Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Den politiske usikkerhed bliver tro følgesvend også i 2020

De finansielle markeder har gennem hele året været påvirket af handels- og teknologikrisen mellem USA og Kina. Derfor var det også en lettelse, at man i midten af december kunne blive enige om en ”fase 1-aftale”, som forhåbentlig vil sætte handelskrigen lidt i bero. 

Frank Velling, investeringsansvarlig og porteføljemanager.

Uden i øvrigt at være partisk må man også konkludere, at Boris Johnsons overbevisende valgsejr har reduceret usikkerheden om Storbritanniens tilhørsforhold til EU. Så langt så godt. Men ligesom den protektionistiske bølge vil fortsætte, er risikoen for et Brexit uden nogen langsigtet aftale ikke elimineret, blot udskudt til slutningen af 2020. For de finansielle markeder vil følgende politiske usikkerheder have markedernes særlige bevågenhed i det nye år:

  • Handels- og teknologikrig: Mens der har været en vis forsonende stemning på handelsfronten, kører teknologikrigen på fulde tryk. Og spørgsmålet er, hvor lang tid man kan adskille de to? Desuden vil der være fokus på, om Trump åbner andre fronter i handelskrigen i det omfang, det måtte være opportunt i præsidentvalgkampen. Den europæiske bilindustris skæbne er således heller ikke afgjort endnu.
  • Pengepolitik: Lempelser fra den amerikanske centralbank (FED) var en meget væsentlig katalysator for aktiemarkederne i 2019. FED har nu tydeligt meldt ud, at der skal ske betydelige ændringer i de økonomiske udsigter, før man ændrer på renten igen. På samme måde har ECB’s nye chef, Christine Lagarde, understreget, at hun vil videreføre Mario Draghis pengepolitiske linje. Men såvel FED som ECB er i gang med at revidere pengepolitikken på et overordnet plan. Dette kan give anledning til noget renteuro i løbet af 2020. Og da ekstraordinært lave renter har været centralt for aktieopturens robusthed, kan en sådan renteuro i givet fald ventes at smitte af på øvrige risikofyldte aktiver.
  • Amerikansk præsidentvalg: Ifølge nogle politiske eksperter, skal man helt frem til omkring juli, før man kan bruge meningsmålinger og ”approval ratings” til at prognosticere valget. Men det vil ikke forhindre de finansielle markeder i at drage nogle konklusioner – forhastede eller ej! Og som feltet af demokratiske favoritter til den endelige duel ser ud lige nu, vil præsidentvalget til november blive særdeles vigtigt for aktiemarkederne. Igen, uden på nogen måde at tage politisk stilling, er der ingen tvivl om, at aktiemarkedet vil reagere negativt, hvis Joe Biden, Bernie Sanders, Elisabeth Warren eller Pete Buttigieg lige pludselig skulle være favorit til at overtage Det Hvide Hus fra Trump. Rigsretssagen mod Trump forventes derimod ikke at gøre en ende på Trumps præsidentembede, og bliver ignoreret af markederne.
  • Finanspolitik: I Eurozonen er de fleste, inklusive ECB, enige om, at det er begrænset, hvor meget pengepolitikken kan gøre mere for økonomisk vækst og inflation. Derfor forsøger man at råbe regeringerne op, for at sætte gang i finanspolitiske stimuli. Det gælder først og fremmest Tyskland. Med udskiftningen af ledelsen i SPD har der været en vis optimisme i den retning. Den er dog hurtigt blevet skudt ned af Angela Merkel. Men i det omfang, man begynder at se stigende arbejdsløshed i Tyskland i begyndelsen af 2020, vil det igen øge forventningerne til, at man afviger fra den hårde finanspolitiske disciplin, og sætter gang i de offentlige investeringer. Også set i lyset af de nye politiske vinde i Tyskland synes klimainvesteringer at ligge lige til højrebenet.

Den tid, da de finansielle markeder var overladt til sig selv, og hvor skiftende regeringer kun havde marginal betydning for de finansielle markeder, er for længst slut. Og 2020 vil ikke adskille sig på det punkt.

BRANCHENYT
Læs også