Debat

Har statsligt Ørsted-ejerskab udtjent sin værnepligt?

Det statslige ejerskab af Ørsted har været en ubestridt succes. Det giver måske god mening at tage fortjenesten og putte 125 milliarder kroner i statskassen.

Hvis staten sælger sig ned under sit dominerende ejerskab i Ørsted, behøver det ikke at betyde meget andet, end at den del af aktiekapitalen, der kan handles hver dag, stiger. Investorerne opfatter blot politikerne som en støjkilde.

Der er en større klimaregning, som skal betales og finansieres. Det er svært at komme til en anden konklusion, når man tager udgangspunkt i den offentlige debat og målsætningen om at nedbringe klimagasser med 70 procent, som på ganske få måneder er blevet konsensus. De nye udgifter kræver finansiering.

Danmark kan reelt finansiere en betydelig del af den grønne omstilling via en lettere forhøjelse af gælden i forhold til bnp over en årrække. Samtidig kan en del af den gældsfinansiering ske uden, at det virker som finanspolitisk stimulans på det forkerte tidspunkt og til en finansiering, som er meget overkommelig. Alle Nationalbankens udstedelser - lige fra den daglige indskudsbevisrente til de 20-årige udstedelser – har et negativt forventet afkast. Investorerne betaler Danmark for at låne penge.

Uanset hvordan man vender og drejer udviklingen har statens engagement i Ørsted, korrigeret for politisk fnidder-fnadder, været en meget stor succes. Ørsted er i dag en meget veldrevet virksomhed med sunde finanser. Gælden tyngede selskabets skuldre i 2008, men da ekstern kapital kom ind i 2013, kom den under kontrol. Vækstudsigterne er gode og sidste uges nedjustering af de langsigtede udsigter er overvejende et billede på, at konkurrencen intensiveres. Andre vil gerne følge efter Ørsted og forsøge at udligne selskabets fordele for at se, om de kan kopiere den succesfulde udvikling.

Prislappen på Ørsted er aktuelt på rundt regnet 250 mia. kr. og heraf ejer du og jeg og Danmark lidt over halvdelen, svarende til 125 mia. plus/minus. 125 mia. er altså investorernes aktuelt bedste bud på, hvad halvdelen af Ørsted kan være værd. Det gode spørgsmål er naturligvis om den værdi holder, hvis politikerne på et tidspunkt skulle beslutte, at staten ikke længere skal være den dominerende ejer.

Det er overvejende sandsynligt, at det forholder sig sådan. Det afhænger naturligvis af, om et eventuelt salg vil ske med staten som den udfarende part, eller om en eventuel interesse kommer naturligt udefra. På samme måde som en medarbejder bedre kan presse sin løn op, når jobmarkedet strammer til, og ledigheden er lav.

Investorerne tænker primært på politikere som støjkilder. Hvis et politisk flertal skulle beslutte sig for at sælge statens andel, vil investorerne være klar til at købe Ørsted-aktier. Det vil næppe være vanskeligt at finde købere. For investorerne vil det statslige frasalg nemlig fjerne en støjkilde, som kan påvirke risikofornemmelsen.

Måske kan prisen endda tænkes at være over den nuværende markedspris. Men når man sælger på aktiemarkedet, mister man også indflydelsen over, hvor de nye ejere kommer fra. En meget betydelig del af de nye ejere vil formentlig komme fra udlandet. Og det er så spørgsmålet, om det er 125 mia. kr. værd.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også