Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Regeringen skaber retsløse tilstande for familieejede selskaber

Vi risikerer, at stærke danske familievirksomheder i fremtiden sælges til udenlandske ejere, efter at regeringen skrottede 32 år gammel skatteregel, der blev brugt ved generationsskifter, skriver advokat Michael Serup.

Artiklens øverste billede
Det bliver sværere at fastlægge værdien i familieejede selskaber som Jysk, efter at regeringen i sidste uge sløjfede en 32 år gammel skatteregel.

Regeringen har den 5. februar 2015 afskaffet de såkaldte formueskattekursregler, der siden 1982 har udgjort et fast grundlag for generationsskifte af familieejede virksomheder.

Indgrebet indebærer på flere måder en væsentlig forringelse af generationsskiftevilkårene for de familieejede virksomheder og vil gøre skade på den danske erhvervsstruktur.

I den fantastisk læsværdige, selvbiografiske roman Shantaram beretter forfatteren Gregory David Roberts om en indisk mafiaboss, der filosofisk konstaterer, at de ”rigtige” handlinger nogle gange besluttes af de forkerte grunde, mens ”forkerte” handlinger nogle gange besluttes af de rigtige grunde, og at målet for den enkelte bør være at foretage de rigtige handlinger af de rigtige grunde. Målt med den filosofi er regeringens indgreb overfor familieejede virksomheder en forkert handling besluttet af de forkerte grunde.

Regeringen motiverer indgrebet med, at man lukker et skattehul, fordi formueskattekursreglerne fører til alt for lave værdiansættelser og dermed giver mulighed for at overdrage aktier til børn i udlandet uden at betale skat eller til børn i Danmark til reduceret beskatning.

Denne motivering er måske ærligt ment, men den er ikke faktuelt korrekt. Reglerne har eksisteret siden 1982 og har været lagt til grund ved lovgivning og i flere politiske forlig og har været bekræftet i de årlige ligningsvejledninger. Reglernes formål og konsekvenser har været bredt anerkendt både politisk, i skatteadministrationen og i det praktiske liv.

Det er derfor historieløst og ikke sagligt, at regeringen nu efter godt 32 år sætter kikkerten for det blinde øje og hævder, at man har set et skattehul. Af samme grund forstår man som ikke-politisk iagttager heller ikke, hvordan regeringen har kunnet træffe sin beslutning uden at konsultere Folketingets partier.

Det er derfor historieløst og ikke sagligt, at regeringen nu efter godt 32 år sætter kikkerten for det blinde øje og hævder, at man har set et skattehul.

Michael Serup, advokat og partner i Bech-Bruun.

Det er endvidere ikke korrekt, at formueskattekursreglerne generelt har ført til for lave værdiansættelser. Der kan givetvis findes eksempler, hvor reglerne har ført til misvisende værdiansættelser, og/eller hvor aktier er gaveoverdraget til børn i udlandet, men det er ikke sagligt, at regeringen tegner dette som et generelt billede. Ud fra regeringens egen motivering er indgrebet derfor besluttet af de forkerte grunde.

Hvorfor er selve indgrebet så også en forkert beslutning? Er det ikke et hæderværdigt formål at sikre, at de familieejede virksomheder ikke snyder statskassen for skat og afgift ved at generationsskifte aktier til forkerte værdier?

Først og fremmest er det en illusion at tro, at man gennem beregningstekniske regler kan sikre, at virksomheder generationsskiftes til de "rigtige" værdier. Den rigtige værdi findes først, når virksomheden sælges ud af familien. Indtil da vil værdiansættelse bero på et skøn, og uanset hvilke beregningstekniske regler man anvender, vil resultatet være "forkert" målt i forhold til den hypotetiske værdi ved salg ud af familien.

Valget mellem forskellige beregningstekniske regler er derfor blot et valg mellem forskellige forkerte værdiansættelser.

Formueskattekursreglerne var skematiske – dvs. uden skønselementer – og førte derfor nogle gange til for høje værdier og andre gange til for lave værdier. Afskaffelsen af reglerne medfører, at to-tre andre cirkulærer skal dække området, og disse cirkulærer er ikke skematiske men tværtimod fyldt med skønselementer, der indebærer, at der er så meget elastik i beregningsteknikken, at man groft sagt kan få det resultat ud af en beregning, som man ønsker – og altså alt efter, om beregningen udføres af familien og dens rådgivere eller af SKAT.

Og i Danmark er det gældende skatteret, at når først SKAT har udøvet et skøn, påhviler det borgeren at godtgøre, at skønsgrundlaget er urigtigt, eller at skønsresultatet er åbenbart urimeligt. Kan borgeren ikke godtgøre dette, står SKATs skøn ved magt. Regeringens afskaffelse af de skematiske formueskattekursregler har derfor med ét kastet Danmarks familieejede virksomheder ud i en næsten retsløs tilstand. Når ingen kan fastslå den rigtige værdi, før virksomheden er solgt, kan man også kun sjældent godtgøre, at SKATs skøn ikke er rigtigt.

Regeringens afskaffelse af de skematiske formueskattekursregler har derfor med ét kastet Danmarks familieejede virksomheder ud i en næsten retsløs tilstand.

Vi vil derfor fremover se de familieejede virksomheder bruge mange ressourcer på beregningsteknisk arbejde og argumentation, og vi vil se SKAT tilsidesætte dette arbejde, så familierne tvinges til ressource- og tidskrævende skattesager – som i de fleste tilfælde vil blive tabt. Dette er ikke rimeligt overfor de familieejede virksomheder. Læg dertil, at SKAT samtidig vil skulle ansætte yderligere personale til at håndtere disse sager, og at man samtidig vil skulle afholde betydelige omkostninger til Kammeradvokaten. Af disse grunde er regeringens beslutning forkert.

Den retsløse tilstand medfører også et erhvervspolitisk problem, man vil se vokse i de kommende år. Den væsentligste styrke i formueskattekursreglerne var deres forudberegnelighed. Familien kunne på forhånd beregne den skattetekniske værdi af virksomheden og dermed skattebelastningen ved generationsskifte, og man vidste på forhånd, at man nåede i mål indenfor den forventelige ramme, hvis man igangsatte generationsskiftet. Afskaffelsen af formueskattekursreglerne vil betyde, at familien fremover ikke vil vide, hvor man vil havne, hvis man sætter generationsskiftet i gang.

Udsigten til et betydeligt ressourceforbrug og et langvarigt procesforløb med et usikkert og måske helt urealistisk og uacceptabelt resultat vil aktivere det naturlige overspringsgen, som de fleste ejerledere bærer rundt på, når det drejer sig om generationsskifteplanlægning. Hvorfor bruge omkostninger og tid på noget, som måske alligevel er nytteløst? Hvorfor ikke vente og se tiden an? Enhver, der har berøring med generationsskifterådgivning, ved, at mange ejerledere vil reagere sådan.

Dette vil yderligere hæmme den i forvejen ikke helt stærke dynamik, der præger generationsskifteaktiviteten blandt de ejerledede virksomheder i Danmark. Mange generationsskifter vil blive udskudt, og mange virksomheder vil ikke handle rettidigt i det åbne vindue, der vil være for den enkelte virksomhed. Og det vil få en betydning for Danmark med mange ringe i vandet. Også af denne grund er regeringens beslutning forkert.

Budskabet om, at de familieejede virksomheder ved generationsskifte indenfor familien skal beskattes fuldt ud lige så hårdt, som hvis de blev solgt ud af familien, kan lyde rigtigt ud fra en ”fairness”-betragtning, som regeringen skriver i sin pressemeddelelse, men også hér har regeringen kikkerten for det blinde øje.

Mange ejerledere vil spørge sig selv, om det er rigtigt at pålægge næste generation den byrde, det altid vil være at drive en virksomhed videre, hvis børnene alligevel skal påtage sig samme vilkår, som hvis virksomheden blev solgt til en amerikansk eller kinesisk kapitalfond – eller måske endda vilkår, som kan se beregningsteknisk rigtige ud på skrivebordet, men som har mistet jordforbindelsen i virkelighedens verden. Nogle ejerledere vil givetvis beslutte sig for ikke at generationsskifte indenfor familien, men i stedet sælge til en udenlandsk fond. Og selv hvor ejerlederne måtte vælge at generationsskifte indenfor familien, tvinges virksomhederne til at frigøre midler til finansiering af en høj generationsskiftebeskatning, hvilket alt andet lige altid vil svække deres investeringskapacitet mv.

Er dette rigtigt for Danmark? En stor del af dansk erhvervsliv drives af familieejerskabets stærke vilje og nøjsomhed. Er det i det lys hensigtsmæssigt at forringe rammevilkårene for de familieejede virksomheder? Burde vi ikke i stedet sikre gode og samtidig stabile vilkår for familiegenerationsskifter, så vi understøtter, at virksomhederne kan fortsætte i familiens spor? Burde vi ikke give de familieejede virksomheder en gulerod, der kan bidrage til, at danske familier ejer stærke danske virksomheder?

Burde vi ikke i stedet sikre gode og samtidig stabile vilkår for familiegenerationsskifter, så vi understøtter, at virksomhederne kan fortsætte i familiens spor? Burde vi ikke give de familieejede virksomheder en gulerod, der kan bidrage til, at danske familier ejer stærke danske virksomheder?

Og når pengene nu bliver i den familieejede virksomhed, er det så rigtigt at foretage generationsskiftebeskatning på et så højt grundlag, som det beregningsteknisk kan begrundes? Er dette langsigtet eller kortsigtet? Også af disse grunde er regeringens beslutning forkert.

Regeringens indgreb kan måske nok visse steder øge statens skatteprovenu og skabe øget ”fairness”, men de primære effekter vil være tab af erhvervsdynamik og forøgede omkostninger til skatteadministration – og de familieejede virksomheder, der skal føre skattesager forud for eller i kølvandet på et generationsskifte, vil i almindelighed ikke opleve, at de bliver mødt med ”fairness” fra SKATs side.

Regeringens indgreb overfor de familieejede virksomheder er således både forkert og båret af de forkerte grunde og bør derfor afføde reparationsovervejelser:

  1. Den mest radikale løsning vil være helt at fjerne bo- og gaveafgiften på familieejede virksomheder. Dette vil sikre, at virksomhederne kan generationsskiftes uden skattebelastning, og dermed vil spørgsmålet om værdiansættelse miste sin skattemæssige betydning.
  2. Fastholder man bo- og gaveafgift på familieejede virksomheder, er det nødvendigt at sikre enkle værdiansættelsesregler med stor forudberegnelighed og ubetinget retssikkerhed. Ønsker man ikke at genindføre formueskattekursreglerne, bør man udforme en moderne variant uden nævneværdige skønselementer, så de familieejede virksomheder i rimelig grad gives sikkerhed for, hvor de ender, hvis de beslutter sig for at igangsætte et generationsskifte indenfor familien.
  3. Og dette bør så i det mindste suppleres med en rentefri henstandsordning, så bo- og gaveafgiften udskydes, indtil den nye generation trækker midler ud af virksomheden. Der er ingen begrundelse for, at den i dag gældende mulighed for skattemæssig succession ikke omfatter også bo- og gaveafgiften.

Man må derfor kalde på ny handling med det rigtige indhold og båret af de rigtige grunde.

Af Michael Serup, advokat og partner i Bech-Bruun.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.