Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Opgøret med magtens sammenspiste mænd

Kampen om magten over Tryg-formuen spidser til i en hidsig valgkamp til januar. Men allerede nu har medlemsoprøret i TryghedsGruppen sparket døren til bestyrelseslokalet ind.

KOMMENTAR - Så er valgkampen i gang. Og den er hidsig fra første sekund. Den handler hverken om Helle Thorning-Schmidt eller Lars Løkke Rasmussen – de to er faktisk komplet irrelevante i sammenhængen. For denne valgkamp placerer ikke retten til at lede Danmark hos den vindende kandidat. Den er et spil om iskold business og magten over en formue på 37 mia. kr. Jeg hentyder til valgkampen til repræsentantskabet i den for tiden mest interessante erhvervsrelaterede forening herhjemme, TryghedsGruppen, som fremdeles er hovedaktionær i forsikringskoncernen Tryg

Det forestående valg handler om de helt centrale poster i foreningens repræsentantskab i Region Hovedstaden. Det er TryghedsGruppens klart største region, der leverer næsten hvert tredje medlem af foretagendets øverste besluttende organ. Valget er interessant, fordi det er et desværre sjældent eksempel på, hvordan årelange magtkampe i erhvervstoppen kan udkæmpes på ryggen af et medlemsdemokrati, som for en gangs skyld bliver aktivt anvendt af de siddende magthaveres opposition. Med potentielt store konsekvenser.

Hele sagen begyndte for næsten 10 år siden. Den handler grundlæggende om hvem, der skal nyde godt af den formue, som Tryghedsgruppen har bygget op på baggrund af oprindelige indbetalinger fra Trygs forsikringskunder. TryghedsGruppen (dengang kendt som Tryg i Danmark) fungerede som et lukket netværk, hvor bestyrelse og repræsentantskab var selvsupplerende og magten over pengene samlet på ganske få hænder. Hænder, som helst så pengene brugt på almennyttige formål uden unødig indblanding fra de oprindelige indskydere. Men Trygsagen, en nystiftet forening af tidligere kunder med bankdirektør Jørn Astrup Hansen i spidsen, ville det anderledes.

TryghedsGruppen fungerede som et lukket netværk, hvor bestyrelse og repræsentantskab var selvsupplerende og magten over pengene samlet på ganske få hænder.

Trygsagen mente, at formuen skulle demokratiseres, TryghedsGruppen opløses og pengene udbetales til forsikringskunderne. Det var en model, som bl.a. Trygs konkurrent Topdanmark havde anvendt, da selskabet adskillige år tidligere opgav sit foreningseje. Trygsagens krav blev massivt afvist af den daværende ledelse i TryghedsGruppen. Der jo altså dermed også afviste at afskaffe sig selv. Derfor begyndte oprørerne i stedet at ”bruge systemet imod systemet” ved for første gang at opstille kandidater til kampvalg om pladserne i det afgørende repræsentantskab.

Lige siden har denne opposition langsomt men sikkert ædt sig ind på magten over selskabet. Fortsat ikke med et flertal som konsekvens, men med stigende indflydelse og en konstant udvidelse af medlemsdemokratiet til følge. Mere end 110.000 medlemmer har deltaget i valghandlingen i en forening, som i alt har godt en million medlemmer. Og med indførelsen af digital stemmeafgivelse ved det forestående valg, ventes det tal yderligere at vokse markant. Den siddende formand for bestyrelsen i såvel TryghedsGruppen som Tryg Forsikring, Jørgen Huno Rasmussen, har åbent erkendt, at den fremstormende opposition ikke længere kan holdes helt uden for indflydelse.

TryghedsGruppen befinder sig i en alvorlig overlevelseskamp, og tilhængerne af den nuværende konstruktion baseret på gruppens ”herreløse milliarder” må opgive betonmodstanden imod at udlodde beløb direkte til de oprindelige ejere - kunderne. Senest tegnede der sig i sidste måned en løsning, som ville indebære, at en betragtelig del af formuen skulle udbetales til de ca. 300.000 kunder, som har haft liv- og pensionsforsikringer i Tryg – en operation, som Tryg i begyndelsen af årtusindet solgte til Nordea. Ligesom Huno Rasmussen for de resterende medlemmers vedkommende har stillet en kontant bonusudlodning på op imod en mia. kr. om året i udsigt. Bonussen må dog ikke komme fra foreningens kerneformue. Den afhænger i stedet helt af de årlige udbytter, som Tryg Forsikring i hvert fald i gode tider udbetaler til sin hovedaktionær.

Den detalje er væsentlig. For den vil sikre, at magten over formuens anvendelse foreløbig bliver liggende hos den ”gamle” magthaverfløj i bestyrelsen. Det er først den dag, kerneformuen begynder at blive udhulet, at bestyrelsen risikerer at skulle afskaffe sig selv og udbetale alle pengene til de oprindelige ejere. Derfor har oppositionen i den ganske underholdende optakt til valgkampen råbt vagt i gevær. Hunos løfter er valgflæsk, mener de. Og formandens tøven med at omdanne overvejelserne til konkret handling er set herfra ikke just et dementi af den påstand. Sagen er nemlig, at Jørgen Huno Rasmussen har en hel del i klemme i valgkampen. Han er selv på valg i Region Hovedstaden, hvor han ved seneste valg kom ind i repræsentantskabet på et af de alleryderste mandater. Bliver han ikke genvalgt, må han vinke farvel til posterne som bestyrelsesformand i såvel foreningen som det børsnoterede aktieselskab.

Har løftebrudsdiskussionen også meldt sin ankomst i Erhvervsdanmarks helt egen version af en folkelig valghandling?

Et prestigetab af rang, som nok kunne motivere lidt ekstra valgflæsk over for de stemmeberettigede i forsøget på at formulere kandidaturet som ”den stabile del-og-hersk reformator” af et forældet system. Det sidste vil Huno Rasmussen naturligvis afvise. Kun tiden vil vise, hvem af parterne, der får ret. Kan Jørgen Huno Rasmussen forene de uforenelige ender og slå oprøret ned? Eller har løftebrudsdiskussionen også meldt sin ankomst i Erhvervsdanmarks helt egen version af en folkelig valghandling? Det er vi meget klogere på, når valget i Region Hovedstaden løber af stablen den 20. januar og to uger frem.

I mellemtiden kan vi andre følge med i, om kandidaterne tør åbne for debatposen i de debatfora, som de to fløje hver især har oprettet på internettet. Sker det, kan hele miseren om forsikringsformuen blive en tiltrængt rambuk for udøvelse af aktivt ejerskab i foreningsejede danske virksomheder. Uanset udfaldet.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.