Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Mens Christiansborg tænker, er det i orden at fyre med plastic i brændeovnen

Små virksomheder og små husholdninger går til, mens der tænkes. Så må de finde deres egen vej frem.

Anders Heide Mortensen

Jeg fyldte rundt i weekenden. 34 år plus moms og afgifter. Vi havde både tændt gasfyret og lyset på badeværelset. Der var nemlig flere ting at fejre.

Vigtigst af alt naturligvis mig, men dernæst friheden. Det at man i Danmark kan få lov at stå frit og være sin egen herre.

Der er lande i Europa, hvor de ikke har samme frihed. Lande, hvor de ikke lader små virksomheder gå ned, der har klaret den i gode tider og dårlige tider, men pludselig er i livsfare på grund af firedoblede kilowatttimepriser.

Og de har ikke et Christiansborg med partier, der tænker over eventuelle løsningsmuligheder - for, imod og valgstrategisk - mens en pensionist i Galten står frit og er helt sin egen herre til at finde løsningen. Løsningen på at han i stedet for 9.000 kr. for at få varme i sit hus skal betale 60.000 kr. Til naturgasselskabet. A conto. Altså forudbetalt. Nu.

De danskere står nu frit, som aldrig før. De skylder samfundet intet – intet som helst - for der er ikke noget samfundsfællesskab, der vil vide af dem og deres problem, nu hvor det gælder.

De har trukket nitten. Fordi fjernvarmenettet ikke nåede ud til dem, inden prisen på en kubikmeter naturgas blev absurd. Fordi prisen på en kilowatttime – uforudseeligt for bare seks måneder siden – nåede et niveau, hvor elregningen er umulig at løfte for deres virksomhed. Umulig.

De danskere må klare sig, som de kan nu. Uden for samfundsfællesskabet. De danskere har andre spekulationer – langt simplere – end dem inden for. Dem med jord- eller fjernvarme eller med en energilet virksomhed. Det er spekulationer om, hvordan man får varme i huset, og hvordan man får likviditet til at opretholde tilværelsen.

Virkelig simple spekulationer, ikke? Hvordan man får varme i huset. Som den 83-årige mand, der har råd til varme fra sit træpillefyr tre timer i døgnet. Varmepumpen står stille. For dyr i el.

Ingen vil vide af deres problem. Dem inden for samfundsfællesskabet drøfter eventuel momslettelse, eventuel afgiftsfritagelse, eventuel afdragsordning, eventuel grøn omstillingspulje. Og asylbehandling i Rwanda.

Jer inden for behøver ikke læse med mere. Men I må godt.

Til de frie danskere uden for: Da samfundet ser ud til at have besluttet at lade jer klare jer selv, må det være rimeligt, at I nu også betragtes som løst af samfundsfællesskabets bånd. Indtil videre.

Lad os tage det praktiske først:

Der kan fyres med meget i en brændeovn - hvis man skal have varme ad den vej. Fra en jagthytte i Sverige har jeg gode erfaringer med plastic.

Først skal der være god ild i pindebrænde eller kløvet birk. Dernæst kan næsten alt brændbart, der svøbes ind i plastic, få fat. Trykimprægneret træ, pap fra mælkekartoner, meget. Ved passende varme er det muligt at fyre med grene, op til tykkelse som et håndled, der lige er savet af et træ i haven. Det soder, men det brænder. Jo varmere ovn, jo større stykker.

Affaldssortering kan der også være varme at hente i. Jeg ved ikke, hvilket system du har anvendt indtil nu, men hvis det styrende princip er, at det er bedre at have varme i huset end ikke at have varme, er alt i et ni-kammer system, der kan knitre, fremover brænde. Prøv med to fingre. Cellofan og blomsterpapir er toppen.

Til jer inden for:

Varme og sult er behov, der er svære at udsætte. Det er kendt. Fra gammel tid har der derfor været vist større forståelse for tyveri af andres mad og andres brændsel end for tyveri af andre ting. Loven er muligvis anderledes i dag, jeg er ikke jurist.

Men jeg ret bange for, at det Danmark, vi er på vej ind i, vil se en opblomstring i ”lån” af effekter, der så at sige går lige i ovnen eller lige i maven. Det er både uhensigtsmæssigt og uværdigt, men en udvikling er i gang efter den russiske invasion i Ukraine, som skræller fernis af folk og samfund. Man er sig selv nærmest. Det må være sådan.

Virksomheder og husholdninger, der oplever, at de imod enhver rimelighed og ordentlighed blev sat af samfundsfællesskabet, mener nok ikke, at de skylder samfundet noget. De blev bare sat af. Punktum.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.