Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

OECD på afveje

Martin Ågerup, direktør for Cepos.

Stigende økonomisk ulighed mindsker væksten. Det er konklusionen i en ny rapport fra OECD. Her har man set på sammenhængen imellem økonomisk vækst og graden af økonomisk ulighed i OECD’s medlemslande og altså fundet en sammenhæng mellem ulighed og lav vækst. På basis af dette resultat konkluderer OECD, at landene bør overveje at øge marginalskatten og overførselsindkomsterne.

Rapporten er mildest talt problematisk. Den lægger resultater fra lande så forskellige som Mexico og Danmark sammen og når frem til en fælles konklusion. Det kan i nogle typer analyser give mening, men ikke her. Ulighed i Mexico og ulighed i Danmark er så forskellige fænomener med så forskellige årsager, at man skal være yderst varsom med at drage fælles konklusioner. OECD’s egne resultater viser da også, at den påståede sammenhæng mellem stigende ulighed og lavere vækst ikke ses for lige præcis Danmarks vedkommende.

Det er ikke usandsynligt, at en række lande i OECD kunne opnå både øget lighed og øget vækst ved at bygge flere (skattefinansierede) vuggestuer og børnehaver. Flere kvinder på arbejdsmarkedet giver øget indkomst i fattige hjem og højere BNP. Men i Danmark går stort set alle børn allerede i vuggestue og børnehave, så øgede udgifter på det område giver næppe flere kvinder på arbejdsmarkedet her i landet.

Det kunne være interessant at få OECD’s vurdering af, hvad organisationens generelle anbefalinger specifikt ville betyde for Danmark. Højere marginalskat? Det ville givet øge ligheden, men der er bred enighed blandt økonomer om, at det også ville mindske væksten. Det samme gælder forslaget om højere sociale ydelser.

Finansministeriet, vismænd, universitetsøkonomer og bankøkonomer er over en bred kam enige om, at Thorning-regeringens reformer alle både har bidraget til mere vækst og til mere ulighed.

Mon ikke Thorning hellere ville have gennemført vækstfremmende reformer, der i stedet gav lavere ulighed, hvis sådanne reformmuligheder forelå? Det forekommer sandsynligt. Men sandheden er, at øget vækst og beskæftigelse i Danmark bedst opnås med reformer, som har den bieffekt, at de øger den økonomiske ulighed en smule – i hvert fald, hvis reformerne skal virker inden for en politisk relevant tidshorisont.

Hvad er det, der gør Danmark speciel i denne sammenhæng? Det er som med så meget andet i tilværelsen: Det handler om balance. Man kan dø af at spise for lidt salt, men man kan også dø af at spise for meget. Danmark har i forvejen en meget stor grad af omfordeling, meget høje marginalskatter og en meget stor offentlig sektor i sammenligning med de andre OECD-lande.

Forskning, der tager udgangspunkt i Danmarks specifikke situation, viser, at det har meget høje omkostninger for lige præcis Danmark, at vi omfordeler så meget. Rockwool Fondens Forskningsenhed har for nogle år siden i samarbejde med nogle af landets bedste økonomer vurderet ”prisen på lighed” , hvad det koster det danske samfundet i form af tabt ”velstand”, når staten øger ligheden gennem skatter og overførsler. Den nåede frem til, at det koster ca. 3-5,50 kr. i tabt velstand at omfordele en krone ekstra fra høj til lav indkomst.

Kan der være veje frem, som øger både vækst og lighed? Givetvis. Hver gang en person på passiv forsørgelse får et job, eller en lavtlønnet dansker får et bedre betalt job, kan det øge både ligheden og væksten.

Det ønsker vi alle.

Hvordan vi opnår det, er der imidlertid politisk uenighed om.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.