Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Eurokrisen: Når pengepolitikken fejler

Mens centralbankerne i USA, England og Japan alle siden 2012 har lempet pengepolitikken, så har ECB faktisk gjort det modsatte.

Lars Christensen, cand.polit., økonomisk kommentator og ekspert i pengepolitik. Driver også bloggen Market Monetarist.

Vi er nu seks år inde i en global økonomisk og finansiel krise, og selvom der er lyspunkter, særligt i USA og Storbritannien, så er det klart, at vi fortsat på ingen måde er ude af krisen i Europa.

Mens der har været stor fokus på gældsproblemer og strukturelle problem i Europa, så overses ofte det faktum, at pengepolitikken i Europa – særligt i eurozonen – har fejlet voldsomt i de seneste seks år.

Pengepolitikken i Europa – særligt i eurozonen – har fejlet voldsomt i de seneste seks år.

Lars Christensen, cand.polit.

De største katastrofer i den europæisk pengepolitik er utvivlsomt en række særdeles uheldige renteforhøjelser. Først i sommeren 2008, da ECB satte renten op samtidig med, at alt tydede på en kraftig opbremsning i væksten i Europa og resten af verden. Derefter - og måske endnu værre - de to renteforhøjelser i april og juni 2011, der uden tvivl var stærke udløsende faktorer for forværringen af eurokrisen i 2011 og 2012.

Hvis man spørger ECB, så får man svaret, at pengepolitikken er blevet lempet kraftigt i de senere år. Man kan da også foranledes til at tro på det, hvis man blot kigger på ECB’s ledende pengepolitiske rente, som er historisk lav.

Faktum er imidlertid, at europæisk pengepolitik er meget stram. Ja, meget stram – ikke lempelig. Hvordan kan jeg dog mene det?

Den bedste måde at vurdere pengepolitikkens stramhed på, er ikke ved at kigge på den nominelle rente, men derimod på udfaldet af pengepolitikken. Her er udfaldet klart: flere og flere lande i eurozonen har nu deflation, og det er ret oplagt, at vi indenfor få måneder risikerer at have deflation i hele eurozonen.

Deflationsspøgelset kigger frem.

Samtidig er inflationsforventningen faldet markant i de seneste måneder. På de fleste tidshorisonter er forventningen til inflation nu markant under ECB’s officielle inflationsmålsætning på to procent.

Men, hører vi ikke ofte, at centralbankerne lader pengepressen køre på fuld knald?

Jo, men udsagnet er blot ikke rigtigt for eurozonen.

Hvis vi ser på den såkaldte pengebase, så er den faktisk faldet 40 pct. siden ECB-chef Mario Draghi i 2012 lovede, at »do whatever it takes« for at redde euroen. Hvis vi kigger på det bredere pengemængdemål M3, så har væksten i M3 de senere år konsekvent ligget nede i nærheden af en enkelt procent om året. Tidligere – dvs. før 2008 – hævdede ECB, at en vækst på 4,5 pct. i M3 var foreneligt med to procents inflation.

Så hvis vi kigger på M3 eller pengebasen, så er det ingen overraskelse, at deflationsspøgelset nu er blevet meget virkeligt. 

Hvis vi kigger på M3 eller pengebasen, så er det ingen overraskelse at deflationsspøgelset, nu er blevet meget virkeligt.

Hvis vi vender tilbage til renten, så er det værd at bemærke, at enhver økonom vil fortælle, at det ikke er den nominelle, men derimod den reale rente (altså renten renset for inflation), der er afgørende for den økonomiske aktivitet.

Hvis vi ser på de europæiske realrenter, så er de faktisk steget betydeligt, siden Draghis løfte om at redde euroen, fordi inflation og inflationsforventninger er faldet endnu mere end Draghi har nedsat de nominelle renter.

Så ja, der er ingen tvivl om, at Europa har et gælds- og strukturproblem. Den politiske usikkerhed stiger, og reformviljen er lav i mange europæiske lande, men det ændrer ikke ved det centrale faktum, at mens Federal Reserve, Bank of England og Bank of Japan alle siden 2012 har lempet pengepolitikken, så har ECB faktisk gjort det modsatte.

Europæisk pengepolitik er i dag strammere end i 2012. Det bør derfor ikke komme som en stor overraskelse, at vi nu igen ser en genopblussen af eurokrisen, og at deflationen spreder sig til det meste af Europa.

Af Lars Christensen. Skribenten er cand.polit., forfatter og står bag bloggen Marketmonetarist.com. Til daglig er Lars analytiker og Head of Emerging Markets Research i Danske Bank. Han skriver fast for Finans.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.