Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Kapitalfonde tænker langsigtet

Det er en skrøne, at kapitalfonde er kortsigtede. Vi ejer i snit vores virksomheder i fem år, og arbejder hårdt på at forbedre selskabernes ledelse og position i markedet, før vi sælger videre.

Christian Frigast er managing partner i kapitalfonden Axcel.

Den amerikanske superinvestor Warren Buffet blev engang bedt om at sammenligne sig selv og sin forretning med kortsigtede investorer, og gav i den forbindelse kapitalfonde et gok i nødden:

»Kapitalfonde investerer for at sælge – jeg investerer for at eje«, sagde han. Nu skal man jo passe på med at kritisere en af verdens dygtigste investorer, men jeg vil alligevel tillade mig at tage til genmæle.

For det første er det en skrøne, at kapitalfonde er kortsigtede. Vi ejer i gennemsnit vores virksomheder i ca. fem år, og investerer langt fra i alle slags virksomheder. De skal være klar til at gennemgå forandringer, der kan gennemføres inden for en kortere periode, og den tidligere ejer skal være indforstået med, at der bliver sat gang i væksten. Det gør vi ved at udfordre og revurdere strategien – eksempelvis ved ekspansion på nye markeder, opkøb eller udflagning af produktion.

For det første er det en skrøne, at kapitalfonde er kortsigtede. Vi ejer i gennemsnit vores virksomheder i ca. fem år.

Christian Frigast, managing partner Axcel

Til sammenligning skifter børsnoterede virksomheder ejer hver dag på aktiemarkedet, samtidig med at aktieanalytikere forlanger resultater hvert kvartal. Her kan man tale om kortsigtet adfærd, som den kapitalfondsejede virksomhed ikke er underlagt.

Det er også en halv sandhed, at vi kun investerer for at sælge. Axcel har aldrig solgt en virksomhed med et godt afkast, hvor vi ikke har bidraget til at gøre virksomheden endnu sundere og stærkere. Det betyder, at vi skal efterlade et potentiale for, at den næste ejer også kan skabe et konkurrencedygtigt afkast.

Mange spørger hvordan kapitalfonde skaber afkast på mellem 15 og 25 pct., der jo overgår aktiemarkedet betydeligt. Axcel har gennem 20 år betalt næsten 17 mia. kr. tilbage til vores investorer ud af en investeret kapital på 7,7 mia. kr. Og det hører med til historien, at vi fortsat ejer et betragteligt antal virksomheder, som også repræsenterer betydelige værdier.

Jeg skal gerne indrømme, at vi tidligere var knap så gode til at forklare, hvordan vi bærer os ad, men i de senere år har vi arbejdet hårdt på at forbedre os. En stor del af »hemmeligheden« er, at vi bidrager til at skabe operationelle forbedringer i vores virksomheder, som gør os i stand til at sælge dyrere, end vi køber. Vi styrker vores virksomheders bestyrelser med dygtige folk fra vores industrielle netværk, arbejder med virksomhedens ledelse, og gør en indsats for at skabe overblik, så det bliver mere tydeligt, hvor virksomheden tjener penge.

Jeg skal gerne indrømme, at vi tidligere var knap så gode til at forklare, hvordan vi bærer os ad, men i de senere år har vi arbejdet hårdt på at forbedre os

Det kan også være, at vi kan se strategiske muligheder i opkøb, som den tidligere ejer end ikke havde tænkt på – eller ikke havde finansiel kapacitet til at gennemføre. Dermed kan der skabes synergier eller øget markedskraft, og begge dele er med til at øge afkastet.

Når talen går på afkast, nævnes Axcels investering i Pandora ofte. Det er der god grund til, for det er en af de bedste investeringer en kapitalfond nogensinde har foretaget i Europa. Men i dag er Axcels ejerandel nede under fire pct., og vi kan ikke blive ved med at spejle os i succesen – hvor stor den så end har været. Og som kapitalfond er det heller ikke nok kun at lave enkelte gode investeringer.

Lad mig derfor fremhæve vores investeringer i virksomheder som emballagevirksomheden EskoArtwork og byggevirksomheden HusCompagniet. Begge investeringer er foretaget før finanskrisen i 2007, hvor priserne kulminerede, men kom alligevel smukt i land, fordi ledelsen sammen med Axcel traf de rigtige beslutninger. Der blev i begge tilfælde gennemført opkøb, som gav synergier og skabte værdi til forretningsmodellen. Risikoen ved den slags operationer er forholdsvis høj, men uden at løbe en risiko, kan man heller ikke forvente et afkast.

Spørgsmålet er, om kapitalfondsbranchen kan blive ved med at skabe højere afkast end andre aktivtyper – som eksempelvis børsnoterede aktier.

Spørgsmålet er, om kapitalfondsbranchen kan blive ved med at skabe højere afkast end andre aktivtyper – som eksempelvis børsnoterede aktier. Internationale opgørelser viser helt utvetydigt, at kapitalfonde har slået aktierne systematisk siden 1995. Men kan der opstå en »boble«, hvor alt for mange kapitalfonde får lov til at drive prisen på virksomheder så højt op, at der ikke kan skabes et afkast?

Den frygt, tror jeg, er overdrevet. Kapitalfonde kan kun eksistere qua deres investorer, og de fleste er særdeles påpasselige med at investere i kapitalfonde, som de ikke tror på. Desuden skal man huske, at det langt fra er alle virksomheder, der egner sig til kapitalfondsejerskab.

Derfor viser det sig, at den samlede allokering på globalt plan til kapitalfonde – efter at have toppet på et historisk højt niveau for et par år siden - nu er på vej lidt ned. For os med mere end 20 år på bagen er det faktisk en god udvikling. Træerne vokser ikke ind i himmelen.

Skribenten er managing partner i kapitalfonden Axcel. Christian Frigast er cand. polit og sidder i bestyrelsen i Danish Venture Capital and Private Equity Association. Han skriver fast for Finans.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.