Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Verden kæmper for væksten

Med al tydelighed kæmper regeringer verden rundt med at undgå yderligere økonomisk tilbagegang i 2015, men nogle steder i verden køres der i frigear.

Peter Lundgreen er direktør i Lundgreen’s Capital, der rådgiver formuende kunder, virksomheder og kommuner i ind- og udland. Firmaet er repræsenteret i Danmark og Kina.

Finansmarkedet var ganske uberørt af nedgraderingen af Japans kreditværdighed i tirsdags. Bureauet Moody’s sænkede vurderingen til det, der svarer til A+. Man kan sige, at et andet kreditvurderingsbureau, Fitch, var kommet først, for de havde tidligere sænket vurderingen.

I sig selv var det måske ikke noget chok for finansmarkedet, hvilket glider over i det andet argument for, at finansmarkedet ikke reagerede: at man er vant til dårlige nyheder og ved, at der kommer flere fra Japan. Det får ganske enkelt ikke markedet til at reagere længere, hvilket skal forurolige investorer. Det beskriver samtidig Japans håbløse økonomiske situation, hvor premierminister Abe er kørt i grøften med sit økonomiske forsøg. Renset for tidligere momsforhøjelser faldt inflationen til 0,9 pct. i oktober, hvilket er et vigtigt pejlemærke for Japans regering.

Privatforbruget faldt med fire pct. i forhold til året før, og der er ingen udsigt til bedring. Derfor forudser jeg, at statsgælden vokser til nye astronomiske højder, selvom Japan allerede har verdensrekord i gæld, som grafik et viser. Valget den 14. december vil desværre ikke ændre på den situation, er min vurdering.

Selv i Kina følger aktiemarkedet nu den globale rytme med at stige efter rentenedsættelser. Men omvendt gælder det i Kina som i resten af verden, at rentefaldet ikke skyldes for megen vækst. Om væksten er for lav, afhænger af hvor kritisk man er, for BNP-væksten på 7,3 pct. i 3. kvartal var en anelse over, hvad nogle forventede. Men den indenlandske vækst er for svag. Specielt anlægsinvesteringerne er under pres, så derfor har man først forsøgt sig med at øge pengemængden. Men nu kom rentenedsættelsen så, og timingen var vel overraskende.

Det interessante er dog, at udlånsrenten blev nedsat med 0,4 pct. mod kun 0,25 pct. for indlånsrenten. Det indikerer en mere offensiv indstilling fra centralbankens side. Dog er der andre komponenter i ændringerne, som fulgte rentenedsættelsen, der modvirker den positive effekt i nogen grad.

Men omvendt gælder det i Kina som i resten af verden, at rentefaldet ikke skyldes for megen vækst.

Peter Lundgreen

I mit firma betragter vi lige så meget aktionen som hjælp til ejendomssektoren, og vurderer ikke at renteændringen vil forøge privatforbruget. Det vil kun direkte indkomststigninger, og her er det interessant at følge den aktuelle strid om lønkravene fra lærerne i flere kinesiske provinser.

Det tyske IFO-indeks, som er den ledende indikator for de tyske virksomheders syn på fremtiden, steg som ventet. Men man skal ikke helt lade sig forblinde af den nyhed. De store tyske eksportvirksomheder vægter tungt i indekset, og når euroen falder over for andre valutaer, bliver smilet bredere hos eksportørerne.

Gennem mange år har euro/dollar-kursen haft en direkte indflydelse på udviklingen i IFO-indekset. Denne positive udvikling skal dog på ingen måde underkendes, for det viser, at nu er euroen faldet så meget, at det hjælper tysk og europæisk eksport. Det vil forbedre BNP-væksten en smule, men omvendt ikke noget som giver anledning til jubelscener. Om Tysklands økonomiske vækst er den vedvarende debat om ”nullet” for statens budget ligeså interessant. Det viser, at den tyske regering principielt foretrækker helt at komme væk fra underskud på statsbudgettet frem for højere BNP-vækst. Den holdning vil jeg ikke kritisere, men blot er det et argument for, at man ikke skal forvente for meget af væksten i Tyskland til næste år. Den bliver naturligvis positiv, men hvor meget er nu tydeligvis et åbent spørgsmål.

EU-Kommissionens nye formand Juncker arbejder derimod med sin vækstfond, European Fund for Strategic Investments (EFSI). Vækstfonden bliver operativ fra midten af 2015, men inden hele infrastrukturen med investeringer kommer på plads, er det meste af 2015 formentlig gået. Derfor får fonden kun marginal betydning for væksten til næste år. I sig selv er konstruktionen fascinerende, for med en startkapital på 21 milliarder euro vil Juncker skabe en fond med en balance på 315 milliarder euro.

Via en konstruktion i Den Europæiske Investeringsbank (EIB), som reelt set er garanteret af EU-landene selv, bliver EU’s indskud i fonden 63 milliarder euro.

Jeg mener desværre, at det er tvivlsomt, at EU får eksterne investorer med på de nuværende vilkår uden en hel eller delvis garanti fra EU-landene.

Peter Lundgreen

Jeg vurderer, at den finanspolitiske effekt er de 63 milliarder euro, hvilket løfter Eurozonens vækst med 0,2 pct. om året. Hvilken effekt de øvrige 252 milliarder euro fra eksterne investorer får, afhænger af hvor midlerne alternativt ville være investeret. Jeg mener desværre, at det er tvivlsomt, at EU får eksterne investorer med på de nuværende vilkår uden en hel eller delvis garanti fra EU-landene.

Dermed laver man blot statslige investeringer, der omgår gældsloftet.

I USA er det stadig uklart, om præsident Obama vælger at blokere republikanernes flertal i begge kamre, som er en realitet efter midtvejsvalget. Dermed overlades den økonomiske udvikling til sig selv, hvilket ikke nødvendigvis er dårligt.

Dog betragter jeg stadig ikke udviklingen som værende så robust, som flertallet i finansmarkedet gør. Nogle økonomiske nøgletal er gode, mens andre skuffer. Men det er slående, at en overvægt af økonomiske nøgletal, som egentlig er indeks, der udtrykker forventninger, er mere optimistiske end den underliggende udvikling. Det har været tilfældet gennem lang tid, og for mig bekræfter den samlede udvikling, at økonomien i USA er bedre end mange andre steder.

Væksten går dog ikke så hastigt frem, som finansmarkedet forventer. Her spiller privatforbruget en altafgørende rolle.

Selv om der er en del positive historier, viser grafik to, at privatforbruget stadig ikke springer frem som ønsket.

Lundgreen’s Capital rådgiver formuende kunder, virksomheder og kommuner i ind- og udland. Firmaet er repræsenteret i Danmark og Kina.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.