Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Bestyrelsesmedlemmer strømmer til skolebænken

Tantebestyrelser erstattes med professionelle bestyrelsesmedlemmer med en uddannelse i bagagen.

Caspar Rose er professor i ledelse og finansielle markeder på Copenhagen Business School.

I de seneste år er der kommet flere og flere organisationer, der tilbyder nuværende og kommende bestyrelsesmedlemmer forskellige uddannelser. De har alle til formål at klæde bestyrelsen bedre på til arbejdet.

Men spørgsmålet er, om det overhovedet er relevant at tage en struktureret bestyrelsesuddannelse, som langt fra er billig.

Alle de danske universiteter tilbyder således forskellige uddannelsesforløb, hvor prisen i snit ligger på omkring 60.000 kr. for et samlet undervisningsforløb.

Markedet for bestyrelseskurser er vanskeligt at gennemskue. Det er et ureguleret marked, som drives af udbud og efterspørgsel, og der er tilsyneladende ingen, der har det fulde overblik over antallet af deltagere på de forskellige bestyrelseskurser, som udbydes af helt private aktører.

Hvis man kigger på annoncer og spalteplads i medierne, er der dog ingen tvivl om, at udbuddet - og efterspørgslen - stiger. Mange udbydere har fået øjnene op for at det lukrative marked, især fordi bestyrelsesarbejdet får større betydning og opmærksomhed efter finanskrisen.

Opblomstringen af kurser skyldes særligt stigende krav til compliance. Efter finanskrisen er strømmen af regulering, især af den finansielle sektor, øget ganske betragteligt. Det ved alle, som har stiftet bekendtskab med ledelsesbekendtgørelsen og dens omfangsrige bilag over politikker i de finansielle virksomheder.

Kravene til bestyrelsesmedlemmernes indsigt i virksomheden og deres tidsforbrug på bestyrelsesarbejdet er steget ganske betragteligt.

Caspar Rose, professor i ledelse og finansiering på CBS

Det medfører, at kravene til bestyrelsesmedlemmernes indsigt i virksomheden og deres tidsforbrug på bestyrelsesarbejdet er steget ganske betragteligt. Mængde af compliance er nærmest eksploderet, og man spørger unægtelig sig selv, om aflønningen i de finansielle virksomheders bestyrelser overhovedet er konkurrencedygtig, set i lyset af de mange nye krav og det mulige erstatningsansvar, som følger med en bestyrelsespost.

Det er med andre ord ingen kaffeklub længere at sidde i en virksomheds bestyrelse af en vis størrelse.

Det er også nye profiler, der søger mod kurserne. Jeg underviser selv på Copenhagen Business School, og vi ser i stigende grad en tendens til, at tidligere topdirektører forfølger en bestyrelseskarriere, selvom de befinder sig i deres bedste alder. De har vist deres værd som topchef, men vælger efterfølgende en aktiv bestyrelseskarriere.

Man kan sagtens have været en dygtig CEO uden at være dygtig til regulært bestyrelsesarbejde. Det at lede en bestyrelse som et team, med de specielle udfordringer det kræver, er en helt særlig opgave, som kræver en palette af forskellige kompetencer: sociale, faglige og juridiske.

Bestyrelsesarbejdet er således blevet professionaliseret, hvilket ikke bare gælder de børsnoterede selskaber, men også mange SMV virksomheder, som oplever, at man går væk fra »tantebestyrelser«.

Hvad skal man så kigge efter, hvis man satser på en professionel karriere i danske bestyrelser, og gerne vil tage en uddannelse inden for faget?

Man skal i hvert fald se sig om. Man bør gøre sit hjemmearbejde ordentligt, herunder undersøge de enkelte udbyderes programmer og indhente erfaringer fra tidligere kursusdeltagere. Særligt det sidste er vigtigt, da det kan være svært at sammenligne de enkelte udbydere, fordi undervisningsstilen og omfanget varierer ganske betydeligt.

Der er modsat MBA uddannelserne endnu ingen kvalitetsakkrediteringer mig bekendt. Så selvom jeg klart anbefaler, at man opgraderer kompetencerne, hvis man sigter efter en bestyrelseskarriere, skal man se sig godt for, før man spenderer 60.000 kr. på en uddannelse.

Det er immervæk også penge.

Skribenten er professor i ledelse og finansiering på Copenhagen Business School. Han skriver fast for Finans.

Alle kommentarer og indlæg modtages med glæde på opinion@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.