Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Hvor er finansbranchens smiley-ordning?

Hvorfor er det, at mit lokale pizzeria har en smiley-ordning, som skal sikre mig som forbruger, mens der mangler komplet gennemsigtighed i, hvordan virksomheder i finansbranchen behandler mine dybt personlige oplysninger?


Ingen virksomheder har som banker, forsikringsselskaber og leasingselskaber behov for adgang til vores meget private oplysninger. De skal se alt fra selvangivelser og lønsedler til helbredsoplysninger og CPR-numre.

Det er alt sammen oplysninger, vi er blevet vant til at afgive for at få lov at låne til et sommerhus eller lease den fede bil. Men er vi som forbrugere blevet for godtroende, og udviser vi blind tillid til bankrådgiverne og mæglerne? For hvad sker der lige præcis med de oplysninger, vi afgiver til disse selskaber? Hvilken garanti har vi for, at oplysningerne ikke senere cirkulerer rundt i deres organisation eller findes på en medarbejders computer længere tid end nødvendigt?

I dag skal alle virksomheder have en politik for, hvordan de håndterer personlige oplysninger, og de skal være ’compliant’. Det betyder på godt dansk, at de skal overholde regler, retningslinjer og love, de er underlagt. Og netop fordi virksomhederne skal være compliant, fortæller de også omverden, at de er det. Alt andet ville være forretningsmæssigt selvmord.

Men bare fordi man siger, at man er noget, er man det ikke nødvendigvis. Det ville svare til, at mit lokale pizzeria giver sig selv den gladeste smiley, selvom rotterne løber i baglokalet. Sådan fungerer verden ikke. Smiley-ordningen er kun noget værd, fordi Fødevarestyrelsen netop møder uanmeldt op og kontrollerer, at fødevarerne er nedkølede, og at medarbejderne kan vaske hænder.

I modsat fald gives en bøde. Resultatet af Fødevarestyrelsens besøg stilles ovenikøbet offentligt til skue på døren til mit pizzeria. Dermed kan jeg som kunde træffe en informeret beslutning om, at jeg alene her får den pepperoni pizza, jeg har lyst til, og ikke ender med en maveforgiftning som ufrivilligt tilbehør.

Kommende konkurrencefordel

I finanssektoren har vi Finanstilsynet, som vi langt hen ad vejen kan være glade for, blandt andet fordi det sikrer, at vores banker har kapital nok til at modstå finanskriser. Men der mangler en uafhængig, statslig kontrolmyndighed, som også i finanssektoren dukker uanmeldt op og kontrollerer, at aktørerne også er så compliant, som de siger. Og der mangler et krav om, at de skal informere deres kunder om resultatet af et sådant besøg.

Tilbage i efteråret 2019 lancerede regeringen et initiativ, som skal udmunde i en mærkningsordning i erhvervslivet. Den skal give forbrugerne tillid til, at virksomheder med mærket behandler deres data ansvarligt. Virksomhederne skal dermed skilte med deres sikkerhedsniveau. Bag mærket står Dansk Industri, Dansk Erhverv, SMVdanmark og Forbrugerrådet Tænk. Pengene kommer fra Industriens Fond, der har bevilliget 18 mio. kr. til arbejdet.

Mærkningsordningen bliver frivillig (ja, du læste rigtigt) og virksomhederne, der ansøger, skal opfylde en række kriterier for optag om virksomhedens organisation, tekniske foranstaltninger og datamæssige procedurer.

Men selvom en frivillig mærkningsordning bestemt kan noget i forhold til at indgyde tillid hos forbrugerne, er uanmeldt kontrol, nogle kradse bøder og offentlig udskamning noget helt andet. Hvor mange pizzerier er blevet spurgt om, om de vil være med i Smiley-ordningen? Nemlig. Ingen.

Med andre ord stilles der i og for sig skrappere krav til et pizzeria end til en bank for at sikre forbrugerne. Det virker grotesk, men er realiteten i dag og vil også være det, når den frivillige mærkningsordning engang bliver lanceret.

Det efterlader initiativet hos virksomhederne, der selv kan gøre rigtig meget for at synliggøre, at de er garanter for en ansvarlig omgang med dine og mine personlige oplysninger.

Og i de kommende år vil det derfor give en forretningsmæssig fordel for virksomheder i den finansielle sektor, at de kun beder om et minimum af oplysninger, hvorefter de klokkeklart sletter alt og informerer den enkelte kunde tydeligt om dette. For det er formentlig et spørgsmål om tid, inden vi får en Britta Nielsen-lignende sag i det private erhvervsliv, hvor en betroet medarbejder har udnyttet mange kunders personlige oplysninger for egen vindings skyld. Når det sker, er der nok mange, der vil trøste sig med en pizza. Den kan de til gengæld trygt spise.

BRANCHENYT
Læs også