Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Genopretningen efter coronakrisen bliver vanskelig

Coronakrisen har allerede nu budt på økonomisk krisestyring, der svarer til en kvart procent af BNP. Men vi har råd til mere. Yderligere sikring af lønmodtagere og grønne offentlige investeringer bør overvejes.

Corona rammer verden

For få uger siden stod vi ifølge OECD’s hovedscenarie over for en verdensøkonomi med et fald i væksten på en halv procent. Det ville ikke være nok til at vælte os omkuld herhjemme.

I dag ser verden anderledes ud. På trods af regeringens tiltag er der stor fare for teknisk recession i første halvår. En nedtur, som det kan blive vanskeligt at rejse sig fra igen.

Billedet har ændret sig, fordi virusset nu har spredt sig til hele verden, og det udløser en negativ dominoeffekt i verdensøkonomien. Derfor står vi måske over for en vækstnedgang på 1,5 procent i den globale økonomi.

Det tilbageslag vil stort set få beskæftigelsen herhjemme til at bremse helt op – når vi ser det som gennemsnit over hele året.

Derudover har antallet af smittede i Danmark været voldsomt stigende, så regeringen har været nødt til at indføre skrappe restriktioner, som forhåbentlig kan være med til at knække smittekurven.

Men samtidig kommer det til at sænke den indenlandske økonomiske aktivitet, hvilket kommer til at ramme det private forbrug. Da mange mennesker heller ikke kommer på arbejde, kan produktionen af varer og tjenester ikke opretholdes på samme niveau som ellers.

Alle økonomer spørger sig selv i disse dage, hvad konsekvenserne bliver. Jeg ser tre scenarier for mig:

  1. Nedgangen er midlertidig, og vi rejser os næsten lige så hurtigt, som vi faldt. Regeringens tiltag, som især har til formål at sikre likviditeten i økonomien, så virksomhederne ikke bukker under, og bankerne yder den nødvendige kredit, er tiltag, som netop skal være med til at sikre, at vi hurtigt kan rejse os igen. Det samme gælder i forhold til, at man nu har indført en lønkompensationsordning og gjort det lettere at sætte ansatte ned i tid. Men selv med de tiltag kan vi ikke undgå fyringsrunder og lavere beskæftigelse.

  2. Arbejdsløsheden stiger kraftigt frem til sommer og skaber et scenarie, hvor der er risiko for, at coronakrisen også vil sætte spor i anden halvdel af året. Så kan det blive vanskeligt at få tændt op under økonomien igen.

  3. Et tredje scenarie er, at vi kommer til at opleve en vis genopretning af økonomien i tredje kvartal, men at virussen igen bryder ud, når vi rammer efteråret. I så fald vil den økonomiske aktivitet atter blive sænket.

De initiativer vi har iværksat nu, svarer cirka til en kvart procent af BNP. Den gode nyhed er, at Danmark har kernesunde offentlige finanser, så vi har råd til mere.

Situationen kalder på, at vi sikrer lønmodtagerne yderligere, hvilket skaber tryghed og hjælp til at opretholde forbruget. Stop for klip i dagpengeperioden under krisen er ét forslag.

Hvis krisen trækker længe ud og forbrugere og virksomheder ikke tør bruge penge – når vi kigger ind i andet halvår 2020 og første halvår 2021, bør vi skrue op for de offentlige investeringer – allerhelst de grønne af slagsen. Det kunne f.eks. være energirenoveringer af offentlige bygninger.

BRANCHENYT
Læs også