Cirka. Man skal være 80 procent ordentlig. Cirka
Man skal ikke leve efter De Fem Bud. Men lidt sorte penge må der være plads til.
Jeg har i pinsen kørt 150 km i timen, godt og vel, på det flade stykke mellem Aalborg og Sæby. Fordøm endelig. Man kan få en bøde og køre en hare over med den fart. Man kan også sinke trafikken. Mellem Vodskov og Flauenskjold kørte de andre 160. Men skidt med de andre. Jeg har ikke handlet ordentligt.
Nej. Det er ikke ordentligt at køre 150 km i timen på et stykke motorvej, der efter københavnske standarder for trafik minder om en skovbørnehave. Det er heller ikke ordentligt at sammenligne et stykke nordjysk motorvej med en skovbørnehave, hvor Laura-Amalie kan sidde lige så stille og sige kukkuk til en fugl, der siger kukkuk. Det er ikke ordentligt. Men er det 80 procent ordentligt?
I erhvervslivet tror jeg, at 80 procent ordentlighed kan have en stor fremtid – hvis den ikke allerede er der.
Af et menneske, hvis dømmekraft jeg har stor respekt for, har jeg lært 80-procent-reglen. Man skal være 80 procent ordentlig. 80 procent er nemlig et godt tal. 100 procent ordentlighed er for højt et krav. Man vil igen og igen blive skuffet over sig selv og ikke tillade sig selv at være menneske. 50 procent er omvendt for lidt. Hvem kan tage nogen alvorligt, der lever efter De Fem Bud, og kører katte over på ulige datoer, men bremser for dem på lige?
90 procent ordentlighed eller mere ville være bedre. På papiret. Så havde jeg, bare for at tage et enkelt eksempel, kørt 135 km i timen i stedet for 150. Det får man knap nok bøde for, men når man er på vej til sølvbryllup og skal være artig i mange timer, er der ikke meget ved det. Jo – sølvbrylluppet. Absolut. Bedre fest og bedre værter kunne ikke tænkes. Men 135 km i timen er alligevel i underkanten på vej til et sølvbryllup. Sindet mildnes og hjertet åbnes af de sidste 15 kilometer.
90 procent ordentlighed ville også give problemer i forhold til at beskrive trafikken på E45 nordgående fra Vodskov. Nordjyder, hvis jeg var så ordentlig, at jeg skrev, at der »ikke er mange biler på motorvejen til Sæby en dag i pinsen i forhold til Helsingør-motorvejen«, ville københavnere ikke forstå, hvad jeg skrev. Københavnere ville tænke, at så er der nok ikke kø ved afkørslerne. Kan I se? Skovbørnehaven med Laura-Amalie, der sidder lige så stille og siger kukkuk kan kun bruges som metafor, fordi I storsindet lader mig være kun 80 procent ordentlig. Men dog 80 procent.
Jeg har stor respekt for politifolk på området ”ordentlighed”. De skal være klart mere end 80 procent ordentlige. I tjenesten, men også når de har lagt den lyseblå skjorte. Dekorum, hedder det på fint. Handle så de er værdige til almen respekt, på arbejde og privat. Den går ikke, som en politimand forklarer i en hvervefilm, at drikke tre glas vin og så gå ud et par timer senere og bonne folk for spirituskørsel. Man kan heller ikke, som ordentligt menneske, handle ud fra motiver, hvor man snyder andre eller gør andre skade.
Det lyder alt sammen rigtigt. Virkelig. Men var jeg blevet optaget på politiskolen, ville jeg nok spørge forsigtigt, om en lille smule forøget hastighed på vej til Sæby eventuelt kan accepteres, for ikke at tale om en forklaring om, at pæren i venstre forlygte virkede i morges, for ikke at tale om lidt sorte penge. Særligt det sidste. Der findes jo egne og brancher, hvor sorte penge nærmest er eneste gyldige valuta. Det har jeg hørt af en fætter.
Som 80 procent ordentlig slipper man for den slags anfægtelser. Man har en konto. Nogle af de mennesker, jeg sætter højt, kan for eksempel komme til at skrive ganske enkelte ting forkert, når de søger en offentlig tilladelse, men til gengæld være hjælpsomheden selv i en stram situation. Det går op. Det går også op at få skiftet en tandrem i en garage, hvis man træder til, når et menneske kalder for at søge råd om, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, at gøre i en situation. Det har man som 80 procent ordentlig sjældent noget fuldkommen klart svar på. Men man har en fornemmelse af, hvad der virker 80 procent rigtigt.
I erhvervslivet tror jeg, at 80 procent ordentlighed kan have en stor fremtid – hvis den ikke allerede er der. Konto-princippet. Man bliver for eksempel ikke ordentlig af at sætte FN’s Verdensmål-pin’en i jakken eller have havremælk til kaffen i medarbejderkantinen. Man bliver ordentlig af at gøre noget, der gavner bæredygtighed og miljø og omverden. Noget reelt. Så er det i orden, at man tager godt ved på reservedelspriserne, fordi kunderne nu engang ikke VIL forstå, at en billig anskaffelsespris som regel har en forklaring.
80 procent. Cirka. Så ordentlig bør man være.
Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.
Anders Heide Mortensen