Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Døde stjerner er big business

Det var ikke noget helt almindeligt nyt varemærke, der blev lanceret i slutningen af november.

Jan Lund er konsulent, forfatter og kommentator med base i Singapore.

I en pressemeddelelse udsendt den 18. november meddelte selskabet Privateer Holdings, at ”Marley Natural” vil blive sendt på markedet indenfor kort tid. Markedet vil i dette tilfælde sige de steder, hvor det er lovligt - og det er foreløbig ikke ret mange.

»Marley Natural« er nemlig det bedste af det bedste, som marihuana industrien kan byde på. Produktet vil til en begyndelse blive lanceret i USA i de par stater, hvor marihuana til at ryge er legalt, og de efterhånden mange stater, hvor den euforiserende plante kan købes legalt som medicin.

Privateer Holdings betegner sig selv som verdens førende selskab indenfor marihuana industrien og kalder ”Marley Natural” for verdens første brand af sin slags.

Det er opkaldt efter Jamaicas reggae-konge Bob Marley, der om nogen var en levende reklame for at ryge marihuana. Marley døde som bare 36-årig, men er blevet en legende, som har efterladt sig så mange spor, at han i dag er en af verdens førende indenfor det forretningsområde, der hedder »Døde berømtheder«. Det kan lyde en anelse morbidt, men det er en boomende branche, som i kraft af moderne teknologi har et betydeligt potentiale.

Det amerikanske erhvervsmagasin Forbes offentliggør hvert år sin Top-13 liste over verdens førende ”Dead Celebrities” i forhold til, hvad de indbringer deres arvinger. Der er naturligvis flest navne fra underholdningsindustrien, men der er da også blevet plads til Albert Einstein og tegneserien Radisernes far, Charles Schultz.

Karakteristisk for dem er, at boet tjener styrtende med penge på at markedsføre deres produkter – enten som den rene vare eller som licens produkter. Bob Marley er nr. 5 på årets liste. Hans arvinger kan nu kan se frem til betydelige royalties, hver gang amerikanerne tænder en joint - ud over hvad der triller i kassen fra Marley sololie, øreringe, T-shirts, ure, kaffe, økologisk tøj og salget af CD'er, ringetoner og produkter direkte forbundet med hans musik.

Topnavnet i 2014 er the King of Pop, Michael Jackson. I år udsendte boet et nyt album, Xscape, og alt inklusive indkasserede boet cirka 840 millioner kroner. Elvis Presley er et andet stort navn, som indspillede 330 millioner kr. i 2014.

Hvor store interesserne og potentialet er, dokumenterede selskabet Authentic Brands Group, da det sidste år lagde 750 millioner kroner på bordet for rettighederne til Elvis. Samme selskab købte i 2011 rettighederne til Marylin Monroe, der i år kørte omkring 100 millioner kroner hjem fra diverse produkter.

Det helt store potentiale ligger i hologrammer. Michael Jackson har allerede med stor succes optrådt som hologram under Billboard Music Awards. Nu er der planer om et Las Vegas show, hvor Jackson optræder sammen med Elvis. Las Vegas forbereder også et andet og måske lidt saftigere hologram-show i 2015 med 1950'ernes super pin-up model Bettie Page, hvis kvindelig fortrin og karakteristiske udseende indbragte over 50 millioner kroner i 2014 - seks år efter at hun døde som 85 årig i 2008.

Den forretning åbner også hele nyt perspektiver. Stjerner og berømtheder, som ikke engang levede samtidig, kan i en ikke alt for fjern fremtid optræde sammen. Stjernerne har reelt ingen sidste salgsdato. Det er spørgsmål om branding af navne, der stadig står skarpt i bevidstheden. Ligesom Marley nu bruges som et kvalitetsstempel til at sælge marihuana, er der lanceret et nyt bourbon mærke med John Wayne som trækplaster. Wayne er en af listens boblere og ventes at rykke ind næste år i kraft af netop dette mærke.

Et typisk eksempel på, hvordan disse stærke brands gennembryder tid og rum, er James Dean. Han døde som blot 24-årig for snart 60 år siden, men vil for evigt være forbundet med rebelsk og vild ungdom og er blandt andet i kraft af indtægterne fra tøjmærket Dolce and Gabbana nr. 13 på årets liste.

De for længst afdøde kan optræde på T-shirts, sexet undertøj, postkort, plakater eller lægge navn til duftende parfumer, biler, røg og sprut – blot man køber en licens. I en globaliseret verden hvor berømtheder ikke bare forsvinder, men lever videre i cyberspace og digitale universer, er der bogstavelig talt liv efter døden.

I hvert fald for arvingerne.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.