Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Aktiv forvaltning er en dødssejler

Undersøgelsen fra analyseinstituttet Morningstar bekræfter blot, hvad vi har vidst længe: Aktive investeringsforeninger i Danmark slår ikke markedet. Og de er alt for dyre.

Artiklens øverste billede
Så du siger, at du kan slå markedet?

Finans beskrev den 27. oktober en ny analyse fra analysebureauet Morningstar, der viser, at kun få aktivt forvaltede danske investeringsforeninger slår deres eget referenceindeks.

Analysen er blot den seneste i en lang række af analyser de senere år, der viser, at danske investeringsforeninger ikke leverer det, investorerne betaler dem for: at slå markedet.

Som forventeligt slog brancheorganisation for investeringsforeninger sig i tøjret og diskede op med en god forklaring.

Tage Fabrin-Brasted, formand for Investeringsfondsbranchen, undskyldte med, at »Markedet har været meget specielt det seneste års tid«.

Fabrin-Brasted tvivlede i øvrigt på, om Morningstars resultater holder vand.

Det behøver han ikke. Resultaterne er helt forventelige og i overensstemmelse med en stribe danske og internationale videnskabelige undersøgelser. De viser, at aktivt forvaltede fonde i gennemsnit underpræsterer i forhold til deres eget indeks, og at andelen af aktive fonde, der kan slå markedet, er forsvindende lille.

Andelen af aktive fonde, der kan slå markedet, er forsvindende lille

Carsten Tanggaard og Tom Engsted, begge professorer i økonomi på Århus Universitet.

Mange private investorer har svært ved at forstå, at dygtige veluddannede porteføljeforvaltere ikke kan slå markedet. Er det ikke det de er uddannet til?

Det er de faktisk ikke, og det er egentlig ikke så svært at forstå. I de finansielle markeder dannes priserne ud fra investorernes forventninger til fremtiden. Hvis de fleste i markedet opjusterer forventningerne til eksempelvis den økonomiske vækst eller virksomhedernes indtjening, så stiger priserne.

Omvendt, hvis man nedjusterer forventningerne, så falder priserne. Men det betyder, at prisen på markedet i dag allerede afspejler den information, markedet har anvendt i forventningsdannelsen. Dermed kan man kun systematisk slå markedet, hvis man systematisk kan få relevant information hurtigere end resten af markedet, eller er i stand til bedre at analysere den information, end resten af markedet. Det kan kun de færreste investorer - selv blandt de professionelle!

Aktiv forvaltning er et nulsumspil.

Hvis der er nogen, der slår markedet, må der være andre, der ikke gør. Det er lige så banalt som at konstatere, at alle kan ikke være bedre end gennemsnittet til at køre bil. Hvis der er nogen, der er bedre end gennemsnittet, er der andre, der er dårligere. Det er derfor det rene hokus pokus, når aktive forvaltere alle som én påstår, at de kan slå markedet.

Det er derfor det rene hokus pokus, når aktive forvaltere alle som én påstår, at de kan slå markedet.

Realiteten er, at kun få slår markedet. Og det er helt forventeligt. Der er ingen grund til at tro, at mange aktive fonde er i stand til systematisk at være bedre end markedet.

Hvis man korrigerer for omkostninger og risiko, og tager den statistiske usikkerhed i betragtning, er det i Morningstars undersøgelse kun seks pct. af de aktive fonde, der har slået deres indeks over en tiårs periode.

Hvis man tager højde for, at nogen af disse har været heldige snarere end dygtige, så bliver resultatet, at blot 3,5 pct. af de aktive fonde har slået deres indeks. Tidligere undersøgelser fra Morningstar har givet tilsvarende resultater.

For den almindelige privatinvestor er det umuligt at identificere disse få dygtige forvaltere.

Langt de fleste almindelige mennesker bør opgive tanken om at »slå markedet«, og i stedet stille sig tilfreds med at få nogenlunde det gennemsnitlige afkast i markedet. Dermed undgår man de høje omkostninger forbundet med den aktive forvaltning, og de fleste kan på lang sigt forvente et nettoafkast, der er større, end hvis man køber en aktivt forvaltet investeringsforening.

Hvordan har investeringsforeningerne – og de bagvedliggende banker – fået så mange private investorer med på vognen og overtalt dem til at investere »aktivt«?

Hvem vil ikke hellere være aktiv end passiv?

For det første lyder »aktiv« investering bedre end »passiv« investering. Hvem vil ikke hellere være aktiv end passiv?

For det andet indebærer store og tilfældige udsving i markedet, at det er relativt nemt at være heldig. Selv hvis kurserne er helt uforudsigelige, er der 12,5 pct. sandsynlighed for at slå markedet tre år i træk. Ud af 1000 tilfældige investorer slår 125 af dem altså markedet tre år i træk alene som følge af held. Fire af dem slår markedet otte år i træk alene på grund af held. Det er de fire, man efterfølgende læser om i aviserne som de »nye investeringsguruer«.

Resten af fondene - dvs. de 99,6 pct. - hører man intet om.

Bankrådgiveren kan derfor altid finde et eksempel på en aktiv fond, der har slået markedet gennem flere år, og som tilsyneladende er et »rigtig godt køb«. Sandheden er, at nærmest ingen af de fonde, der over en fem eller otte års periode slår markedet, gør det i de efterfølgende fem eller otte år.

For det tredje tænker private investorer sjældent over, hvor meget de betaler i omkostninger i en aktivt forvaltet fond. Det er normalt at betale to pct. i årlige omkostninger i en aktiefond. Det lyder måske af lidt, men det betyder, at hvis fonden giver seks pct. i afkast, så får man kun fire som investor. En tredjedel af afkastet fordamper til markedsføring, rådgivning og administration. Omkostningerne betales hvert eneste år, uanset om man modtager rådgivning.

Køber man i ovenstående eksempel for 1 mio. kroner investeringsbeviser og beholder dem i 10 år, betaler man ca. 270.000 kr. i omkostninger!

Danske investeringsforeninger forsvarer sig med, at i en international sammenhæng er danske fonde billige. Men det er forkert.

Danske investeringsforeninger forsvarer sig med, at i en international sammenhæng er danske fonde billige. Men det er forkert.

En undersøgelse fra Morningstar, der udkom sidste år, viste, at danske investeringsforeninger ligger i den dårligste halvdel i Europa målt på omkostninger. Altså det modsatte af, hvad investeringsforeningerne hævder.

Undersøgelser viser også, at danske investeringsforeninger ikke har stordriftsfordele. Det burde være sådan, at jo større formuer foreningerne forvalter, desto billigere bliver de. Men sådan er det ikke. Besparelsen, der burde komme investor til gode, sluges af forvalteren og den bagvedliggende bank.

Rådet til langt de fleste private investorer må derfor være: Drop forestillingen om at »slå markedet«. I stedet skal du styre uden om de høje omkostninger i aktive investeringsforeninger, investere passivt med fokus på lave omkostninger, og vær tilfreds med at få i underkanten af markedsafkastet.

Af Carsten Tanggaard og Tom Engsted, begge professorer i økonomi på Århus Universitet. Tanggaard er formand for Erhvervs- og Vækstministeriets Penge- og Pensionspanelet, der leverer uvildige råd om privatøkonomi.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.