Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Opskriften på godt lederskab: Se dine dæmoner i øjnene

Kender man ikke sig selv som leder, er der stor risiko for, at den tunge del af bagagen dikterer ens beslutninger og lederskab, når der er modgang. Så tag ansvar for dine skeletter i skabet!

Vi har alle sammen vores dæmoner. Hvordan man håndterer dem, afgør om man er en god eller en dårlig leder. Vores baggrund gør os til dem, vi er. På godt og ondt. Kender man som leder ikke sine dæmoner, kan de sætte kløerne i langt mere end blot én selv. Det går ud over kollegerne, arbejdspladsen og i sidste ende virksomheden.

Vi er alle resultatet af vores opvækst, familieliv, karriere, omgangskreds, tidligere chefer og meget andet. Derfor bør den moderne og ansvarlige leder besidde en høj grad af selvindsigt, der blotlægger vaner, overbevisninger, mønstre og begrænsninger.

Desværre opfattes det til stadighed som et svaghedstegn, hvis man bruger tid på at kigge indad og lære sig selv bedre at kende. Jeg mener det komplet modsatte. Det er en kæmpe styrke. Og selvindsigt burde være pligtstof for alle ledere, fordi manglen på samme kan forpeste en hel arbejdsplads.

Skal man være en god leder, kræver det, at man arbejder med sig selv og lægger den machoagtige tilgang til rollen langt væk.

I dag mener blot to ud af ti medarbejdere, at deres præstation drives af motiverende ledelse. Det er slet ikke godt nok, og det viser med al tydelighed, at der er et reelt problem med tvivlsomme ledere på arbejdsmarkedet. En leder har et enormt ansvar, som alt for mange ikke tager alvorligt. Skal man være en god leder, kræver det, at man arbejder med sig selv og lægger den machoagtige tilgang til rollen langt væk. Det kalder på både mod og sårbarhed.

I min optik er det en obligatorisk opgave for enhver leder at tage personligt ansvar for skeletterne i skabene. Det kan være dårlige vaner, aggressivitet, misbrug, mistillid, manglende tydelighed, konfliktskyhed, destruktiv adfærd eller andet. Forhold, som hæmmer og sætter sine spor på lederskabet.

Kender man ikke sig selv som leder,  er der en stor risiko for, at den tunge del af bagagen dikterer ens beslutninger og ens lederskab.

For mange år tilbage blev jeg forfremmet, da min egen chef fik et nyt job. Jeg gik ind i den nye position i den tro, at jeg skulle være nøjagtig som min forgænger. Det var naturligvis helt skævt. Men det var også noget af et wake up call, for i den proces blev jeg nødt til at stille mig selv spørgsmålene: Hvilket personligt fundament står jeg på? Hvilken chef ønsker jeg at være? Siden da har jeg arbejdet kontinuerligt på at blive bevidst om mine styrker og svagheder, mine værdier og ikke mindst, hvad der giver mig energi. Det har været en frugtbar og til tider benhård udviklingsproces, og den slutter aldrig.

Kender man ikke sig selv som leder, er der en stor risiko for, at den tunge del af bagagen dikterer ens beslutninger og ens lederskab, når der er modgang, hektiske tider eller pres på. Det går ud over medarbejderne og forretningen. Det har jeg set masser af eksempler på og jeg har mærket det på egen krop. Man bliver ikke en god leder, hvis man ikke kender og mærker sig selv, og det nytter simpelthen ikke noget bare at køre på uden at kende betingelserne.

Så få nu gjort op med den bagage, se dæmonerne i øjnene og bliv en endnu bedre leder.

BRANCHENYT
Læs også