Debat

Nej, teknologi får os ikke i mål med ambitiøst klimamål

Det kræver en samlet samfundsindsats i månerejse-klassen at reducere udledningen af C02 med 70 procent.

Vi har ikke tid til at vente på modningen af eksisterende teknologier, hvis vi skal nå vores ambitiøse klimamål i 2030. Vi skal op i et langt højere gear.

Regeringen har selv sammenlignet klimamålet om at reducere C02-udledningen med 70 procent med USA’s månelanding i 1969. Det er helt rigtigt: Ambitionen er sat højt, og vi kender endnu ikke vejen dertil - herunder de teknologier, kapital og rammevilkår, der bliver nødvendige for at bygge klimaforandringernes svar på rumteknologi. Vi ved dog, at vi kun kommer i mål, hvis vi undgår at arbejde i siloer og kun tænker på egen sektors vinding.

Derfor var det et vigtigt skridt, da regeringen i sidste uge præsenterede 13 klimapartnerskaber med dansk erhvervsliv. Ved at invitere virksomhederne til at formulere køreplaner, der skal nedbringe deres klimaaftryk, placerer regeringen et væsentligt klimaansvar hos erhvervslivet. Men man lover samtidig at se på de barrierer, de møder på vejen mod den grønne omstilling.

Partnerskaber er vigtige. Men de gør det ikke alene. Månelandingens succes var langt større end Armstrongs skridt: Den var båret af en samlet politisk mission om at nå ét, meget konkret mål. Den samlende mission skabte en eksponentiel kurve af teknologisk udvikling, nye markeder og afledt vækst, hvis afsmittende effekt vi ser resultater af helt op til i dag. Missionsorienteret innovation handler om at skabe fremtidens markeder, ikke reparere gårsdagens værdikæder og systemfejl. De bliver alligevel overflødiggjorte, når omstillingen rammer.

Hvert klimapartnerskab kan derfor med fordel definere en mission med fem kriterier, som beskrevet af professor og topøkonom Mariana Mazzucato, der har rådgivet EU-kommissionen. En god mission skal være modig og indeholde konkrete mål, så man ved, når de er nået. Missionen bør involvere forskning og innovation med en teknologisk parathed, og skabes inden for en begrænset tidsramme. Den skal baseres på tværsektorielle aktører og tværfaglige samarbejder. Der skal være plads til flere konkurrerende løsninger, så de bedste vinder. Vindermissioner kan som eksempel formuleres som: “50 pct. reduktion af CO2-udledninger fra bygninger” eller “70 pct. anvendelse af grøn energi i flyindustrien”.

Klimapartnerskaber er et godt fundament. I et parløb kan den offentlige og private sektor gå sammen om at investere i modning af de mest lovende teknologier fra forskning til skala, så vi kan kopiere vores globale vindmøllesucces, og skabe den næste bølge af vækst for Danmark. Power2x er et område, hvor eksisterende teknologier kan omdanne elektricitet til f.eks. brint eller ammoniak, men hvor modningen mangler. Med vores høje forsyning af bæredygtig energi, står vi stærkt i den globale konkurrence, når det kommer til at omdanne grøn elektricitet til andre energiformer.

Vi skal ikke kun plukke vindere på størrelse, vi skal gå efter dem, der er villige til at samarbejde om at nå vores fælles mission.

Natasha Friis Saxberg, digital strateg, bestyrelsesmedlem

Men de nye teknologier bringer os ikke frem til 2030-målet alene. For ifølge eksperter går der yderligere 5 til 10 år, inden teknologierne er modne nok til, at de kan anvendes i industrien og kommercialiseres i skala. Derfor er vi nødt til også at ændre adfærd og rammevilkår, der hvor vi udleder mest CO2, herunder i landbruget, industrien, transport og i byerne. Dansk Industri har lanceret en 2030-plan, der kan vise vejen til 65 procents reduktion, og den afledte effekt er, at velstanden i Danmark vokser med 110 mia. kr., og at 120.000 flere kommer i job. Den grønne omstilling er således ikke kun nødvendigt for at bevare den levestandard, vi oplever i dag, den kan også skabe den vækst, vi skal leve af i fremtiden.

Hvis vi skal nå Danmarks mål, er vi nødt til at udvikle løsninger med en markant højere hastighed end i dag. For klimaomstillingen skal også holde i 2030, når klodens befolkning er steget med 1,5 milliarder og 2 milliarder mennesker er løftet op i middelklassen. De kommer til at flyve mere, køre mere og forbruge mere. Vi kan ikke sætte vores lid til, at de store industrier selv finder en løsning i tide. De skal tilfredsstille deres aktionærer ved at sikre vækst og effektivisering, samtidig med at de skal sikre den grønne omstilling. Det er en stor mundfuld for de etablerede supertankere i erhvervslivet.

Pointen er, at der skal tænkes større end den enkelte virksomhed, industri og sektor. Vi skal ikke kun plukke vindere på størrelse. Vi skal gå efter dem, der er villige til at samarbejde om at nå vores fælles mission. Klimaets månelandingsmission er vores eneste chance, og vi må bane vejen sammen.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også