Store energiregninger bør sætte gang i den effektive tankegang
Der mangler politisk fokus på de store gevinster ved at energirenovere landets bygninger. Især i en tid, hvor energipriserne tordner i vejret, er det værd at huske på, at den billigste energi er den, vi ikke bruger.
I en tid, hvor priserne på blandt andet el og naturgas nærmest dagligt sætter nye rekorder, er der mange danskere, som disse dage får store regninger ind ad døren.
Alligevel tøver mange, når det gælder om at vælge det rette tidspunkt at energirenovere deres bolig på. For hvad er egentlig op og ned i investeringsomkostninger og break-even, hvad er den rette løsning for lige præcis ens egen bolig, og hvordan finder man rundt i og får del i de eksisterende støttemuligheder?
En ny prognose fra Danske Bank viser, at en dansk modelfamilie bestående af to voksne og to mindre børn står til en ekstraregning på 4.200 kroner om året, hvis de varmer op med gasfyr. I Danmark har vi stadig 400.000 husstande, der netop varmer med gas. Der er med andre ord brug for øjeblikkelig handling, hvis vi vil nå i mål med vores ambitiøse klimamål.
Desværre kan man ikke ligefrem påstå, at regeringen gør det lettere for den enkelte forbruger at omsætte de grønne ambitioner til handling. For trods masser af store visioner og ord om vigtigheden af en ansvarlig miljø- og klimapolitik vælger man generelt en alt for ensporet strategi. En strategi, der i altovervejende grad handler om udbygningen af den vedvarende energiproduktion ved gennem eksempelvis opsætningen af stadig flere vindmølleparker. Gode initiativer, men også langt fra danskerens hverdag.
Forstå mig ret, det ER nødvendigt at øge produktionen af grøn energi for at udfase brugen af fossile energikilder. Men man forsømmer desværre at fokusere på de store gevinster, der er ved at energirenovere de danske bygninger. For i sidste ende er den billigste energi trods alt stadig den, vi ikke bruger. Alligevel er begrebet ”energirenovering” stort set ikke eksisterende i de udspil, regeringen har præsenteret de senere år.
Der er ellers nok at tage fat på. Forrige år var hele 44,4 procent af de energimærker, som blev uddelt til danske boliger, i kategorien D eller dårligere. Og med stigende energipriser bliver det en endnu bedre forretning for mange at komme i gang med energirenoveringen.
For den enkelte boligejer kan det dog være mere end almindeligt svært at overskue, hvor man får størst udbytte af sine sparekroner. Det skyldes ikke mindst, at du som boligejer kun i meget begrænset omfang har adgang til de mange forbrugsdata, som løbende generes af bl.a. de el- og vandmålere, som allerede er installeret i de danske hjem.
Ved at stille krav fra politisk hold om, at disse data (gerne i realtid) skulle være frit tilgængelige for boligejerne, kunne man gøre det lettere for den almindelige dansker både at ændre forbrugsmønstre og, i samarbejde med relevante fagfolk, at sætte gang i renoveringen af boligerne. Dermed kan boligejerne på en og samme tid at bidrage til den grønne omstilling og spare på energiregningen.
Samtidig kan politikerne også gribe i egen barm og lade kommunerne gå forrest, så de opstiller kommunale mål for energieffektivitet og brugen af bygningsautomatik. For der er brug for at indhente det enorme efterslæb for renoveringen af de offentlige bygninger.
Det vil være godt for både klimaet og samfundsøkonomien.
Maria Schougaard Berntsen