Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Virusudbrud kalder på en renæssance for finanspolitikken

Regeringens første bølge af initiativer for erhvervslivet er klart godkendt. Men der skal hurtigt sættes andre skibe i søen, så økonomien formår at rejse sig hurtigt igen ovenpå de første og uundgåelige chokbølger.

Corona rammer verden

Det står efterhånden klart, at kombinationen af coronavirus og en impotent pengepolitik - som følge af i forvejen negative renter - rummer elementer af en ”perfekt storm”. Det er ikke centralbankerne, der kan redde europæisk økonomi i den nuværende situation.

Den gode nyhed er dog, at finanspolitikken – især for et land som Danmark - potentielt er ganske virksom til at få sat gang i hjulene igen. Desværre blot ikke på det helt korte sigt, hvor nok så mange økonomiske incitamenter næppe får f.eks. turister og restaurantgæster tilbage på landkortet.

Det kan selvfølgelig diskuteres, hvor hensigtsmæssige de forskellige landes inddæmningstiltag mod virussen er. Men det er nu engang virkeligheden. Og det er næppe de danske politiske nedlukningstiltag, der holder kineserne væk fra vores hoteller og andre turister væk fra vores restauranter og taxaer, for blot at nævne nogle af de mest direkte berørte brancher.

Med andre ord står vi her og nu i et massivt negativt efterspørgselschok, der i løbet af nogle uger meget vel kan blive suppleret af et udbudschok, når f.eks. skolerne lukkes ned og medarbejdere i stor stil skal holdes hjemme. Så vil andre brancher også blive påvirket, f.eks. byggeriet, hvor hjemmearbejde af indlysende årsager ikke er særlig meningsfuldt…

Men når finanspolitikken er særlig effektiv i Danmark, skyldes det ikke kun, at vi har nogle af verdens allermest kernesunde offentlige finanser, hvor pengene fosser ind i statskassen, og hvor vi har rigeligt på kistebunden til en god gammeldags keynesiansk konjunkturmodløbende finanspolitik - om nødvendigt.

Faktisk kan vi også hente støtte til en yderst virksom dansk finanspolitik i de økonomiske lærebøger. Og her er nøgleordet det ellers mest fra psykologien kendte begreb, fortrængning – eller mangel på samme.

I økonomisk teori og praksis risikerer finanspolitik nemlig at blive mindre virksom end tilsigtet pga. såkaldte fortrængningseffekter. Hvis der meget hurtigt pumpes ekstra købekraft og aktivitet ud i samfundet - enten via offentlige udgifter eller skattelettelser – bliver en del af effekten spist op, enten af stigende renter, stigende inflation, stigende valutakurs eller en kombination af disse.

Lærebogseksemplet på dette er fra Frankrig tilbage i 1980´ernes krisetid, da Mitterands socialistiske regering egenhændigt forsøgte sig med at sætte mere gang i hjulene. Det gav dog et markedsmæssigt pres på den daværende franske valuta, Francen, som så blev forsvaret med kraftigt stigende renter, der utilsigtet satte den økonomiske aktivitet i stå, så den ekspansive finanspolitiske effekt endte med helt at fordampe.

Situationen i Danmark anno 2020 er den stik modsatte. Sjældent i nyere tids økonomiske historie har der været så lidt varmetab i vores finanspolitiske ledninger, som netop nu:

Vi har ført troværdig fastkurspolitik siden 1982, og den danske krone er som en blodigle bundet tæt til Euroen, så der sker ingen fortrængning – eller crowding out, om man vil – via valutakursen. På samme måde er vores rente reelt fastsat af den europæiske centralbank, ECB, og det er utænkeligt, at en mere ekspansiv dansk finanspolitik skulle medføre stigende renter af betydning. Endelig befinder vi os i et stabilt lavinflationsmiljø, ja tilmed er også løninflationen moderat med tanke på hvor langt et økonomisk opsving, vi ellers kan se tilbage på. Indtil nu er der blevet holdt jobfest snarere end lønfest.

Regeringens første bølge af økonomiske initiativer – med det klassiske fokus på likviditet via momskredittider og den slags – er klar godkendt. Men der skal hurtigt sættes andre skibe i søen, så økonomien formår at rejse sig hurtigt igen ovenpå de første og uundgåelige chokbølger.

Hvor meget og hvordan finanspolitikken så i praksis skal udformes er så den næste diskussion – f.eks. om det skal ske via skattelettelser, offentlige investeringer eller begge dele? Men det er godt at vide, at dette reelt eneste politiske redskab i værktøjskassen ikke er blevet sløvt i ventetiden, tværtimod!

BRANCHENYT
Læs også