Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Tidligere overvismænd: Der er behov for omfattende og bredspektret økonomisk medicinering

Der er behov for en anden form for finanspolitik i kampen mod coronakrisen, mener to tidligere overvismænd.

Corona rammer verden
De to tidligere overvismænd Michael Svarer (tv.), professor, Aarhus Universitet og Senior fellow, Kraka og Torben M. Andersen (th.), professor, Aarhus Universitet. Collage: Anders Thykier

De sundhedsmæssige konsekvenser af coronavirussen er store, og der er foretaget drastiske tiltag for at mindske smitterisikoen og afbøde konsekvenserne for sundhedsvæsenet.

Strategien er at undgå en hurtig spredning til store dele af befolkningen. Derfor er offentlige institutioner lukket, grænserne er lukket, og der er henstillinger mod store forsamlinger og meget mere.

Smitterisikoen kan ikke fjernes, men målet er at få et mere jævnt forløb frem for en voldsom smitte af mange mennesker på samme tid, som kan være svært at håndtere for sundhedsvæsenet.

Alle disse tiltag er velbegrundede ud fra en sundhedsmæssig betragtning, men de får omfattende økonomiske konsekvenser.

Når man begrænser kontakten mellem mennesker for at mindske smitterisikoen, har det åbenbare konsekvenser for økonomiske aktiviteter, der er afhængige af at bringe folk sammen – transport, koncerter, sportsbegivenheder, restauranter, turisme og meget mere.

Disse erhverv oplever på kort tid, at grundlaget for deres aktivitet svinder ind eller helt forsvinder. Det giver et direkte fald i den økonomiske aktivitet, og bringer de pågældende erhverv i store økonomiske vanskeligheder.

Strategien med at undgå en voldsom smittebølge i befolkningen har som konsekvens, at de afledte økonomiske konsekvenser bliver store. Hvor store de bliver, afhænger selvsagt af varigheden af ”coronakrisen”, og hvornår de sundhedspolitiske tiltag kan normaliseres.

Men det er ikke sandsynligt, at det sker inden for en meget kort horisont, og de økonomiske følgevirkninger eller anden runde effekter begynder hurtigt at vise sig.

De erhverv, der i første omgang bliver påvirket – primært inden for servicesektoren – står i en vanskelig situation. En følge er afskedigelse af personale, og nogle virksomheder er truet på deres eksistens.

Faldende beskæftigelse og stigende ledighed vil påvirke andre erhverv negativt. Samtidig vil den økonomiske usikkerhed stige og give anledning til yderligere fald i forbrug og investeringer.

Mange virksomheder har sendt medarbejdere hjem for at mindske smitterisikoen. Selvom der for mange er gode muligheder for at arbejde hjemmefra, vil det generelt have negative effekter for produktiviteten og dermed også for aktiviteten.

Krisen er global, og derfor vil der også være globale økonomiske konsekvenser, der vil påvirke mange virksomheder i form af enten problemer med råvareleverancer eller faldende eksportordrer.

Kort sagt: I anden runde begynder mange af de traditionelle mekanismer i en lavkonjunktur at spille ind – en proces med lavere beskæftigelse, efterspørgsel og produktion.

Der er ikke to økonomiske kriser, der er ens, men den aktuelle situation er meget anderledes end f.eks. finanskrisen. Krisen kommer helt uventet og er ikke forbundet med ubalancer opbygget i økonomien, som skal korrigeres, som det f.eks. var tilfældet med finanskrisen.

Den udløsende faktor er sundhedsmæssig, og selvom den – forhåbentlig – vurderes at være midlertidig, vil de økonomiske effekter være synlige i en længere periode. Jo større de økonomiske konsekvenser er på kort sigt, desto længere tid vil det tage at komme over dem.

Det er derfor vigtigt at tage økonomiske initiativer for at afbøde de økonomiske konsekvenser. Det vil kræve en anden type økonomisk politik end i en traditionel lavkonkjunktur.

Den traditionelle recept er, at en lavkonjunktur modvirkes ved at sætte gang i efterspørgslen f.eks. via skattelettelser eller offentlige aktiviteter. Dette giver selvsagt ingen mening i den aktuelle situation. De sundhedsmæssige hensyn tilsiger netop, at vi skal minimere kontakten mellem mennesker for at mindske smitterisikoen.

I den aktuelle situation er der to helt centrale mål for den økonomiske politik.

For det første at mindske de afledte anden runde-konsekvenser, der medvirker til at øge de økonomiske konsekvenser og gøre dem mere langstrakte.

For det andet at sikre, at produktionskapaciteten bevares. Det er medvirkende til at sikre, at vi hurtigt kan få gang i økonomien, når den sundhedsmæssige fare er reduceret. Intet af dette kan gøres perfekt, men der kan gøres meget for at afbøde de økonomiske konsekvenser, og især for at undgå, at de bliver langstrakte.

Et væsentligt instrument i forhold til begge hensyn er at sikre virksomhederne lønkompensation, som det blev vedtaget i den netop indgåede trepartsaftale.

Med aftalen kan man mindske omfanget af afskedigelser og dermed fastholde dele af virksomhedernes arbejdsstyrke og kapacitet. Det medvirker til at mindske effekterne på arbejdsløsheden og er med til at fastholde husholdningernes købekraft. Dermed mindskes efterspørgselsfaldet for andre erhverv.

Med trepartsaftalen er der sendt et tydeligt signal om, at staten vil bidrage markant til at afbøde de økonomiske konsekvenser og dermed også et signal om, at der kan komme flere initiativer, hvis det bliver nødvendigt.

Der er således stadig udfordringer for de virksomheder, hvor omsætningen er så påvirket, at det ikke giver økonomisk mening af fastholde de ansatte.

For nogle af de mest berørte erhverv i servicesektoren er lønkompensation ikke tilstrækkeligt, da der også er andre udgifter til husleje osv., og derfor vil mere specifik støtte til disse erhverv være nødvendig.

Der er allerede indført flere tiltag for at lempe likviditetsudfordringerne hos de danske virksomheder med eksempelvis garantiordninger og udsættelse af moms- og skatteindbetalinger, men der bliver behov for yderligere tiltag.

Der er således grund til at tænke videre over, hvordan der sikres en fleksibel og hurtigvirkende adgang til likviditet for de mest påvirkede virksomheder.

Grundet omfanget af krisen er kravene til tiltagene store. Der er behov for en anden form for finanspolitik end den sædvanlige, men det er påkrævet i den aktuelle situation.

Heldigvis er udgangspunktet for de offentlige finanser godt. De offentlige finanser er sunde, og staten kan låne til en meget lav rente. Den førte finanspolitik med vægt på konsolidering af de offentlige finanser giver netop mulighed for at føre en aktiv politik i en særlig situation.

Mange andre lande er i en mere vanskelig situation, da de ikke har det samme råderum.

Der er således økonomisk mulighed for at føre en aktiv økonomisk politik – hvis ikke det skal ske nu, er det svært at se, hvornår man ellers skal gøre det.

BRANCHENYT
Læs også