Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Ligestillingen fortoner sig i bestyrelseslokalet

Kun to ud af 100 bestyrelser har en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder. Som samfund kan vi ikke være tjent med at fratage halvdelen af talentmassens indflydelse.

Nina Groes er direktør i KVINFO og tidl. ejer af konsulentbureauet Change Agency.

Temalørdag på DR2 har haft kønsroller på programmet.

Temaaftenen er markedsført med brug af tal fra en undersøgelse, der viser, at især mænd, men også kvinder, ønsker at fastholde de gamle kønsroller - også i forhold til at have en mandlig leder frem for en kvindelig.

Jeg har været leder i seks år og har haft chefstillinger for mange dygtige kvinder og mænd. Men ifølge den her undersøgelse, vil halvdelen af os hellere have en mand som chef.

Hvis der er noget, undersøgelsen viser, så er det, at det er på høje tid, at vi tager arbejdet med ligestilling alvorligt. Ligestilling kommer ikke af sig selv, og opgøret med de gamle, snærende kønsroller er kun lige begyndt. Jeg mener, at vi hver dag fastlåser os selv og hinanden. Det gælder ikke kun kvinder.

Vi stiller dogmer op for vores liv. Arbejdsliv. Privatliv. Hvad vi bør - og ikke bør. Rigtigt og forkert. Det begrænser os og frarøver os en masse muligheder for at bringe alle talenter i spil.

I løbet af efteråret har tre vigtige rapporter med først »Redegørelse for det underrepræsenterede køn i danske virksomheder«, »Ligestillingsredegørelse 2013« samt World Economic Forums »Gender Gap Report 2014« taget temperaturen på ligestillingen i Danmark. Det sker efter, at regeringen i 2012 har sat tre klare mål for øget ligestilling: Der skal måles på antallet af kvinder i ledelse, der skal laves handlingsplaner for at øge ligestilling på chefgangene og endelig SKAL der flere kvinder ind i ledelseslaget.

I »Redegørelse for det underrepræsenterede køn i danske virksomheder«, der undersøger Danmarks 1.200 største virksomheder er status, at to pct. af virksomhederne har en ligelig kønsfordeling i topledelsen. Kun 3 ud af 4 (73 pct.) virksomheder har opstillet måltal, og kun halvdelen af virksomhederne har udarbejdet en strategi for at få flere kvinder ind i ledelsen.

Det kan ingen være tilfreds med.

I Danmarks 1.200 største virksomheder er status, at to pct. af virksomhederne har en ligelig kønsfordeling i topledelsen.

Nina Groes, direktør i KVINFO og tidl. ejer af konsulentbureauet Change Agency.

Kort tid efter udkommer »Ligestillingsredegørelsen 2013«, som undersøger stat, regioner og kommuner. Den foretages hvert andet år. Hvis man dykker ned i redegørelsens tal og kigger på kønsfordelingen blandt ledere, får man dette billede: Vi er blevet rigtig dygtige til at have kvindelige ledere i børnehaver og på plejehjem. Men i toppen – dér, hvor beslutningerne om Danmarks fremtid bliver taget, sidder mænd stadig tungt på magten med 75 pct. mænd i kommunerne, 83 pct. i regionerne og endelig 81 pct. mænd i statens øverste ledelseslag.

Ligestillingsredegørelsen viser med andre ord, at der også er lang vej til lige repræsentation på topposter i den offentlige sektor.

Samtidig kan man konstatere, at det kun er få steder, hvor der systematisk arbejdes med ligestilling i forvaltningen til trods for lovkrav om det. Men hvad værre er, man mener ikke ligestillingsarbejdet giver lokale resultater. Ligestillingsarbejdet prioriteres ganske enkelt ikke særlig højt, og dermed er vi stadig langt fra reel ligestilling.

Den tredje undersøgelse »Gender Gap Report 2014« fra World Economic Forum er derimod umiddelbart opmuntrende læsning. Danmark er nemlig rykket 3 pladser op – fra en 8. plads i 2013 til en 5. plads i 2014. På de første 4 pladser ligger de øvrige nordiske lande med Island som en klar nr. 1. Så nu er vi da med i den fine ende på verdensplan.

Skulle Danmark udelukkende måles på, hvor gode vi er til ligestilling på chefgangene, ville vi ende som nummer 72 ud af i alt 142 lande.

Vores fremgang skyldes de danske kvinders høje erhvervsfrekvens, høje uddannelsesniveau, og at vi har mange kvinder i politik.

Men skulle Danmark udelukkende måles på, hvor gode vi er til ligestilling på chefgangene, ville vi ende som nummer 72 ud af i alt 142 lande. Denne opdagelse blev i den forløbne uge opfanget af tidsskriftet The Economist, der bragte den under overskriften »The Nordic Mystery«.

Det samlede billede er altså, at antallet af kvindelige ledere ikke rykker sig i Danmark til trods for, at virksomheder og institutioner er forpligtede til at arbejde med ligestilling. Det er i 2014 stadig mænd, der sætter dagsordenen, og definerer de værdier, vi skal arbejde hen imod

Som samfund kan vi ikke være tjent med at fratage halvdelen af talentmassens indflydelse. Derfor er ét af kerneområderne for KVINFO i de kommende år at arbejde med Køn og Vækst, så ligestilling på alle områder kan være med til at sætte hele talentmassen i spil. Det skaber bedre grobund for Danmarks økonomi og den enkeltes muligheder.

Skribenten er direktør i KVINFO og tidl. ejer af konsulentbureauet Change Agency. Nina skriver fast for Finans.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.