Debat

Er det sidste udkald for den britiske økonomi?

Det britiske parlamentsvalg nærmer sig. Denne gang bliver udgangen på valget og de efterfølgende brexitforhandlinger afgørende for finansmarkedets tålmodighed med Storbritannien.

I sidste uge sænkede kreditvurderingsbureauet Moody’s forventningen til Storbritanniens nuværende Aa2-kreditvurdering fra stabil til negativ. Den slags hænder nu og da for lande i hele verden, men kommentaren, der fulgte fra Moody’s, viser endnu en gang, at finansmarkederne har fået yderligere en dimension at tage højde for.

Moody’s udtrykker endda, at brexit periodisk paralyserer landets politiske beslutningsproces, hvilket jeg opfatter som delvist manglende fokus på reformer, der skal holde landets økonomi på sporet. Det er en interessant ”påtale” fra et kreditvurderingsbureau. Den uløste brexitsituation misleder måske endda politikere til at gå ind i det næsten uendelige brexitslagsmål i stedet for at udføre deres normale job i parlamentet.

Moody’s siger direkte, at den politiske retning er blevet mindre forudsigelig, og efter min mening minder dette igen investorerne om den senest tilkomne dimension, der griber ind i investeringsbeslutninger. Nemlig, at politik spiller en større rolle for finansmarkederne og især uforudsigelige politiske udfald, der også skaber usikkerhed blandt virksomheder og private forbrugere. Dette kan skade et lands økonomi på den klassiske måde i form af tilbageholdenhed i den private sektor, men evige politiske vildskud medfører også øget volatilitet i finansmarkederne.

Det understreger samtidig, at lande med en uforudsigelig politisk ledelse risikerer at blive mindre attraktive for investorer. I den kontekst vælger jeg endda at tolke Moody’s kommentarer som et direkte rap over fingrene til de britiske politikere med beskeden om at få løst brexitkonflikten i en fart, ellers kan en rigtig nedjustering af kreditvurderingen snart blive en realitet.

Siden den globale finanskrise for 10 år siden har man i Storbritannien gennemført et par hårde økonomiske justeringer. De offentlige udgifter blev i en periode reduceret markant, og efter finanskrisen var Storbritannien et af de få lande, hvor lønningerne blev nedjusteret. Det samme skete i Spanien samt i nogle områder i USA, og interessant nok fik disse lande og områder, inklusive Storbritannien, hurtigere økonomisk fodfæste igen end mange andre lande gjorde. Det har hjulpet den britiske økonomi i den nuværende situation.

Den britiske økonomi klarede sig, til manges overraskelse, også godt efter afstemningen, hvilket jeg bl.a. tilskriver medvinden fra reformerne.

Peter Lundgreen

Forud for brexitafstemningen i 2016 blev alle risikoscenarier i tilfælde af et nej til et fortsat EU-medlemskab fremhævet, men indtil videre er den økonomiske skade begrænset. For det første har økonomien haft medvind fra de ovenfor beskrevne økonomiske reformer og løntilpasninger. For det andet spredte brexitafstemningen øjeblikkelig frygt og nervøsitet over hele landet, men kun i et par måneder, da intet virkeligt endnu har ændret sig efter brexitafstemningen.

Den britiske økonomi klarede sig, til manges overraskelse, også godt efter afstemningen, hvilket jeg bl.a. tilskriver medvinden fra reformerne. Man kan sige, at det var meget heldigt, hvilket jeg er enig i, men det lagde omvendt ikke noget pres på politikerne for at få brexitkonflikten løst i en fart, da økonomien havde det fint, men nu er virkeligheden pludselig begyndt at ændre sig.

I denne uge har en mængde økonomisk data vist, at økonomien som et minimum er ved at gå ned i gear, men måske sker det hurtigere end blot ”at gå ned i gear”. De to grafikker herover viser, at den årlige lønvækst er faldet fra 3,9 pct. til 3,6 pct. inden for blot et par måneder.

Selvom vækstraten stadig er på et tilfredsstillende absolut niveau, er hastigheden i faldet en bekymring. Dog er den hurtigt nedadgående udvikling i bnp-væksten endnu mere åbenlys, og den årlige vækstrate er nu nede på kun 1 pct. Igen er det stejle fald fra en bnp-vækstrate på 2,1 pct. for kun et halvt år siden bemærkelsesværdig, og den nuværende vækst er den laveste gennem de seneste 10 år.

Forhåbentlig kan det få politikerne til at forstå, at man har forspildt et økonomisk forspring grundet en intern politisk konflikt i parlamentet. Nogle kunne hævde, at den britiske økonomi stadig har det bedre end den tyske. Det er et argument, men der er jo ingen grund til at sammenligne sig med den laveste fællesnævner, og ingen ved, hvilke omkostninger en eventuel udtrædelse af EU har for Storbritanniens økonomiske vækst.

Hvis de britiske politikere ikke finder en endelig brexitløsning i januar, forventer jeg, at investorer vil vende opmærksomheden mod andre muligheder.

Peter Lundgreen

Siden brexitafstemningen har investorer globalt reduceret deres allokering af investeringer til Storbritannien, og de fleste konservative investorer er helt ude. Det har derfor i årevis været svært at finde en investor, der ikke har undervægtet sin allokering mod Storbritannien. I løbet af de seneste måneder har nogle investorer dog allerede øget investeringerne i britiske aktiver i forventning om, at den interne politiske konflikt om brexit ville blive løst.

Jeg tror, at denne seneste appetit på investeringer i Storbritannien allerede er på hold igen, da det sandsynligvis overraskede en del investorer, at den politiske kamp endte med et parlamentsvalg den 12. december. Dette skridt udsatte så også endnu en gang løsningen på den politiske konflikt, der omgiver brexit, men der er da ingen tvivl om, at alle investorer endnu en gang følger udviklingen nøje.

Denne gang er min forventning til investorer og finansmarkedet imidlertid, at tålmodigheden er begrænset. Hvis de britiske politikere ikke finder en endelig brexitløsning i januar, forventer jeg, at investorer vil vende opmærksomheden mod andre muligheder.

Skulle man ikke få løst brexitproblematikken i løbet af januar, forventer jeg desuden, at usikkerheden vil sprede sig yderligere i den britiske økonomi. Sker det, forventer jeg, at det bliver vanskeligt at vende denne tendens, så der er helt sikkert meget på spil den 12. december og den følgende måned i Storbritannien. Det begynder at ligne et sidste udkald for den britiske økonomi.

Lundgreen’s Capital rådgiver formuende kunder, virksomheder og kommuner i ind- og udland. Firmaet er repræsenteret i Danmark og Kina. Lundgreen’s Capital driver desuden investeringsforeningen Lundgreen’s China Fund, som investerer i kinesiske aktier og obligationer. Omtales et selskab, som Lundgreens China Fund har investeret i, vil dette fremgå tydeligt af klummen.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også