Debat

Ny udskydelse af boligskatter er træls, men slutmålet er fortsat turen værd

Vi er på trods af irriterende forsinkelser på vej mod et boligskattesystem, som er mere retfærdigt og vil virke stabiliserende for samfundsøkonomien, skriver Nykredits boligøkonom.

Regningerne skyldes i mange tilfælde, at boligernes ejendomsværdi er blevet sat til nul kr. i 2001 eller 2002. Foto: Michael Hansen/POLFOTO

De skulle være kommet i 2021. Men der kommer til at stå 2024 på kalenderen, før de nye boligskatteregler træder i kraft - syv år efter, de blev aftalt. Selve udskydelsen vil dog ikke få større betydning for udviklingen på boligmarkedet, da de små bevægelser i boligskatten, som ændringerne vil få på den typiske ejerbolig, ikke egenhændigt driver boligmarkedet. Her er udviklingen i renter og beskæftigelse vigtigere. Samtidig skal boligejerne glæde sig over, at det boligskattesystem, der kommer – dog først i 2024 – bliver godt. Men udskydelsen er altså meget træls.

De nye boligskatteregler skal baseres på de nye grund- og ejendomsvurderinger, som Vurderingsstyrelsen har arbejdet på siden 2013. Vurderingerne volder fortsat udfordringer, men den primære forklaring på den seneste udskydelse (der har været to tidligere) er it-problemer. Har vi hørt den før?

Især har det vist sig umuligt inden for tidsrammen at få det it-system, der fx udregner grundskylden til at tale med det systemkompleks, som danner vores forskuds- og årsopgørelser. Ifølge de nye regler skal betalingen af grundskyld nemlig, ligesom vi kender det med ejendomsværdiskatten, ske via årsopgørelsen, og ikke længere via girokort fra kommunen. Der nævnes også en problematik med ”få og aldrende medarbejdere – både hos leverandører og skatteforvaltningen – med kendskab til systemerne.” Og det er jo tragikomisk nok ret troværdige forklaringer, når vi taler SKAT.

Sådan ligger landet, og jeg tror, at mange boligejere er dødtrætte af at høre om de nye vurderinger og boligskatteregler, og må ryste på hovedet af hele forløbet. Det har allerede stået på i mere end tre år, og der vil med udskydelsen gå yderligere tre år, hvor boligejerne reelt ikke kan vide, hvad der sker med deres boligskat - og måske vigtigst af alt: om det vil påvirke værdien af deres ejendom. Sidstnævnte har selv boligøkonomer og andre eksperter kun kunnet komme med forsigtige skøn på. Og det vil give usikkerhed hos boligejerne. Boligskatterne er en stor post i budgettet hos mange familier.

Jeg har haft fornøjelsen af holde oplæg om de nye vurderinger og boligskatteregler for mange boligejere, og har hørt om deres sorger og glæder. Min erfaring er, at boligejerne fint forstår de nye og meget simplere boligskatteregler - men overgangen til dem er noget rod, og det rod kommer nu til at strække sig i tre år mere.

Men vi skal også holde fast i at slutmålet er godt; vi er på vej mod et boligskattesystem, som er mere retfærdigt og vil virke stabiliserende for samfundsøkonomien. Det bliver samtidig så simpelt, at man med få oplysninger, og selv med kun sparsom matematisk kunnen, vil kunne udregne sin boligskat. Det må sige at være et særsyn, når vi taler skat, men også et skridt på vejen til mere troværdighed omkring boligskatterne og mindre usikkerhed hos boligejerne.  

Af Mira Lie Nielsen, boligøkonom i Nykredit.

BRANCHENYT
Læs også