Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

I Danmark er vi mere selvpineriske, end EU kræver af os

Underskudsgrænsen i budgetloven skaber større problemer, end den løser.

Siden 2014 har Danmarks budgetlov sat meget stramme grænser for, hvor store underskud vi må have på de offentlige budgetter. Underskudsgrænsen skaber dog større problemer, end den løser, og bør lempes, når loven om kort tid skal revideres.

Budgetloven tilsiger, at underskuddet på den strukturelle saldo ikke må overstige 0,5 pct. af BNP. Den strukturelle saldo er et beregnet mål for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige finanser, når man renser for konjunkturernes påvirkning og andre særlige forhold som f.eks. indtægterne fra Nordsøolien, PAL-skatten mv.

Underskudsgrænsen giver for lidt plads til, at vi kan holde hånden under økonomien i en krise. Herhjemme - og i resten af Europa - strammede man efter finanskrisen finanspolitikken for hurtigt og for hårdt. Resultatet var, at krisen blev trukket i langdrag, og beskæftigelsen forblev lav i alt for lang tid.

Det samme gjaldt investeringerne. Det har kostet velstand. Derfor skal der være bedre plads til at føre en ekspansiv finanspolitik i nedgangstider.

I Danmark er vi endda endnu mere selvpineriske end EU’s finanspagt kræver af os. Ifølge den må vi på grund af vores lave gæld godt have et underskud på den strukturelle saldo på 1 pct. af BNP. Herhjemme valgte politikerne dog at gå hårdere til værks og satte underskudsgrænsen til 0,5 pct. af BNP.

Paradoksalt nok har EU’s finanspolitiske råd kritiseret Finanspagten for at være for stram. EU’s finanspolitiske råd foreslår faktisk, at man for lande som Danmark med en gæld på under 60 pct. af BNP dropper alle krav på nær 3 procentskravet til den faktiske saldo.

Underskudsgrænsen kan også stå i vejen for den grønne omstilling, der kræver store investeringer, som pga. budgetlovens underskudsgrænse kan være vanskelige at foretage.

Men vil en lempelse af underskudsgrænsen ikke blot føre til offentligt overforbrug og en uansvarlig finanspolitik, så økonomien bliver overophedet?

Nej, det er ikke underskudsgrænsen i budgetloven, som vi kan takke for vores sunde offentlige finanser. Historisk har vi ikke haft systematiske underskud på de offentlige finanser. Heller ikke før budgetloven blev indført.

Den nuværende underskudsgrænse havde heller ikke hjulet os i årene 2006-2008 op til finanskrisen, hvor der var en kraftig vækst i det offentlige forbrug, og finanspolitikken var ekspansiv. I disse år var der nemlig pæne overskud på den strukturelle saldo på omkring 2 pct. af BNP. Underskudsgrænsen på 0,5 pct. af BNP ville altså ikke have forhindret, at Fogh-regeringen op til finanskrisen pustede til ilden.

I stedet for at fokusere på en underskudsgrænse, bør de danske politikere styre efter en målsætning om balance på 5-10-årigt sigt. Det vil være nok til at forhindre systematiske underskud på de offentlige budgetter.

BRANCHENYT
Læs også