Kære investor: Nytænk dit syn på afkast og tænk tredimensionelt 

Egentlig er kapitalen let at have med at gøre. Den jagter de afkast, som investorer kræver af dem. I dag er kravet sammensat af økonomisk afkast afmålt i forhold til risiko, typisk med spredning inden for aktivtype, brancher og geografi. Men det rækker simpelthen ikke længere. Vi skal også have fokus på det samfundsøkonomiske og socialt ansvarlige afkast. 

Det har taget utallige år at få bare en snert af klodemæssig bæredygtighed ind i den måde, vi anskuer afkast på. Typisk er det sket ved, at man i en investeringsfond skruer op for andelen af såkaldte ”grønne investeringer”. Med andre ord bruger man gamle værktøjer og forståelsesmåder til at tilfredsstille de nye krav fra investorerne. 

Det er endnu ikke et reelt krav fra investorerne, at man investerer socialt ansvarligt. Bevares, man taler om ESG (Environmental, Social & Governance), og der er et markant øget fokus på FN’s 17 verdensmål. Men jeg savner i den grad, at vi bliver konkrete og handler i overensstemmelse hermed. Der er for meget sniksnak og for lidt handling. 

Jeg forstår dog godt, hvorfor det går langsomt med at handle. For social ansvarlighed er svær at måle og i dag nærmest umulig at få anerkendelse for. Investeringer vurderes stadig først og fremmest på det økonomiske afkast alene. Men vi skal som samfund forstå vigtigheden af at værdsætte mere end én dimension af kapitalens afkast. 

Som landet ligger nu, måler investorerne primært det økonomiske afkast, og samfundet beskatter det efterfølgende. Tænkningen lader til at være, at investorerne kun kan skabe økonomisk værdi, og samfundet tager derfor en væsentlig bid af merværdien, hvormed staten kan skabe samfundsøkonomisk afkast. 

Den medmenneskelige del er i høj grad overladt til befolkningens mange frivillige ildsjæle, der uden aflønning gør gode gerninger i det daglige, f.eks. i landets mange foreninger. I min optik en forældet kassetænkning i stor skala og det dur ikke, hvis vi skal adressere socialt forankrede problemstillinger effektivt. 

Lad mig give et eksempel på, hvad jeg forstår ved det tredimensionelle afkast: I 2010 startede jeg MatematikFessor, en digital matematikportal rettet mod grundskolen. Da jeg 10 år senere solgte virksomheden til Egmont-koncernen, blev der årligt, i Danmark, besvaret og digitalt auto-rettet ca. 350 millioner matematikspørgsmål. Den årlige samfundsøkonomiske gevinst i form af sparet rettetid kan konservativt opgøres til 300 millioner gode, danske kroner. Desuden øgedes elevernes faglige trivsel, og lærerne fik bedre overblik over elevernes fremdrift og udvikling. Med andre ord arbejdede vi allerede dengang med afkast i tre dimensioner. 

Det kan virke let og lige til. Den svære del er, at prioriteringen af samfundsøkonomisk og medmenneskeligt afkast koster på det rå, økonomiske afkast. For mig betød det helt konkret, at mine investorer og jeg som stifter bevidst gav afkald på en smule økonomisk afkast for at række ud efter det tredimensionelle afkast. Heldigvis var tilfredsstillelsen ved at opnå succes i tre dimensioner uden sammenligning det vildeste, jeg har oplevet som iværksætter. Og jeg ved, at mine investorer var pavestolte. Så det kan lade sig gøre, og vi skal gøre det meget mere og ikke bare overlade ansvaret til frivillige ildsjæle. 

Men hvordan får vi så flere startups til at jagte afkast i tre dimensioner? Den gode nyhed er, at ungdommen i dag i langt højere grad har et bæredygtigt og socialt fokus end tidligere. Men vi skal som investorer og samfund blive markant bedre til at anerkende, hjælpe og præmiere de startups, der tør skabe afkast både økonomisk, samfundsøkonomisk og socialt. 

Vi skal acceptere at tjene mindre i økonomisk forstand for i stedet at dyrke næstekærligheden i at gøre noget godt for vores samfund og for andres børn. For det kan godt være, at man ikke kan købe guld og grønne skove for det sociale afkast. Men afkastet, målt i medmenneskelig mening, er uendeligt meget mere værd.

Kasper Holst Hansen