Debat

Finansloven er et hug til kæben for dansk erhvervsliv

Dette års finanslov kan erhvervslivet omsætte i to fortællinger. Der er frit valg.

Det hjalp ikke.

Med den finanslov, som regeringen i går indgik med sine røde støttepartier, kan dansk erhvervsliv konstatere, at måneders kampagne-diplomati mod en øget arveafgift ved generationsskifte ikke ændrede noget. Måske var kampen tabt på forhånd. Men når det ikke engang kunne rykke på tingene, at 3F’s formand, Per Christensen, kastede sig ind i kampen på arbejdsgivernes side, må kampen føles meget tabt i dag.

Virksomhederne slap for et forhøjet bidrag til sygedagpenge, og bankerne slap for en særskat, men ellers er billedet, at finansloven ramte erhvervslivet på kæben – nemlig på arveafgiften. Dér havde kendte og respekterede erhvervsledere talt dunder, og dér havde erhvervsorganisationerne sat den store kampagneindsats ind. Og det ændrede ikke noget.

Hvis erhvervslivet kan se bort fra hugget til kæben, ligner dette års finanslov andre finanslove, som de oftest ser ud fra virksomhedsside: Drypvise afgiftsreguleringer.

Finansloven udstiller, hvem der har magten i dansk politik i 2019. Det har rød blok. Imens er blå blok optaget af partihop og intern uenighed. Så er det sagt meget kort og meget groft. Lige så kort og grov kan analysen af erhvervslivets aktuelle magtposition stilles op: Den er svag. Man har til overflod personer ude i omverdenen, som vil tale ens sag med en ildhu, der ligger mellem ideologens og skrigeballonens. Men har de magt ? Næ.

Hvis erhvervslivet kan se bort fra hugget til kæben, ligner dette års finanslov andre finanslove, som de oftest ser ud fra virksomhedsside: Drypvise afgiftsreguleringer.

Virksomhederne og bilbranchen må fra 1. februar 2020 leve med nye regler, der gør leasing af firmabiler klart mindre attraktivt. Omvendt slipper elbiler for en afgiftsforhøjelse til nytår, der kunne have slået bunden ud af elbilsalget. Skatten på arbejdsgiverbetalte telefoner vender tilbage, efter at VLAK-regeringen sidste år fjernede den.

Ejendomsmæglerne vil muligvis opleve et lidt mindre hidsigt marked for ejerlejligheder i de store byer, efter at den såkaldte virksomhedsordning ændres, så forældre ikke længere kan købe boliger til deres børn med skattefordel. Konsulentbranchen kommer også til at mærke finansloven på sin indtjening, da regeringen og dens støttepartier har besluttet at spare 200 mio. kroner til eksterne konsulenter i 2020 og yderligere 625 mio. kroner året efter.

Finansloven 2019 vil erhvervslivet kunne omsætte i to fortællinger.

Den ene fortælling er, at et rødt sammenrend kørte den del af Danmark over, der skaber vækst og udvikling. Den anden fortælling er, at da det kom til stykket, havde erhvervslivet ikke nogen, som magten lyttede til, men til overflod ideologer og skrigeballoner.

Vælg selv.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS transportbranchen, hvor el fra vindkraft skal danne grundlag for nye brændselsformer til transportsektoren.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også