Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Sådan overlever du i den nye kaosøkonomi

Der er uro i verdens geopolitiske rygmarv og det betyder, at danske virksomheder skal drible igennem og udenom større risici end nogensinde for at sikre deres egen overlevelse. Men hvordan?

Steen Rosenbak, chefredaktør.

Den 6. februar 2006 kulminerede Muhammed-krisen med afbrændingen af den danske ambassade i Damaskus. Det var dagen, da globaliseringen viste sin voldelige bagside og dagen da det gik op for danske repræsentationer og virksomheder over store dele af verden, at deres metier ikke længere alene kunne indskrænkes til at omhandle samhandel og dialog.

Lige siden har sikkerhed, beskyttelse og konstant omstilling spillet en rolle i den internationalt orienterede del af dansk erhvervsliv. Det er den blivende virkelighed. Og den er ikke blevet lettere at håndtere i årene, der er gået.

Som vi på det seneste har beskrevet i artikelserien”Verdenshandlen i flammer” er risiko og styringen af samme en mere dominerende megatrend end nogensinde. Mængden af udefrakommende risici, der kan lægge en virksomhed i ruiner på få timer, vokser, skifter facon, farve og indhold hele tiden.

Mængden af udefrakommende risici, der kan lægge en virksomhed i ruiner på få timer, vokser, skifter facon, farve og indhold hele tiden.

Et eksempel: Fænomenet pirater i og omkring Aden-bugten ud for Somalia tog for nogle år siden verden med bukserne nede. Det var sammenstødet mellem fattig og rig, metoderne var primitive, brutale og i den grad analoge i en teknologisk kompleks verden. Måske netop derfor martrede fænomenet i årevis nogle af denne verdens mest magt- og ressourcestærke regeringer og virksomheder, der havde særdeles svært ved at forholde sig til denne del af globaliseringens bagside.

Ifølge de seneste officielle statistikker på området er antallet af piratoverfald ved Aden-bugten imidlertid styrtdykket fra langt over 100 i 2011 til bare en håndfuld i år. Problemet er endelig aftagende. Nu har vi fået greb om det.

Eller har vi? Ikke helt. Sagen er snarere, at fænomenet er gået ind i en ny ”udviklingsfase”, for mens piraterne tidligere fokuserede på at angribe skibe, der transporterede korn, kul og mineraler ud for Østafrikas kyst, er det i dag antallet af angreb på skibe, der transporterer oliebrændstoffer i sydøstasiatiske farvande ved Indonesien og Malaysia, der stiger markant.

Pirat-risikoen har med andre ord flyttet sig. Ændret karakter. Nøjagtigt som det sker for snesevis af andre og langt væsentligere risikofaktorer for danske virksomheder på udebane. Trods den megen omtale koster piratangreb ifølge Financial Times i år ”kun” erhvervslivet 3,2 mia. dollars. En, undskyld udtrykket, dråbe i havet i forhold til eksempelvis den langt mere dynamiske cyber-kriminalitet, som formodes at smide en regning til virksomhederne, der er mere end 100 gange større.

At verden bliver et langt mere usikkert sted for virksomheder og investorer er i bund og grund helt logisk i en tid, hvor koldkrigsspøgelset lurer i Ukraine. Hvor Det Arabiske Forår ikke udvikler sig i retning af den lykkelige afslutning, de fleste håbede på, da forårstegnene viste sig for fire år siden. Hvor de gamle, rige lande i Vesten slås med anæmisk vækst på den økonomiske front og protektionistiske tendenser på den politiske. Alt imens de nye økonomier kæmper for at udfordre de gamle, fastholde trykket på den økonomiske speeder og nå samme velstandsniveau som det, Vesten har så svært ved at opretholde. En tid, hvor selv de moderne samfundsstrukturers forbilleder udi kunsten at opbygge statslige institutioner – USA og EU – er hærget af indre splid, som periodisk handlingslammer de samme, velafprøvede strukturer.

Alle disse tendenser påvirker i sagens natur et erhvervsliv, som lokalt og globalt altid har det bedst med at fungere under så stabile samfundsrammer som overhovedet muligt.

En undersøgelse fra det tyske forsikringsselskab Allianz viste tidligere på året, at de internationale erhvervsvirksomheders største frygt var en pludselig og uoprettelig afbrydelse af virksomhedens forsyningslinjer. Den faktor – sammen med afbrudt forsyning af likviditet – er formentlig den hyppigste årsag, når ellers sunde virksomheder pludselig må lukke og slukke. Så risikovurderingen giver rigtig god mening.

Opskriften er ret beset ikke mere kompliceret end den, som succesrige investorer og virksomheder alle dage har fulgt: Spred risikoen.

En anden udvikling, som til stadighed flere virksomhedsledere overfor Allianz rubricerer som alvorlige potentielle risici for overlevelsesevnen, er it-nedbrud, svindel og pludselig tab af brand value, forårsaget af hadekampagner mod virksomheden på de sociale medier. Læg dertil, at World Economic Forum i en tilsvarende undersøgelse fremhæver vandforsyning, 3D-print, forurening og misbrug af virksomhedens teknologi som nye risici, som virksomhederne bør være mere opmærksomme på end nogensinde.

Det forekommer uoverskueligt. Risiciene er flere og mere komplekse end nogensinde. Men heldigvis viser vores foreløbige granskning af risikofænomenet også, at virksomhederne aldrig har haft stærkere uddannelses- og teknologiske ressourcer til rådighed til at håndtere udfordringen.

Og opskriften er ret beset ikke mere kompliceret end den, som succesrige investorer og virksomheder alle dage har fulgt: Spred risikoen. Spred forsyningslinjerne, så der altid kan skrues op for den ene hane, hvis trykket falder i den anden. Betragt it-sikkerhed og troværdig intern rapportering som virksomhedens egentlige respirator – overdrevne besparelser her, bliver de dyreste, du nogensinde kommer til at foretage. Og først og fremmest: Gør din virksomhed til specialist i hurtig omstilling til nye kundekrav, produktionsmetoder og geopolitiske retningsskift.

Discipliner, som uden undtagelse faktisk i nyere erhvervshistorie har været centrale i dansk erhvervslivs dna – når vi nu skal generalisere.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.