Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Putin har kurs mod økonomisk knock-out

Efter et hårdt år på østfronten har olieprisens styrtdyk givet Vestens økonomiske sanktioner mod Rusland ny potens. Putin kan se begyndelsen på enden af sit økonomiske mirakel.

Steen Rosenbak, chefredaktør.

Hvis Vladimir Putin har villet fremstille Ruslands blandingsøkonomi som et alternativ til vestlige kapitalisme, er han i færd med at fejle eftertrykkeligt.

Ugens voldsomme kursfald for den russiske rubel viser kun overfladen af de problemer, der tegner sig for Kremls økonomiske elite. Men de er de hidtil tydeligste tegn på, at de sanktioner, som mange har trukket på skuldrene af, begynder at gøre alvorligt ondt. Så ondt, at landets nærmeste fremtid byder på recession, en destabiliseret finanssektor og potentielt skæbnesvangre likviditetskriser rundt omkring i det producerende erhvervsliv. Det vender vi tilbage til.

Det er fem måneder siden, at først USA og siden EU indførte skrappe sanktioner på finansielle transaktioner med Rusland og handelsembargo på udvalgte områder. Længe så sanktionerne ud til at have en særdeles begrænset effekt. Men nu er situationen en helt anden. Og den altafgørende faktor, der forstærker sanktionernes effekt, er olieprisens bratte fald.

Længe så sanktionerne ud til at have en særdeles begrænset effekt. Men nu er situationen en helt anden.

Rusland er i ekstrem grad en olie- og gasøkonomi. Tre fjerdedele af den samlede eksport er energi. Og i lyset af den høje globale efterspørgsel efter netop olieprodukter, har den russiske elite satset hele butikken på netop denne ene sektor frem for at udvikle et bredere fundament for økonomien.

Billedet bliver tydeligt, når vi ser på to anerkendte, tværnationale målinger af landenes økonomiske styrke. Ifølge Verdensbankens seneste Doing Business-rapport er Rusland ud af 189 lande rangeret som nummer 156 i evnen til at håndtere byggetilladelser for erhvervslivet, nummer 143 i stabil leverance af elektricitet til erhvervslivet og nummer 100 i evnen til at beskytte minoritetsinvestorer - altså typisk udenlandske investorer. I World Economic Forums seneste Competitiveness-rapport er Rusland nummer 92 ud af 144 lande i bekæmpelse af korruption og håndhævelse af forrretningsetik – og nummer 125 målt på tillid til landets finanssektor. At Ruslands samlede placering på begge lister er væsentligt højere skyldes i store træk hjemmemarkedets størrelse, kvaliteten af uddannelsessystemet og flere års buldrende olieøkonomi. 

Men den enøjede fokus på olien betyder også, at russerne er afhængige af import af uendeligt mange andre varer og tjenester for at sikre en blot nogenlunde tålelig levestandard for den almindelige russer. I den sammenhæng er det en kendsgerning, at OPEC-landenes beslutning for nylig om at fastholde en høj produktion - og dermed lave oliepriser - i endnu seks måneder, var særdeles velkommen for præsident Obamas håndtering af den russiske krise. Som med det skridt blev meget, meget lettere.

Lave oliepriser er nemlig i realiteten det samme som en uudtalt økonomisk krigserklæring mod Vladimir Putins Rusland. Den russiske rubels værdi følger traditionelt værdien af olie meget tæt, så det er på ingen måde overraskende, at rublen er blevet trykket på det seneste. Det egentligt nye er, at rublen i sidste uge pludselig faldt langt mere end olieprisen i sig selv kunne forklare.

Markederne ophævede kort og godt en ellers fast etableret økonomisk sammenhæng. For Ruslands befolkning og erhvervsliv er den direkte konsekvens, at den vigtige import af udenlandske varer bliver langt dyrere end hidtil. Oven i rublens fald er den indenlandske inflation steget til 10 pct. og viser tegn på at kunne komme ud af kontrol i nærmeste fremtid.

Nok er der gået 25 år, siden Jerntæppet kollapsede, men russerne har ikke glemt værdien af at hamstre i mellemtiden.

Nok er der gået 25 år, siden Jerntæppet kollapsede, men russernes reaktion på den udvikling viser, at de ikke har glemt værdien af at hamstre i mellemtiden. Både befolkning og virksomheder er helt på det rene med at deres private egeninteresser lige nu er at få omsat så mange rubler som muligt i køb af varer og investeringsobjekter, mens valutaen fortsat har en værdi, som kan bruges til noget på det fri marked. For nationen Rusland skjuler der sig i den tendens endnu et uoverskueligt problem. For når hamstringen næsten uundgåeligt også rammer bankerne, så russerne begynder i stor stil at trække opsparede midler ud af det finansielle system, står hele landets finanssektor overfor en likviditetskrise, som ikke lader den vestlige finanskrise i 2008 noget efter i dramatisk værdi.

Mekanismen er jo den samme, som vi kender så godt fra den danske debat: Når banker ikke kan finansiere erhvervslivet, går virksomhederne ned med flaget, ledigheden vokser og vækst i økonomi og velstand forsvinder som dug for solen.

Det er her, sanktionerne igen kommer ind i billedet. For de russiske virksomheder, der over de kommende to år skal refinansiere gæld til udenlandske banker for flere hundrede mia. dollars kan på grund af sanktionerne ikke blot få deres lån fornyet. Den skal indfries. Og den skal langt hen ad vejen afregnes i dollar. Hvilket selvfølgelig indebærer, at gælden bliver markant højere end ventet for de virksomheder, der har hovedparten af deres indtægter i den nu underminerede rubel.

Læg dertil for det første, at en fødevareinflation i det store land på op mod 30 pct. indebærer, at den russiske centralbank ikke kan lade rubelpressen køre og puste inflationen endnu højere op uden meget alvorlige konsekvenser for befolkningen i det land, der i forvejen er verdens mest ulige i økonomiske termer. Og for det andet, at centralbanken selv begynder at kunne skimte bunden af sin pengekasse, når den ser på valutareserver, som ifølge internationale iagttagere højst rækker til yderligere to års forsvar for rublen.

Jo, den russiske økonomi er alvorligt skadet og vil i 2015 ifølge en prognose fra den russiske centralbank gå i recession med en forventet negativ vækst i omegnen af 5 pct. Så selvom den russiske regerings retorik uanfægtet lugter af ambitioner om et nyt Storrusland, peger de økonomiske data i en helt anden retning. De peger i retning af en økonomisk knock-out.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.