Debat

Aktieinvestorer er flokdyr

Kursudviklingen på globale aktier i 2019 har budt på betydelige bevægelser på de finansielle markeder – bevægelser der til tider har været præget af flokmentalitet. Men både når aktierne stiger og falder, skal man ofte have mod til at vælge sin egen vej.

I naturen bevæger dyr sig ofte i flokke for at beskytte sig selv og hinanden. Sådan er det også på aktiemarkedet, hvor investorer ofte har en tendens til at bevæge sig i grupper eller store flokke – ofte nok fordi man regner med at konsensus har ret, når man selv er i tvivl.

Som individuel investor er der to spørgsmål, man skal besvare for at afgøre, om man skal løbe sammen med flokken: Hvor og hvor stor er flokken, og hvor er den på vej hen?

De seneste 12 måneder har budt på en række store aktiebevægelser, hvor flokmentaliteten blandt aktieinvestorer i perioder har hersket.

Kombinationen af en global vækstopbremsning og den amerikanske centralbanks fortsatte intention om at hæve renten i 2019 var hovedårsagerne til, at aktieinvestorerne i slutningen af 2018 i tiltagende grad frygtede en snarlig recession. Det fik aktieinvestorer i stort antal til at løbe mod sikre aktiver som obligationer, guld og udvalgte valutaer for at sikre sig imod den mulige recession – alt sammen på bekostning af blandt andet aktier, der til gengæld blev offer for væsentlige kursfald på det tidspunkt.

I første kvartal 2019 blev tingene dog vendt på hovedet: Investorernes humør skiftede 180 grader, da den amerikanske centralbank foretog en U-vending og forberedte de finansielle markeder på, at man i stedet for at hæve renten i første omgang ville gå på pause og senere, hvis det blev nødvendigt, begynde at sænke renten. På den baggrund steg aktierne kraftigt – ikke kun i USA, men på globalt plan.

Størrelserne på markedsbevægelserne viser noget om, hvor flokken af aktieinvestorer har været placeret, hvor stor den har været, og hvor den var på vej hen i et marked, hvor pludselige begivenheder i perioder har fået den til at skifte retning.

Op gennem april og juli 2019 var forventningen i aktiemarkedet, at en snarlig handelsaftale mellem USA og Kina var nært forestående. Det gav investorerne endnu mere mod på risikoaktiver som aktier, der blev købt på bekostning af de sikre aktiver, der nu ikke længere syntes nær så nødvendige.

Kort inde i både maj og august blev den bevægelse dog afbrudt, da tweets fra Donald Trump ødelagde optimismen og forventningerne i den store aktieflok og udskød forventningerne om en snarlig handelsaftale. Den efterfølgende bevægelse i markedet betød aktiefald i maj og august – indtil videre de eneste to måneder med negative afkast i 2019 på globalt plan.

Hvor er flokken på vej hen?

Ovenstående er eksempler fra de seneste 12 måneder på, hvordan aktieinvestorer har været eksponeret baseret på deres forventninger. Størrelserne på markedsbevægelserne viser noget om, hvor flokken af aktieinvestorer har været placeret, hvor stor den har været, og hvor den var på vej hen i et marked, hvor pludselige begivenheder i perioder har fået den til at skifte retning.

Det afgørende for at skabe et attraktivt langsigtet (mer)afkast er dog at kunne identificere, hvor aktieinvestorerne aktuelt er placeret, og hvad de forventer kommer til at ske.

Parametre som flow, værdiansættelse, prisfastsættelse af volatilitet samt retningen på spekulative positioner er blot nogle af de parametre, der kan være medvirkende til at identificere den taktiske og strategiske markedsstemning, placeringen og markedets umiddelbare forventninger.

Aktuelt må det siges, at den recessionsfrygt, der herskede blandt mange investorer for 12 måneder, siden, har fortaget sig.

Vækstopbremsningen har stabiliseret sig og viser på nogle områder tegn på re-acceleration, den amerikanske centralbank har sænket renten tre gange i 2019, og forholdet mellem USA og Kina ser ud til at være i bedring bedømt på de seneste udmeldinger fra bl.a. præsident Trump.

De udfordringer, der for 12 måneder siden sendte aktieflokken i en retning, er således vendt rundt, og aktieinvestorer løber nu i samlet flok i den modsatte retning.

Forskellige reaktionsmønstre

Alle investorer har principielt samme adgang til information - men tolkningen af informationerne er vidt forskellig. Det er når optimismen eller frygten når ekstreme niveauer, som det senest var tilfældet i fjerde kvartal 2019, at man skal reagere som investor og overveje, om man fortsat skal løbe med konsensus.

De tidligere modvinde, der nu er blevet til medvinde, som minimum i investorernes opfattelse, udgør sammen en række politiske events i 2020 dog et vist potentiale for at ændre aktieflokkens udstukne kurs i den retning.

I fjerde kvartal 2018 dominerede frygten for recession markederne og kompensationen for at påtage sig aktierisiko var meget stor. Det betød, at man kunne opnå en betydelig belønning ved at købe aktier på det tidspunkt, hvis ikke man delte markedets syn på, at en snarlig recession var på vej.

Selvom aktierne i 2019 er steget betydeligt, er der overordnet set endnu ikke indikationer på, at hverken aktieflokkens retning, placering eller størrelse er ekstrem. De tidligere modvinde, der nu er blevet til medvinde, som minimum i investorernes opfattelse, udgør sammen en række politiske events i 2020 dog et vist potentiale for at ændre aktieflokkens udstukne kurs i den retning.

Derfor er det som altid afgørende for den aktive investor at forholde sig til, hvad aktiemarkedet som helhed forventer, og hvordan andre investorer er positioneret. Det skal ikke måles på, hvad de siger, men gennem det prisaftryk deres reelle positionering giver i de finansielle markeder.

Er disse forhold ekstreme i forhold til ens egne forventninger, er det tid til at træde ud af aktieflokken og vente på, at den vender rundt og kommer tilbage på et senere tidspunkt.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Få historierne om de iværksættere, der har potentialet til at redefinere dele af dansk erhvervsliv. Få magasinet her
BRANCHENYT
Læs også