Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Midt i en bobleøkonomi

Det er absurd at hævde, at alle har ansvaret – eller måske rettere, at ingen har et særligt tungt ansvar for finanskrisen.

Artiklens øverste billede

Med Kraka-rapporten ”Den danske finanskrise – kan det ske igen?” fra oktober er det givetvist foreløbigt slut med større udredninger om finanskrisen. En statusopgørelse kan derfor være relevant. Min indeholder to hovedkonklusioner: centrale aktørers, dvs. regeringers og Nationalbankens, ansvar for, at dansk økonomi var gjort yderst sårbar op til finanskrisens udbrud med Lehman Brothers’ konkurs, er forsøgt minimeret, og de politiske indgreb til forebyggelse af kommende finanskriser er utilstrækkelige.

Det er især den officielle rapport om finanskrisen ”Den finansielle krise i Danmark – årsager, konsekvenser og læring”, også benævnt Rangvid-rapporten, der minimerer regeringers og Nationalbankens ansvar for svækkelsen af dansk økonomi op til finanskrisen. Med en historisk uansvarlig finanspolitik hældte den daværende regering i ikke mindst 2006 og 2007 benzin på en i forvejen overophedet økonomi ved en stærkt ekspansiv finanspolitik. Overophedningen var primært et resultat af, at Nationalbanken og regeringen ikke greb ind over for en lånefinansieret bygge- og forbrugsfest. Hvor vildt det gik for sig, er i øvrigt fremragende dokumenteret i bogen ”Andre folks penge”. Alligevel anføres i Rangvid-rapporten:

»Kombinationen af forholdsvis gunstige økonomiske tider, stigende optimisme og rigelig likviditet førte til en undervurdering af økonomiske risici hos kreditinstitutterne, Danmarks Nationalbank, myndighederne, erhvervsvirksomhederne og hos de enkelte forbrugere.«

Det fastslås altså med andre ord, at alle har ansvaret – eller måske rettere, at ingen har et særligt tungt ansvar. Dette er absurd.

Internationale organisationer, heriblandt IMF og OECD, har gang på gang fremhævet, hvor centrale stabile makroøkonomiske rammer er for at sikre stabilitet – hvilket igen er en helt afgørende forudsætning for, at private aktører, virksomheder og borgere kan tage rationelle økonomiske beslutninger og ikke lade sig forblænde af bl.a. prisbobler på særligt aktie- og ejendomsmarkeder. Og denne forblænding blotlægges virkelig i ”Andre folks penge”.

Derfor burde det heller ikke kunne overraske, at en række virksomheder, herunder pengeinstitutter, og forbrugere kunne miste jordforbindelsen eller realitetssansen i en bobleøkonomi.

Det rejser spørgsmålet: Hvad kan begrunde, at udvalget ikke vægtlægger ansvaret for finanskrisens meget voldsomme gennemslag i Danmark, når det er en så afgørende præmis i krisevurderinger? Personligt vurderer jeg, at det skyldes en bevidst ”fejen ind under gulvtæppet”-tilgang.

Udvalgets sammensætning har her været afgørende. De, der i henhold til IMF m.fl. havde hovedansvaret for den manglende makroøkonomiske stabilitet forud for finanskrisens udbrud, regeringer og Nationalbanken, blev nemlig talrigt repræsenteret i udvalget. Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet samt Erhvervs- og Vækstministeriet var, ligesom Nationalbanken, med. Hertil kom, at udvalget i henhold til kommissoriet også skulle sekretariatsbetjenes af næsten samme interessenter.

Det er jo ikke ukendt, at udvalgs sammensætning og sekretariatsbetjeningen af udvalg kan have afgørende betydning, hvad Rangvid-udvalget da også anfører i relation til Det Systemiske Risikoråd:

»Udvalget noterer sig, at ministerierne er stærkt repræsenteret i Det Systemiske Risikoråd. På den ene side vurderes dette at medføre, at rådets henstillinger i høj grad vil have gennemslagskraft over for de myndigheder, der senere skal forholde sig til henstillingerne. På den anden side vurderes det også at medføre, at der i det praktiske virke med udformning af henstillingerne er behov for at have fokus på, om Det Systemiske Risikoråd i tilstrækkelig grad agerer ”uafhængig vagthund” over for uheldige udviklingstræk på det finansielle område …«

Det er vel ikke nødvendigt at anføre andet end: at det er lettere at se splinten i næstens øje, end bjælken i ens eget!

Også Nationalbanken svigtede. Dette svigt viste sig ikke mindst i, at forholdet mellem pengeinstitutternes indlånsunderskud og valutareserven blev opbygget til et kritisk højt niveau op til finanskrisen udbrud, hvor det nåede op på 350 pct.

Det havde f.eks. været naturligt med den betydning som indlånsunderskuddet, der primært var finansieret på de internationale penge- og kapitalmarkeder, sammen med en historisk uansvarlig finanspolitik havde for overophedningen af dansk økonomi, at Nationalbanken drog paralleller til den sydøstasiatiske krise fra 1997, hvor tilsvarende faktorer var afgørende.

Den vigtigste lære fra den sydøstasiatiske krise er, at det er afgørende for den samfundsøkonomiske stabilitet, at udenlandske långiveres – og også indenlandske aktørers – tiltro til den samfundsøkonomiske stabilitet opretholdes. Såfremt denne tiltro forsvinder, kan forholdet mellem ikke mindst kort udenlandsk låntagning og centralbankens valutareserver blive afgørende.

Da valutabeholdningen nåede et kritisk lavpunkt i oktober 2008, blev bankpakke 1, hvorved staten garanterede alle indlån, en nødvendighed. Bortset fra Irland var der ingen lande, der udstedte større statsgarantier over for deres kreditinstitutter end Danmark. Det var bl.a. en følge af, at Nationalbanken ikke udviste rettidig omhu.

Rangvid-udvalget har endvidere på et helt centralt område øget mystikken om de centrale aktørers ageren op til finanskrisens udbrud, jævnfør følgende uddrag:

»Der blev i 2005 … indgået en generel samarbejdsaftale mellem det daværende Økonomi- og Erhvervsministerium, Finanstilsynet, Nationalbanken og Finansministeriet. Samarbejdet blev forankret i Koordinationsudvalget for Finansiel Stabilitet (KFS) med deltagelse af de nævnte institutioner. Samarbejdet tog sigte på at opretholde finansiel stabilitet og koordinere institutionernes håndtering af eventuelle finansielle kriser. Såfremt den økonomiske situation i en finansiel virksomhed eller på et finansielt marked skønnedes at rumme væsentlige risici for den finansielle stabilitet, skulle der i overensstemmelse med samarbejdsaftalen drages omsorg for, at sagen hurtigst muligt bliver drøftet i KFS.«

Det er i realiteten alt, hvad der anføres om Koordinationsudvalget for Finansiel Stabilitet i udvalgets rapport. Det er f.eks. ikke engang anført hvilke emnekredse, der blev debatteret i KFS-regi.

Som led i Nationalbankens primære opgave med at opretholde et sikkert pengevæsen her i landet, overvåger Nationalbanken den finansielle stabilitet.

På denne baggrund er det uforståeligt, at der i Rangvid-udvalget ikke er en sammenfatning af, hvad Koordinationsudvalget for Finansiel Stabilitet har foretaget sig. Advarede Nationalbanken om de meget alvorlige samfundsøkonomiske følger, der i henhold til den sydøstasiatiske krise kunne være forbundet med en kombination af høj udlånsvækst finansieret via låntagning på de internationale penge- og kapitalmarkeder, når finanspolitikken var alt for slap i et regime med fast valutakurs og frie internationale kapitalmarkeder? Den manglende omtale af arbejdet i KFS gør det naturligt at formode, at hverken Nationalbanken eller de øvrige repræsenterede i KFS levede op til deres ansvar om at sikre den overordnede samfundsøkonomiske stabilitet.

Gælder vurderingen fra den officielle amerikanske udredning om finanskrisen – Financial Crisis Inquiry Report (FCIR): »Omfattende svagheder i den finansielle regulering … blev undergravende for stabiliteten på de finansielle markeder i landet. De tilsynsførende var ikke på deres poster, hvilket i ikke ringe grad var forårsaget af en udbredt tro på markedssystemets selvregulerende kræfter og de finansielle institutioners evne til selvkontrol. – også i Danmark, når tilsynsførende, der skulle have været på deres poster, fortolkes som regeringer og Nationalbank? Og er det også Rangvid-udvalgets sammensætning med en overrepræsentation fra ministerier og Nationalbanken, der ligger bag sløringen af disse svigt? Hvis KFS svigtede, hvorfor skal vi så tro på, at det nyoprettede Systemiske Risikoråd fungerer, sammensat som det er af de samme interesser plus tre uafhængige medlemmer?

Kraka-rapporten har hovedfokus på boligområdet og den finansielle sektor. Regeringers og Nationalbankens medansvar for svækkelsen af dansk økonomi op til finanskrisens udbrud er kun svagt berørt. Kraka-rapportens styrke ligger i, at der er en meget kritisk og sober analyse af de indgreb, der hidtil er foretaget for at forebygge nye finansielle kriser. Dens analyser viser bl.a., at kapitalkravene til de såkaldt systemisk vigtige finansielle aktører, som i Danmark er Danske Bank A/S, Nykredit Realkredit A/S, Nordea Bank Danmark A/S, Jyske Bank A/S, Sydbank A/S og DLR Kredit A/S, i realiteten ikke er blevet forøget. Sammenfattende skriver udvalget: »Efter krisen er der ikke i særligt omfang gennemført indgreb, som styrker institutternes egen økonomiske tilskyndelse til selv at sikre høj kapitalisering.«

Det er faktisk beklageligt og også overraskende, at denne meget kritiske vurdering ikke har haft større gennemslag i den offentlige debat. Men måske kom rapporten for sent, ligesom den nok er for teknisk skrevet til at få større udbredelse. Det berettiger imidlertid ikke, at kritikken i Kraka-rapporten ignoreres.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.