En bøn til politikerne: Start økonomien op igen på en helt ny, grøn måde

Vi er på vej ud af coronakrisen og står med en historisk mulighed. Lovgivning har været suspenderet, virksomheder har måttet tænke nyt og forbrugere genoverveje vanlig adfærd. Samtidig arbejder nationen sammen, og fremtiden er et åbent land. Det er en unik mulighed for at komme stærkere ud af krisen, end vi gik ind i den. Lad os ikke smide den mulighed ved at genåbne uden at gentænke.

Noget af det, der var ”normalt” inden coronakrisen, var samtidig forkert. Vi levede i en køb-og-smid-væk-kultur som var strukturelt understøttet af love, produktionsstandarder og forbrugsmønstre. For hver måned endte klimabelastningen en smule større. For hver måned var flere arter uddøde og vores børns fremtid en smule mere usikker. Det var en fuser. Nu skal vi have økonomien tilbage, men det skal det ikke være på de præmisser, vi havde før.

Vi må bruge den historiske mulighed, coronakrisen har skabt til at skabe strukturel forandring, således at økonomien ikke længere er den eneste prioritering, men står sammen med klima, lighed og tryghed.

Desværre er mange allerede startet op igen i samme gamle rille. Venstres Jakob Ellemann-Jensen beder om skattelettelser, så private kan forbruge lidt mere. Det er præcis den form for bagstræberisk tænkning, vi skal undgå. SF’s Jakob Mark svarer tilbage med et ønske om at hæve kontanthjælpen med tilsvarende fortids fokus. Det er skræmmende, at vores fremtid er i hænderne på folk, som ikke synes at have lært noget som helst i den tænkepause, coronakrisen gav os. Heldigvis lover regeringen at huske klimaet i genåbningen, men hvad det betyder konkret, vil tiden vise.

Vi skal åbne økonomien igen på nye betingelser. Alle virksomheder står lige nu i total omstillingsparathed. Alle bestyrelser og ledelser har øjne åbne for at ændre alt fra produkter til produktionsformer, og alle medarbejdere er indstillede på, at fremtiden bliver anderledes end fortiden. Det er nu, vi skal introducere konkrete ændringer i lovgivningen, som sikrer en bæredygtig retning for økonomien og dermed for virksomhederne.

Vi har behov for konkrete love og tiltag, der rulles ud sammen med genåbningen. Det kan og bør ske på alle områder; fra ændring af afgifterne, så miljøvenlig transport får en fordel, til CO2-skat, til hårdere affaldssortering og afgifter på nye råvarer, så vi får incitament til at genbruge, til beskyttelse af skove og forbud mod flere sprøjtemidler, til grøn energi-investering. Kort sagt, vi skal stramme strukturelt op over det hele.

Store dele af erhvervslivet vil gerne omstille sig til nye standarder. Vi venter blot på, at vilkårene ensrettes, således at virksomheder ikke bliver straffet konkurrencemæssigt, hvis de omstiller til dyrere, langsommere eller sværere produktion end deres konkurrenter for at sikre miljøet. Men hvis grønne vilkår er lovbestemte, er konkurrencen lige. I november 2019 kom topcheferne for Rockwool, Velux, Grundfos og Danfoss med en appel til politikerne om at sætte tempoet i den grønne omstilling op. Det er således ikke erhvervslivet, økonomiens motor, som ønsker at vende tilbage til det gamle.

Det er ikke en utopisk tanke. I Amsterdam viser de vejen frem. Der har lokalregeringen brugt krisen til at introduce et nyt økonomisk framework kaldet Doughnut-Økonomien. Modellen er skabt af Oxford Universitets Kate Raworth og sørger for, at miljø, mennesker og sundhed prioriteres på linje med økonomi i alle beslutninger.

I Milano har man brugt lejligheden til at gennemføre permanente infrastrukturændringer, således at byen åbner med flere cykelstier, sænkede fartgrænser og mere plads til fodgængere. Begge byer har således brugt krisen som anledning til at fremskynde tiltag, man allerede vidste var nødvendige.

Jeg tror ikke, jeg er den eneste vælger, som har fundet det befriende, at partierne har kunnet arbejde sammen under krisen uden den vanlige konkurrence om at tage point. Vi er mange, som er mere interesserede i resultater, end i hvem der har fundet på hvad. Vi er også mange, der er enige om, at vi er nødt til at sætte ind nu i forhold til klimaet.

Så jeg slutter med en bøn til magthaverne. Start samfundet op igen med fremtidssikrende, nye regler og en ny tankegang, der tilgodeser økonomi såvel som natur og mennesker. Gentænk sideløbende med at genåbne.

Tine Thygesen