Har vi tabt en milliard? OK, fyr en mellemleder

KOMMENTAR - Så blev OW Bunker for alvor til ØV Bunker. Den største skandale for danske børsintroduktioner i nyere tid er en realitet. Den nordjyske virksomhed med det globale udsyn har igennem de seneste måneder notorisk været kriseramt og står over for en mulig – ja, faktisk overvejende sandsynlig – konkurs.

Efter at have tabt på papiret godt 1,6 mia. kr. siden halvårsregnskabet blev sendt ud til børsinvestorerne ved udgangen af august, er hele selskabets formue forsvundet.  Og der skal godt nok en risikovillig investor til for at poste friske midler i et foretagende, som tilsyneladende i højere grad har været central for spekulation i råvarepriser end den stabile, sikre markedsleder, OW Bunker solgte sig selv som ved børsintroduktionen for kun syv måneder siden.

Dén risikovilje bliver svær at opstøve noget sted på Kloden. Prognosen her og nu - der vel at mærke er nogenlunde lige så lidt funderet i konkret indsigt i sagen, som OW Bunkers risikostyring har vist sig at være: OW Bunkers aktionærer skal ikke forvente, at en dividende fra den kant kan betale årets julegaveindkøb.

De informationsbomber, som OW Bunker forleden lod regne ned over børsmarkedet har to hovedpunkter. Det ene er, at selskabet mener sig bedraget for 125 mio. dollars, da ledende medarbejdere i OW Bunkers datterselskab i Singapore, Dynamic Oil Trading, efter det oplyste drev den med dynamikken lovligt langt ud. Den side af sagen er endnu ikke fuldt belyst. Men holder beskyldningerne vand, ligner det en bedragerisag, der i vægt og fylde får diverse retsopgør efter finanskrisen til at ligne bonsaitræer i en egeskov. Svindelsagen er spændende, dramatisk og bestemt værd at følge med i. Den er bare set herfra ikke den mest afgørende årsag til OW Bunkers kollaps.

Det er derimod den forbløffende mangel på styring og rapportering, som har tilladt selskabets værn mod finansielle risici at bryde sammen på rekordtid og uden at nogen del af økonomien egentlig har vist udsving, som nogen med rette kan kalde helt usædvanlige. En opgørelse af OW Bunkers finansielle positioner viste ifølge selskabets børsmeddelelse forleden et samlet kurstab på 150 mio. dollars. Det er seks gange mere end det tab, ledelsen fortalte børsmarkedet om 16 dage tidligere.

Der er altså på papiret tabt i gennemsnit 45 mio. kr. om dagen igennem de seneste to uger. Det sker i min bog ikke blot som konsekvens af ”en for høj risk management eksponering”. Det sker som konsekvens af rendyrket spekulation.  OW Bunker, selskabet, som gik på børsen med løfte om at være et robust og stabilt foretagende, har som første konsekvens fyret sin risk management-chef, Jane Dahl Christensen. Hun har arbejdet i virksomheden i mere end 12 år, men kan retfærdigvis næppe argumentere imod at få sparket i lyset af det passerede.

Med Jane Dahl Christensens afgang er stolelegen imidlertid skudt i gang. En skandale af OW Bunkers omfang er naturligvis ikke håndteret alene ved fyringen af en mellemleder. Den er snarere et led i den brutale flugt fra ”aben”, som uvægerligt vil følge, når det skal afgøres, hvem der egentlige havde ansvaret for, at de ansvarlige svigtede.

Koncernchef Jim Pedersen har naturligvis et hovedansvar i den sammenhæng. Det er for de nødstedte aktionærer måske værd at bemærke, at Jim Pedersens direktørkontrakt fra og med det kommende årsskifte giver ham mulighed for at hæve en kompensation på 5 mio. kr., hvis han selv siger op. En fyring fulgt af en gylden faldskærm på 24 måneders løn vil formentlig være dyrere. Penge, som OW Bunker næppe har i kassen, men som afhængigt af juridisk standpunkt måske vil kunne anmeldes som et krav i et eventuelt konkursbo.

Men der er sørme også en anden kreds af respekterede mennesker, som indtil videre er sluppet ganske nådigt igennem skandalen: Medlemmerne af OW Bunkers bestyrelse.

Det var den bestyrelse, anført af ØK’s koncernchef Niels Henrik Jensen og Søren Johansen, partner i OW Bunkers hovedaktionær, kapitalfonden Altor, som lovede robusthed og stabilitet ved børsintroduktionen. Den bestyrelse, kompletteret af tidligere DSV-chef Kurt Larsen, tidligere kreditchef i Danske Bank Jakob Brogaard og de professionelle bestyrelsesmedlemmer Tom Behrens-Sørensen og Petter Samlin, som med personlig prestige og troværdighed hæftede for, at alt var i skønneste orden i OW Bunker. Den bestyrelse, som ifølge børsprospektet har det primære ansvar for at sikre, at OW Bunker ”har et stærkt ledelsesteam, en passende organisationsstruktur, effektive forretningsprocesser, en optimal kapitalstruktur, en gennemsigtig bogføringspraksis og en ansvarlig formueforvaltning”.

Hvor mange af de ansvarsområder, bestyrelsen har passet bare nogenlunde acceptabelt, er en sag mellem de nævnte herrer og deres forsmåede aktionærer.

En af de mange fordele ved livet som bestyrelsesmedlem i børsnoterede virksomheder er, at det bevisligt er vanskeligt at blive stillet til ansvar for at formøble investorernes penge, hvis man ikke gør sit arbejde.

Således formentlig også i dette tilfælde. Hvor en mellemleder altså foreløbig betaler den højeste pris i den personkreds, der har tilladt ”stabile” OW Bunker at udvikle sig til et spekulationscirkus.