerne.

Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør, Miranova Fondsmæglerselskab

Det vil måske undre, at jeg foreslår dette. Vil jeg da ikke gerne fremme aktiekulturen og lysten til at købe aktier?

Selvfølgelig vil jeg det, men jeg vil også gerne undgå et skattesystem så kompliceret, at ingen kan finde rundt i det. Og sådan er det ved at blive med beskatningen af afkastet på aktier og obligationer i ”frie midler”.

Enhver, som har forsøgt at læse vores skattelovgivning, ved, at den er umulig at finde rundt i for lægfolk. Paragraffer kan være flere sider lange, og tit har man indskudt ekstraparagraffer, så nummereringen fra paragraf 6 til paragraf 7 kan gå via paragrafferne 6 A, 6 B, 6 C og så videre. Det skyldes ikke ond vilje, men god vilje: Hver gang politikerne støder på et problem, de gerne vil løse, så skriver de et par nye paragraffer.

Et eksempel er reaktionen på de mange års kritik af, at Danmark mangler en aktionærkultur. Den debat fik sidste år politikerne til at give os aktiesparekontoen. ”Det skal være nemt og attraktivt for danskerne at investere i aktier,” skrev den daværende regering.

Skattesatsen er 17 pct., urealiserede gevinster beskattes, og der er loft over det årlige indskud på 50.000 kroner. Loftet skulle egentlig have været firedoblet fra næste år, men det er den nye S-regering imod, mens De Radikale er for, så det kommer man til at snakke om under finanslovsforhandlingerne.

Og her er det, jeg synes, man i stedet skulle rydde op.

For pensionsopsparing er ikke så indviklet. Man kan købe aktier og obligationer – eventuelt pakket ind i fonde - og afkastet beskattes 15,3 procent. Det er da til at forstå!

Med frie midler bliver det anderledes kompliceret. Ud over de 17 procent på aktiesparekontoen kan man komme ud for at skulle betale 25, 27, 33, 38 og 42 procent. Det afhænger af beløbets størrelse, og af, hvad man ved siden af har af renteudgifter. Og husk, at noget er realisationsbeskattet, mens andet er lagerbeskattet.

Det forvirrer mange af mine kunder i Miranova, og det forvirrer såmænd også Skat, for jeg ser masser af fejl i mine kunders årsopgørelser.

Mit forslag er derfor: Gør det lige så enkelt at købe aktier og obligationer for frie midler som for pensionsmidler. Det betyder, at der kun skal være én sats. Og den skal gælde alt: Aktieindkomst og kapitalindkomst bør simpelt hen slås sammen.

Som rådgiver er jeg egentlig glad for, at man har gjort det så indviklet, for det gør det svært for folk at klare sig uden rådgivning. Men som borger er jeg træt af det. Vil man gøre noget godt for aktiekulturen, så gør man det nemt at investere i aktier, og det kræver nemme skatteregler, ikke nye særregler.

Rune Wagenitz Sørensen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.