Debat

Claus Meyer ville nok ikke bede Jussi Adler-Olsen læse op for en frokost

Tusinder af danskere kender gamet. De bliver bedt om at underholde gratis. Alle andre omkring dem får løn.

Restauratøren og fødevaregrossereren Claus Meyer har fundet på et koncept, hvor danske forfattere læser op af egne værker. I Frederiksberg Have. Cirka 100 meter fra Claus Meyers restaurant. I Frederiksberg Have. I restauranten kan tilhørerne til oplæsningen – som det fremgår af konceptbeskrivelsen - forinden spise frokost og købe forfriskninger.

For at læse op foran tilhørerne/frokostgæsterne får forfatteren og en ledsager en frokost. Det er honoraret. ”Forfatter i det grønne” hedder Claus Meyers koncept. Hvor honoraret til forfatteren for at tage til Frederiksberg, læse op af et udvalgt værk i en times tid, nogle stenkast fra Claus Meyers restaurant, og tage hjem igen som sagt er en frokost.

På et frit marked kan alt aftales, og det er godt, men også kompliceret.

Anders Heide Mortensen

En frokost mod 60 minutters oplæsning + transport er muligvis et fair bytte. Muligvis. Det er et frit marked. Alt kan aftales. Claus Meyers medarbejder kunne alternativt have tilbudt forfatteren vand ad libitum. Til 70 kroner. Restauranten tager ifølge en i øvrigt god anmeldelse 70 kroner for vand. Eller en portion jordbær med is. Til 120 kroner. Selv tager Claus Meyer 50.000 kroner for et oplæg - ifølge en forfatter, som har spurgt hans bookingbureau.

På et frit marked kan alt aftales, og det er godt, men også kompliceret. Tusinder af danskere kender gamet. En person ringer og spørger, om man kunne have lyst til at komme og underholde et selskab i en times tid med noget sjovt, aktuelt eller tankevækkende. For tre flasker vin, kørepenge eller ikke noget. Simpelthen. Ingenting. Om det var noget?

Dét tilbud kan være fair. Hvis oplægsholderen er lønmodtager, er det grundlæggende hip som hap om vedkommende bruger timen på at gennemgå leverandørfakturaer eller holde oplæg for et selskab af erhvervsfolk. Timen er betalt. Tilbuddet kan også være fair, hvis tilhørerne er en ren åbenbaring af potentielle kunder, som oplægsholderen kan sælge sin ydelse ind til. Bemærk ordene 1) ”hvis”, 2) ”kunder” og 3) ”sælge ind”.

Forfatteren, der har berettet om henvendelsen fra Claus Meyer-medarbejderen, ser hverken 1) ”hvis”, 2) ”kunder” og 3) ”sælge ind” i Claus Meyers koncept. Det vældigt slående i konceptet ”Forfatter i det grønne” er, at den eneste, der ikke får nogen penge i værdikæden, er forfatteren. Konceptudvikleren får løn, kokken får løn, tjenerne får løn og Claus Meyer får omsætning. Forfatteren i konceptet ”Forfatter i det grønne” - som man vel godt kan kalde en central figur i set-up’et - får en tur til Frederiksberg for egen regning og en frokost.

Ville Claus Meyer mon spørge Jussi Adler-Olsen eller Sara Blædel, om de ikke kunne droppe deres skriveri en eftermiddag og i stedet stå ved hans restaurant i Frederiksberg Have og læse op af en krimi?

Anders Heide Mortensen

Tusinder af danskere kender gamet. De rager op i landskabet som interessante, meningsdannende, tankevækkende, underholdende, vidende eller idérige. De rager op, fordi de kan noget. Ligesom konceptudvikleren, kokken, tjenerne og Claus Meyer. Men antagelsen er, at de som det eneste led i en værdikæde kan være indstillet på at indgå i en kompleks økonomisk transaktion ude at modtage en krone.

Nu bliver det gætteri, men:

Ville Claus Meyer mon spørge Jussi Adler-Olsen eller Sara Blædel, om de ikke kunne droppe deres skriveri en eftermiddag og i stedet stå ved hans restaurant i Frederiksberg Have og læse op af en krimi? Mens tjenerne ryddede af efter de tilhørere, der havde spist frokostmenuen inden oplæsningen, og solgte forfriskninger til dem, der følte varmen trykke?

Det ville Claus Meyer nok ikke. Fordi han kender nok svaret på forhånd. Men hvis han spurgte Jussi Adler-Olsen eller Sara Blædel, ville der – med et gæt fra sidelinjen - nok være seks eller syv cifre i deres svar. Som der jo er fem cifre i svaret fra Claus Meyers bookingbureau, hvis man stiller et tilsvarende spørgsmål.

Det er et frit marked. Hvis man ikke vil betale 50.000 kroner for at få Claus Meyer til at fortælle om sin æbleplantage på Fejø eller sit forretningseventyr i New York, kan man bare lade være. Og hvis en anerkendt forfatter, der udgiver sine bøger på Gyldendal og efter et langt forfatterliv med fine anmeldelser, synes at det er for usselt at få tilbudt en frokost for at underholde en time i et hjørne af Frederiksberg Have, op ad en restaurant – er det vel egentlig enkelt:

Så kan hun bare lade være.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

Læs også