Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Storbritannien: Der er opbrud i kongeriget

Storbritanniens farvel til EU har kastet fornyet brænde på selvstændighedsbålet i både Skotland og Nordirland, og det ellers så fasttømrede britiske kongerige slår revner.

Efter Brexit d. 31. januar i år har fortalere for selvstændighed i både Skotland og Nordirland fået endnu mere vind i sejlene.  Foto: Gregers Tycho

Efter brexit d. 31. januar i år har fortalere for selvstændighed i både Skotland og Nordirland fået endnu mere vind i sejlene. I begge lande stemte hovedparten af befolkningen for at blive i EU, og ifølge de seneste meningsmålinger ønsker over halvdelen af befolkningen at forlade den britiske union og genindtræde i EU.

For Skotlands vedkommende kan et brud med den britiske union dog synes noget nær umulig at gennemføre. Skotlands økonomi et tæt vævet sammen med Storbritanniens, og Skotland er afhængig af tilskud fra fællesskabet.

Stort offentligt underskud

Isoleret set har Skotland et underskud på de offentlige budgetter, som gennem flere år har været 4-8 procent af det skotske bnp. Det underskud dækker det øvrige Storbritannien, og dermed er Skotland afhængig af penge fra fællesskabet. Hvis Skotland skulle blive selvstændigt, ville regeringen derfor straks skulle sætte skatter op eller skære kraftigt i de offentlige budgetter, og det ville gå ud over velfærden og måske også investeringerne i vedvarende energi.

Skotland har sat sig et ambitiøst mål om at reducere udledningen af CO2 med 75 procent i 2030, og det kan næppe nås med dæmpede investeringer i vedvarende energi. Til sammenligning er Danmarks mål at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030.

Skotland har i mange år nydt godt af stor indtjening fra olieudvinding, men produktionen falder, og da olieproduktion udgør en stor del af den skotske økonomi, er Skotland tvunget til at finde andre indtægtskilder. Der skal især satses på andre og mere fremtidssikrede sektorer som turisme, service, it, produktion og finans.

Ekstraregning til skotterne

I Skotland kæmper tilhængere og modstandere af den britiske union om de 5-10 procent af vælgerne, som endnu ikke har bestemt sig. Mange af disse vælgere ser netop på de økonomiske konsekvenser af et brud med Storbritannien. Skotlands samhandel med Storbritannien udgør tre gange mere end samhandlen med EU, og efter brexit er det usikkert, om Skotland kan genindtræde i den europæiske union, og hvilke vilkår det kan ske på.

I debatten om uafhængighed fra Storbritannien florerer også mere eller mindre veldokumenterede beregninger på, hvor meget den enkelte skotske familie vil miste på at træde ud af fællesskabet. Beløb på op mod 4.000 pund er nævnt, og det svarer til en god månedsløn for en gennemsnitlig familie.

Et samlet Irland

I Nordirland har selvstændighedsbevægelsen endnu mere vind i sejlene. Her er ønsket at løsrive sig fra Storbritannien og slå sig sammen med Irland, så den irske ø bliver et samlet land. Den 8. februar gik irerne til valg, og til stor overraskelse for alle blev hvert fjerde kryds sat ud for partiet Sinn Féin, som dermed blev det største parti i det irske parlament Dail.

Partiet gik til valg på at styrke de sociale goder, boligmangel og et forenet Irland, og partiet er da også repræsenteret i Nordirland som det næststørste parti. Netop Sinn Féin er tæt forbundet med IRA – den nordiske bevægelse, som stod bag en række bombesprængninger og skyderier i 1970’erne, 1980’erne og 1990’erne for at tvinge briterne ud af Nordirland.

Den seneste udvikling styrker troen på, at et samlet Irland kan blive en realitet inden for det næste årti. Et forenet Irland vil i modsætning til et selvstændigt Skotland have bedre forudsætninger for at blive en økonomisk succes. Landets økonomi er mere uafhængig af Storbritannien, og Irland har gennem en årrække tiltrukket blandt andet internationale it-virksomheder og finansvirksomheder gennem tilbud om favorable skattevilkår og lave lønninger.

Øget nationalisme

Under alle omstændigheder er nationalismen taget til i alle dele af Storbritannien, og derfor er der frygt for, at folkeafstemninger om løsrivelse fra unionen mere vil være styret af følelser end af en balanceret afvejning af fordele og ulemper ved fællesskabet. I bund og grund den samme situation, som fik briterne til at stemme for brexit.

For danske eksportører vil effekten af et opbrud i det britiske fællesskab give yderligere usikkerhed oven i udfordringerne med brexit. En positiv effekt vil være, at landene genindtræder i det europæiske marked, hvilket letter handel med varer og ydelser for danske eksportører.

EKF Danmarks Eksportkredit bistår danske virksomheder med finansiering af eksport. Læs mere på ekf.dk

BRANCHENYT
Læs også