Debat

Toplederen: Ensomheden er værst, når der skal fyres

Ensomhed. Ikke just et emne, der fylder meget i mediernes historier om ledelse og karriere. Men emnet fyldte alligevel en del blandt de fire adminstrerende direktører, som jeg har snakket med til denne klumme.

»Prøv at søg længere ind i det, du skriver om, nemlig ensomheden i topjobbet«.

Sådan skrev en direktør til mig efter min sidste klumme om prisen for et topjob. Ensomheden er en uundgåelig følgesvend, når man sætter sig for bordenden og i perioder, kan den være tung og umulig at kaste af sig.

»Jeg kan føle mig enormt isoleret, når jeg skal fyre nøglepersoner og ikke kan diskutere det åbent med nogen«, svarer en topleder på mit spørgsmål om, hvornår ensomheden er værst.

De fleste topledere har det faktisk fint med at stå udenfor eller på kanten af gruppen. Det er en form for selvvalgt alenehed, som følger med jobbet som topleder. Men nogle gange bliver aleneheden til ensomhed. Det sker, når det ikke længere opleves som et valg at melde sig ind i fællesskabet. Hvor ensomheden er et vilkår. Og så kan det blive tungt.

De fire administrerende direktører (to kvinder og to mænd), jeg har talt med op til denne klumme, taler om ensomheden, som noget der er der i perioder. Først og fremmest i de situationer, hvor virksomheden ikke leverer det, den skal eller hvor der skal tages svære beslutninger; og særligt dem der vedrører direktionen: »Så er der ikke længere noget ledelsesfællesskab at læne sig op ad. Man har kun sig selv og sin egen dømmekraft. Det er i disse situationer, at man bliver mindet om, at fællesskabet er en illusion, eller i bedste fald er sporadisk.«

En anden direktør reflekterer over betydningen af kultur: »Meget af problemet med ensomhed ligger i den kultur, der er i virksomheden og ikke mindst i den ejerform, den har. Der er massivt pres på hele tiden, og vi lykkedes ikke med at gøre bekymringer synlige overfor hinanden og vil ikke vise svaghed overfor ejere eller bestyrelse.«

Der er ikke nogen tvivl om, at når kulturen kun tillader bestemte følelser, f.eks. evig positivitet eller rationel hårdhed, så kan ensomheden tage over. Når det ikke er en mulighed at vise alle sine følelser, f.eks. usikkerhed, sårbarhed, negativitet og vrede, så fremmer det oplevelsen af at være ensom, da den enkelte kan få en opfattelse af at være 'forkert' med sine følelser.

Netop muligheden for at være åben og vise sig helt som menneske er nøglen til at undgå ensomhed. For toplederen der ofte står i situationer, hvor åbenhed ikke er en mulighed, er det nære relationer og fortrolig kultur, der bedst imødekommer ensomheden.

En direktør fortæller, hvordan han over længere tid har arbejdet med at skabe en tryghed i ledergruppen. »Det jeg selv har gjort, er at være helt åben og ikke bange for at udstille min usikkerhed og sårbarhed for min ledergruppe. Jeg har klart defineret, hvad jeg er god til, og hvad jeg ofte skal have hjælp til. Vi taler meget om vores styrker og svagheder og sikrer, at nye hurtigt erfarer, at det at bringe sine bekymringer og problemer frem i lyset, er et must i vores gruppe. Det skaber tryghed og gør, at vi ikke sidder med det svære helt selv.«

Alle er de enige om betydningen af stærke, fortrolige relationer. En nævner sin formand, en anden sin ægtefælle og en tredje uformelle netværk. De erkender alle, at uanset hvem det er, så er der grænser for, hvor meget og hvordan man kan åbne sig, men alligevel bliver det bedste bud »få, men virkelig stærke, relationer er nok den bedste medicin for mig. Steder, hvor jeg kan få lov til at vise min personlige sårbarhed, min tvivl, min usikkerhed i et rum, hvor netop de sider kan anerkendes og hvor jeg ikke føler, jeg står alene med hele læsset«.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også