Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Hvorfor har københavnerne og aarhusianerne fået mest ud af opsvinget?

De senere års økonomiske opsving har især kastet gevinst af sig i de større byer, mens de mindre byer har måttet se længere efter vækst.

Tallene er ikke til at tage fejl af. I hovedstadsområdet har der over de seneste fire år været en årlig gennemsnitlig BNP-vækst på hele 3,4 pct., mens Østjylland har kunne mønstre en BNP-vækst på 3,2 pct.

Til sammenligning har der på landsplan været en gennemsnitlig årlig BNP-vækst på 2,5 pct. over de seneste fire år. En pæn vækst, der dog dækker over betydelige forskelle på tværs af landet. Bundplaceringen tilfalder Bornholm med kun 0,3 pct. Men væksten har også været relativt lav i såvel Vestjylland (1,2 pct.), Sydjylland (1,7 pct.) og Vest- og Sydsjælland (1,8 pct.).

Tallene viser med al tydelighed, at de seneste års opsving hovedsageligt har været centreret i og omkring landets største byer i København og Aarhus. Det betyder helt konkret, at BNP pr. indbygger over de seneste fire år i gennemsnit er steget med omtrent 9.500 kr. i hovedstadsområdet, mens der i Vest- og Sydsjælland kun har været en fremgang på 3.250 kr.

Tager man skridtet videre og ser på indkomstudviklingen, er den regionale skævvridning heldigvis mindre tydelig. Det er dog fortsat københavnerne og aarhusianerne, der har fået mest ud af opsvinget. Over de seneste fire år er den årlige gennemsnitlig disponible indkomst i hovedstadsområdet og Østjylland steget med henholdsvis 6.000 kr. og 5.500 kr. Det er mere end i nogen anden landsdel. Helt i bunden finder man Fyn, Vest- og Sydsjælland, samt Nordjylland, hvor indkomsterne tilsvarende kun er steget med mellem 4.500-4.750 kr. årligt over de seneste fire år.

En del af forklaringen er, at flere af landets største og mest med produktive eksportvirksomheder er bosiddende i og omkring Aarhus og København. Det har bidraget til at et løfte lønniveauet i området og sikret en mere tydelig fremgang i såvel produktionen og beskæftigelsen.

En mere overset faktor er dog, at aktieformuen også har bidraget til at øge den regionale skævvridning af indkomsterne. Det skyldes, at der er flere danskere i og omkring de største byer, der ejer aktier, og dermed har fået direkte del i de seneste års tydelig tydelige fremgang på aktiemarkedet i form af øgede udbyttebetalinger og kursstigninger.

Det er dog værd at holde fast i, at indkomstudviklingen på tværs af landet til trods for den skæve BNP-vækst har været mere ensartet over de seneste år. Samlet set kan forskellen mellem BNP og den disponibel indkomst forklares ved en høj pendleraktivitet og at der sker en omfordeling af indkomsten via skatter, sociale overførsler og pensionsindbetalinger.

Det, at mange pendler fra bopæl til arbejdsplads mellem landsdelene, spiller en særligt vigtig rolle. Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik er den gennemsnitlige pendlingafstand knap 22 km – et rekordhøjt niveau. Selvom det nok er de færreste, der synes, at det er superinteressant at pendle flere og flere kilometer til og fra arbejde, betyder det, at flere danskere oplever opsvinget på egen krop i form af øget indkomst og forbedrede jobmuligheder.

BRANCHENYT
Læs også