Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

USA's centralbank griber til ekstreme midler i ekstreme tider

Frygten for en krise er dæmpet på de finansielle markeder de seneste måneder, og den amerikanske centralbanks brug af ikke-konventionelle våben er en væsentlig årsag til humørskiftet.

I de seneste måneder er stemningen blevet bedre på de finansielle markeder, og frygten for en økonomisk krise er aftaget. Det er der flere årsager til, men en af de vigtigste er, at den amerikanske central bank, Fed, igen er gået i gang med at bruge ikke-konventionelle våben i forsøg på at sætte gang i den økonomiske vækst.

Fed har taget opgaven alvorligt og foretaget en policy U-vending. Ikke nok med, at Fed har sænket renten tre gange på kort tid, de har også genstartet ikke-konventionelle pengepolitiske tiltag mindre end et år efter, at de hævdede, at de var ved at afvikle dem. De har således nu lovet at forøge balancen med 60 mia. dollar hver måned. Fed kalder det ikke selv en QE - en kvantitativ lempelse - og hævder, at det er en teknisk tilpasning, men i princippet er likviditetseffekten den samme.

Kombinationen af, at Fed både sænker renten og trykker penge, har resulteret i, at den såkaldte realrente, forskellen på renten og inflation, er kommet tilbage under nul. Ikke kun på kort sigt men også lang sigt.

Det er en meget aggressiv pengepolitisk lempelse fra Fed, sammenlignet med, hvad de tidligere har signaleret. Og Fed er ikke den eneste centralbank der måtte erkende, at en normalisering af renterne ikke er aktuel. I Europa har ECB også været nødt til at genstarte seddelpressen ved at påbegynde opkøb 20 mia. euro i obligationer hver måned fra november, samtidig med de har gjort renten endnu mere negativ.

Det tyder på, at renten kommer til at forblive lav, selv hvis væksten tager fart igen.

På kort sigt er dette gode nyheder, men hvorfor er så ekstreme tiltag nødvendige for at udskyde en recession?

I denne uge kom nationalbankdirektør Lars Rohde med en interessant udtalelse, der peger på, at centralbankerne generelt har undervurderet det strukturelle deflationære pres: ”I mange kredse, også blandt centralbanker, har der været en tro på, at det, vi så, i høj grad var en meget usædvanlig konjunkturel situation på bagsiden af først en finanskrise og i Europa så en statsgældskrise. Det er imidlertid meget, der tyder på, at vi har fat i nogle helt andre kræfter”.

Der er flere grunde til, at centralbankerne har svært ved at løfte økonomien. Husholdningernes opsparing er historisk høj, hvilket primært skyldes en aldrende befolkning, og de reagerer ikke længere på stigende huspriser og aktiekurser. Virksomhederne er holdt op med at investere på trods af en høj indtjening, hvilket tyder på at stigende monopolmagt, samtidig med offentlige investeringer har været en mangelvare gennem de seneste årtier.

Resultatet er, at selvom renten er meget lav, har det hverken en stor negativ effekt på opsparingen eller en stor positiv effekt på investeringerne. Derfor er centralbankerne selv i et opsving nødt til at bruge ikke-konventionelle midler.

Det tyder på, at renten kommer til at forblive lav, selv hvis væksten tager fart igen. Når væksten en dag kommer i problemer, bliver det svært at få renten lav nok til at samle stumperne op igen.

BRANCHENYT
Læs også