Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Husk at tænke på de fattige

Man kan være fattig på flere måder, bl.a. socialt. Er man ensom og ovenikøbet uden for arbejdsmarkedet, kan blot nogle få ugentlige arbejdstimer vise vejen tilbage til håbet.

Anders Drejer er professor ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.

Det er jul, og du ønskes en glædelig en af slagsen.

Her i den kolde tid vil jeg tillade mig at minde om fattigdom. For den findes i dagens Danmark og kommer tydeligt til syne her ved juletid. I de seneste par år eller mere har der været en heftig (politisk) debat om økonomisk fattigdom. Nogle mener, at der ikke eksisterer fattige i Danmark, mens andre insisterer på, at naturligvis gør der det.

Hvis man har rejst i Afrika eller Fjernøsten, kan det måske godt være svært at se selv de fattigste kontanthjælpsmodtagere i Danmark som fattige. Eller i hvert fald som fattige på samme måde som de fattigste mennesker, som man møder i udlandet. Og det er vel pointen her: Økonomisk fattigdom er relativt, og derfor kan det godt give mening at tale om økonomiske fattige også i Danmark.

Jeg tror i hvert fald, at de børn som ikke får julegaver denne jul eller de forældre, som ikke har råd til at leve op til Familien Danmarks opulente juleræs, godt kan føle sig fattige i denne tid.

Desværre er økonomisk fattigdom ikke den eneste, eller værste, form for fattigdom i Danmark anno 2014/2015. Der findes noget andet, som julen også er med til at aktualisere på sørgelig vis. Det kaldes for social fattigdom.

Uden at jeg skal bruge tid på definitioner og diskussioner, så prøv at tænke på de mennesker, som sidder alene juleaften. Måske fordi de også sidder alene alle årets øvrige aftener. Mennesker, som er uden kontakt til familie, venner og andre primære relationer. Mennesker, som socialt befinder sig på samfundets kant. Julen gør måske, at vi husker (nogle af) de socialt fattige, men mange af dem er socialt fattige hele året.

Måske hjælper det at være nogle timer om ugen på arbejdsmarkedet, fordi man så får nogle sociale relationer, lidt selvværd og måske endda lidt flere penge?

Anders Drejer, professor, Aalborg Universitet

Hvis man så endda er uden for arbejdsmarkedet, så er der ikke meget håb at hente, og det at være uden håb må, tænker jeg, være den værste form for fattigdom. For nylig hørte jeg Poul Nyrup Rasmussen sige, at man bliver rask af at komme på arbejde. Det er i dag mantraet for den måde, som de førende lande internationalt behandler samfundets svageste, i stedet for at man skal være 100 pct. rask for at være en del af arbejdsmarkedet.

Måske hjælper det at være nogle timer om ugen på arbejdsmarkedet, fordi man så får nogle sociale relationer, lidt selvværd og måske endda lidt flere penge? Og forskningen peger på, at de svageste derved kommer ind i en positiv spiral, hvor man begynder at dyrke motion, får kræfter til lidt mere, kan være mere på arbejdsmarkedet og får øget selvværd. Og så videre.

Jeg har i årenes løb brugt en smule af min fritid på at forsøge at bidrage til, at nogle af samfundets svageste inkluderes i samfundet. Potentialet er enormt. Jeg har støttet arbejde med bandekriminelle indvandrerdrenge i noget, som hedder Comeback, og her kan vi konstatere, at hver gang vi hjælper en af drengene ud af kriminalitet, sparer vi samfundet for 1,5 million kroner.

Og så har vi ikke engang regnet med det skatteprovenu, som kommer af, at vores dreng får et arbejde og bidrager til den store kasse i stedet for at få penge af den. Og, for en god ordens skyld, drengene er kriminelle, fordi de er fattige, ikke fordi de er indvandrere.

Sådan kan man blive ved med andre grupper. Hvis vi kunne spare bare 10 pct. af de penge, som vi giver til psykisk svage førtidspensionister – ved at få dem ind/tilbage på arbejdsmarkedet, tak! – så kunne vi bygge et supersygehus. Om året.

Men noget af det, som har slået mig mest, er, at mange af os – mig selv inklusive – slet ikke forstår de problemstillinger og livsvilkår, som samfundets svageste grupper står overfor. Vi møder dem jo aldrig i vores skinnende hvide hverdag, og hvis vi endelig møder en, så er det en, som er kommet oven på, og som er lige som os andre.

Vi ser sjældent menneskene på bunden, når de er på bunden. Så mit juleønske skal være, at vi i år dropper afladshandlingen med donation til velgørenhed og i stedet bruger af vores vigtigste ressource – tid – og snakker med en tigger, en hjemløs, en psykisk skrøbelig, en pensionist eller bare naboen, der aldrig får gæster.

Giv dem en julegave, social kapital, måske kan det vise sig værdifuldt. Måske er det et skub i den rigtige retning. De svageste borgere er lige så meget borgere og mennesker som os fra velfærdsghettoen.

Glædelig Jul!

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.