Debat

Den danske model bør være regeringens største projekt

Regeringen projekt står og falder med, at man skaber et trygt arbejdsmarked og et attraktivt dagpengesystem, skriver fagforeningsboss.

Foto: Capser Dalhoff

De igangværende forhandlinger om finansloven for 2020 bliver de første for den nye socialdemokratiske regering. Efter fire år med borgerlige regeringer, er tiderne skiftet, og Mette Frederiksen har nu sat sig for enden af bordet med et parlamentarisk grundlag, der strækker sig helt fra Enhedslisten til Radikale Venstre.

I partiernes fælles forståelsespapir noteres det, at man vil bekæmpe den stigende ulighed i Danmark. Det skal bl.a. ske ved at styrke den samfundsmodel, der har gjort Danmark til et af de mest tillidsfulde og trygge velfærdssamfund i verden.

Opbygningen af arbejdsmarkedet i Danmark bygger på den såkaldte flexicuritymodel. Det er en samfundskontrakt, som bygger på en balance mellem et fleksibelt arbejdsmarked og et stærkt sikkerhedsnet. Den bliver ofte rost, fordi den sikrer både arbejdstagere og arbejdsgivere, og i fagbevægelsen mener vi, at vi bør være stolte af modellen, som er et strålende eksempel på den grundlæggende tillid, vi har til hinanden her i Danmark.

Men sikkerhed og fleksibilitet kommer ikke af sig selv. Det kræver, at alle giver sig lidt. Lønmodtagerne har behov for trygge arbejdsforhold, der ikke bliver udhulet af social dumping og en løn, der repræsenterer den værdi, de skaber på arbejdspladsen. Samtidig får arbejdsgiverne til gengæld mulighed for fleksibilitet og frie rammer til at ansætte i opgangstider, men også at fyre i nedgangstider.

Modellen hviler på to ben. For det første, at vi i fagbevægelsen accepterer relativt korte opsigelsesvarsler, men at vi samtidig kan være sikre på, at dagpengesystemet griber dem, der pludselig står uden job. For det andet, at der er en grundlæggende tillid til- og enighed om, at vi skal beskytte og udvikle det danske velfærdssamfund. Er de to ben solidt placeret, kan der findes ro og ordentlighed i forhandlingerne – og arbejdstager og arbejdsgiver vil i overenskomsterne finde frem til aftaler, som begge parter kan leve med.

Men hvis det ene ben vakler, skaber det utryghed, som på sigt vil medføre konflikter på arbejdsmarkedet. Konflikter, som ingen har gavn af. Og hvis dagpengesystemet udhules, som de borgerlige partier ihærdigt har arbejdet på med deres beskæftigelsesindsats, risikerer vi, at hele den konstruktion, vi har oparbejdet siden 1899, vil brase sammen.

Hvis vi også i fremtiden skal sikre et lige og trygt arbejdsmarked for alle parter, kræver det derfor et dagpengesystem, som både lønmodtagere og arbejdsgivere kan stole på. Et system, som sikrer både lønmodtagerens sikkerhed og arbejdsgiverens fleksibilitet. Derfor er det vigtigt, at regeringen, i arbejdet med at få alle ender til at gå op, ikke glemmer, at hele projektet står og falder med netop den danske model.

Hvis dagpengesystemet udhules, som de borgerlige partier ihærdigt har arbejdet på med deres beskæftigelsesindsats, risikerer vi, at hele den konstruktion, vi har oparbejdet siden 1899, vil brase sammen.

Henrik W. Petersen, forbundsformand for Blik- og Rørarbejderforbundet.

Vi forventer derfor, at regeringen vil arbejde for et attraktivt dagpengesystem og en fortsat stor tillid og tilslutning til dagpengesystemet. For trygheden i at vide, at man bliver grebet af systemet, hvis man pludselig står uden arbejde en tid, er noget vi som danskere kan være stolte af, og som vi skal værne om. Tryghed i form af en høj dagpengesats skaber ikke arbejdsløshed – som en udbredt myte ellers postulerer.

I en ny rapport udgivet af Fagbevægelsens Hovedorganisation, argumenteres det, at de beregninger, Finansministeriet bruger til at beregne effekterne af dagpengesatsen, overvurderer omkostningerne ved et mere attraktivt dagpengesystem. Beregningerne bygger nemlig på den såkaldte tilgangseffekt, som der ikke er noget empirisk evidens for. Michael Svarer, formand for Det Økonomiske Råd, har endda udtalt til Information, at tilgangseffekten måske slet ikke burde indgå i modellen på grund af det »meget beskedne empiriske grundlag«.

Faktisk viser nyere analyser på tværs af europæiske lande, at der er en positiv sammenhæng mellem beskæftigelse og dagpengenes dækningsgrad. Det viser sig bl.a. ved, at de lande hvor dagpengene udgør en stor del af lønnen, typisk også har en høj beskæftigelse.

Den danske model er unik, og i fagbevægelsen mener vi, at flexicuritymodellen skal ses som en af velfærdssamfundets største opfindelser. Det skal vi værne om og beskytte. Vi skal ikke bare fastholde arbejdstagerne og arbejdsgivernes ret og pligt til at forhandle på hele arbejdsmarkedets vegne, men vi skal som samfund også være stolte af og sikre den tillid og fælleskab, som vores tryghed bygger på. 

Af Henrik W. Petersen, forbundsformand for Blik- og Rørarbejderforbundet og medlem af forretningsudvalget i FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation)

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også