Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Danmark. I arbejde eller på overførsel?

Hvis man lytter til debatten om danskere på passiv forsørgelse, får man nogle gange billedet af et uproduktivt, ja, dovent folkefærd. Men tal fra FN giver et helt andet billede.

Curt Liliegreen er cand.polit og sekretariatschef for Boligøkonomisk Videnscenter.

I løbet af 2012 modtog 2.969.000 danskere mindst én form for overførselsindkomst.

1.408.000 modtog »pensioner og lign.« - for nu at bruge Danmarks Statistiks begreber - og 991.000 modtog »dagpenge og lign.«. Det er dagpenge, kontanthjælp og »andre bistandsydelser«.

1.534.000 modtog »andre overførselsindkomster«, hvilket er Statens Uddannelsesstøtte, boligstøtte og børnetilskud. Man kan ikke bare lægge de tre tal sammen, for mange modtager mere end én ydelse, for eksempel folkepension, ATP og boligstøtte.

2.969.000 er et voldsomt tal. Man skal dog huske, at ud af de 322.000, der modtog arbejdsløshedsdagpenge, var mange kun ledige i en kortere tid.

Tallet er dog alligevel chokerende for mange. I den offentlige debat har fokus været, at omkring 800.000 mennesker i den arbejdsdygtige alder forsørges af det offentlige. Arbejdsgiverorganisationer, liberale tænketanke og erhvervsledere er blandt dem, der peger på, at det ikke kan fortsætte. Omfanget af overførselsindkomster er unægtelig et vigtigt og principielt samfundsproblem, men det tegner ikke hele billedet.

Omfanget af overførselsindkomster er unægtelig et vigtigt og principielt samfundsproblem, men det tegner ikke hele billedet.

Curt Liliegreen, cand. polit. og sekretariatschef i Boligøkonomisk Videnscenter

Det hører også med i beskrivelsen af det danske system, at Danmark, ligesom de øvrige nordiske lande, har en meget høj andel af befolkningen, der er aktive på arbejdsmarkedet. Det viser et nøgletal kendt som Labour Force Participation Ratio – eller arbejdsmarkedsdeltagelse – som bruges af bl.a. International Labour Organisation (ILO), der hører under FN.

Arbejdsmarkedsdeltagelse er alle beskæftigede eller arbejdsløse, som aktivt søger job, som en procent af befolkningen. Man medtager kun personer over 15 år og alle tal i tabellen er fra 2013. Nøgletallet afspejler i høj grad kvindernes integration på arbejdsmarkedet samt befolkningens aldersfordeling. Lande, hvor kvinderne ikke er fuldt integreret på arbejdsmarkedet, som i en række lande i Mellemøsten, har lav arbejdsmarkedsdeltagelse. En høj andel af ældre trækker også nøgletallet ned.

Kvindernes arbejdsmarkedsdeltagelse er generelt meget høj i de fattigste lande, falder derefter i takt med økonomisk fremgang, og stiger så igen, når et land kommer op blandt de rigere nationer. Dette ses til dels i figuren, der inkluderer de europæiske lande. Her findes de relativt fattigste lande i verden dog ikke.

Man kan vælge at begræde, at Danmark har mange på overførselsindkomst - givetvis for mange. Men man bør også være åben for, at Danmark på linje med de andre nordiske lande og lande som Holland og Schweiz også er en succeshistorie, når det kommer til arbejdsmarkedsdeltagelse. Det er som den gamle historie om, hvorvidt man synes glasset er halvt tomt eller halvt fyldt.

Når man reflekterer over, hvorfor vi i Danmark har så mange på overførselsindkomster, ledes man frem til en tænkning, der i sin natur er meget økonomisk: kan man reducere kontanthjælpsydelser eller stramme rådighedskrav osv.

Reflekterer man i stedet over, hvordan vi i Danmark har skabt en så høj arbejdsmarkedsdeltagelse, ledes man derimod frem til en anden tænkning, der er mere kompleks og sammensat, men som sammenfattes med ordene ligeberettigelse, rummelighed og et forbedret arbejdsmiljø.

Det er kvinderne, der har sikret de nordiske lande den fornemme placering i arbejdsmarkedsdeltagelse. En stærkere ligeberettigelse, også lønmæssigt mellem kønnene, kan medvirke til en endnu finere placering. Danmark ligger ikke i top på dette punkt – der bruges mange kræfter på at måle det såkaldte »gender gap« internationalt – men burde vi ikke ligge i top?

Den høje arbejdsmarkedsdeltagelse handler også om rummelighed: et arbejdsmarked, der har plads til personer med en reduceret arbejdsevne, måske et handicap, og som ikke kan klare et fuldtidsjob.

Det handler om, at man for at fremme en øget integration af indvandrere og efterkommere sikrer, at diskriminationen - også den »lille diskrimination« - ikke sniger sig ind ved gennemgangen af jobansøgningerne. Indvandrere og efterkommere udgør nu 11,1 pct. af befolkningen, og andelen stiger. Den »lille diskrimination« består ikke i, at man overfuses på grund af hudfarve eller et slør, men i at der måske sker en forbigåelse ved en forfremmelse, eller at jobansøgningen ryger længere ned i bunken. Medmindre virksomheden lige skal ansætte en enkelt indvandrer for udadtil at sende de politisk korrekte signaler.

Danmark har ikke været med i den internationale kortlægning af racisme i form af World Value Survey (som i øvrigt afslørede, at lande uden for Europa og Amerika faktisk var de mest racistiske). Hvorfor får vi ikke en grundig analyse af, hvorvidt danskerne virkelig er racister – som vore svenske naboer til tider antyder? Burde vi ikke få fakta på bordet, og i øvrigt sætte os den målsætning, at vort arbejdsmarked skulle være renset for forskelsbehandling og gå forrest på det punkt? Uden tal ved vi ikke, om det er myter eller realiteter, og hvor vi eventuelt må sætte ind.

Arbejdsmarkedsdeltagelse handler om et arbejdsmiljø, der sikrer, at de personer, vi ikke længere sender på efterløn, rent faktisk kan klare et job i de sidste år før folkepensionen. Også selvom de har haft et hårdt fysisk eller psykisk arbejde. Indsatsen på disse områder er af mere kvalitativ karakter og ikke let at regne om i tal og proppe ind i en model for ministerielle regnedrenge. Det betyder ikke, at effekten ikke er der.

Når vi imidlertid ligger så højt i arbejdsmarkedsdeltagelse, så er det blandt andet fordi, vi allerede er gået et langt stykke af vejen, når det handler om ligeberettigelse, rummelighed og sikring af og respekt for arbejdstagerens rettigheder. I et land som USA, hvor mindstelønnen er 7,25 dollars, og hvor incitamentet til at søge arbejde må siges at være maksimal, har man ikke en højere arbejdsmarkedsdeltagelse end i de nordiske lande.

I et land som USA, hvor mindstelønnen er 7,25 dollars, og hvor incitamentet til at søge arbejde må siges at være maksimal, har man ikke en højere arbejdsmarkedsdeltagelse end i de nordiske lande.

I enhver væsentlig samfundsdebat er der behov for at se ting fra flere sider og søge en balance mellem disse.

I diskussionen om danskere på passiv forsørgelse kan man en gang imellem tegne billedet af danskerne som et lidet produktivt, ja, dovent folkefærd. Vi underholdes med realityprogrammer i TV som »Blok på bistand«, hvor man kan pege fingre af den enkelte og more sig over den pågældende, eller nære sin forargelse.

Debatten kan også føre til, at man får opfattelsen af, at der fundamentalt er noget galt herhjemme og med den måde, vi indretter os på. Her kan det være sundt en gang imellem at huske, hvor avanceret og velfungerende et samfund Danmark er - også på arbejdsmarkedet, som tallene fra FN viser.

Skribenten er cand. polit og sekretariatschef i Boligøkonomisk Videnscenter. Curt skriver fast for Finans.

Alle kommentarer og indlæg modtages gerne på opinion@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.