Er du på vej fra eller til et nyt job?

Der er for alvor kommet gang i arbejdsmarkedet. I forrige uge meddelte Arbejdsmarkedsstyrelsen om et rekordantal jobskifte på over en halv million inden for det seneste år. Det er både helt nye job som følge af konjunkturerne, og det er eksisterende job, som kræver stærkere og bedre kompetencer, end forgængeren havde.

Ledere skifter også job, og langt flere drømmer og taler om det. I Ledernes nye undersøgelse, ”Jobskifte 2015”, der netop er blevet offentliggjort, svarer seks af 10 ledere, at de overvejer eller allerede er aktivt i gang med jobsøgningen. Det skal alle virksomheder ikke glæde sig over, fordi det kan være dyrt at erstatte en god leder med en ny. Der opstår nemt et produktivitetshul, indtil afløseren er fundet, og transaktionsomkostninger til annoncer, test og konsulenter løber hurtigt op.

Det er dog værd at slå fast, at når 60 pct. af lederne ifølge undersøgelsen i en eller anden grad er på vej videre i karrieren, er det kun 14 pct. af dem, som angiver, at de p.t. er aktivt jobsøgende.

Jeg oplever også fra sparringer og karriererådgivning til ledere, at der er en ”lemmingeeffekt” i de høje tal: »Når andre kan få et nyt job, så vil jeg også have et!«

Det er jo næsten en nationalsport at brokke sig lidt over chefen, opgaverne, arbejdstiderne, kantinen osv., men der skal faktisk en del til reelt at gøre noget ved det. Går man nogle af disse ledere på klingen, så vil de have det meste med over i et nyt job – det er i bund og grund bare lige et par opgaver og lidt af arbejdsmængden, de gerne vil slippe af med.

For nylig tilbragte jeg en god lørdag sammen med en stor flok gamle venner. De fleste af dem er nogle målrettede vindertyper, og næsten alle har fået gode job som chefer, projektledere eller højtlønnede specialister. De ville, fremgik det af snakken, næsten alle sammen gerne have et andet job. Men et kig på deres cv’er viser, at de fleste sidder solidt i deres job og har været mange år i den virksomhed, de fik deres første lederjob i. De få jobskifte i flokken har næsten altid været med en truende eller eksekveret fyreseddel foran sig.

Faktisk skal der rigtigt meget til for at tage beslutningen om at forlade kontoret, fabrikken, titlen og månedslønnen. For nogle er det trygheden i de stabile opgaver og velkendte kollegaer. For andre er det den materielle levestandard og identitet bundet i lederjobbet, som gør, at de ikke frivilligt tager skridtet. Forskning i adfærdspsykologi viser også, at jo ældre, vi er, desto mindre risikovillige bliver vi. Til gengæld bliver mange mindre indkomstfølsomme med alderen, når udgifter til bolig og børn falder, som burde trække den anden vej i risikoviljen til et jobskifte. Men ifølge Ledernes undersøgelse er de yngste ledere stadig de mest jobsøgende.

Der er lidt enkelt sagt to tilstande at være i, når tankerne om at søge nye græsgange stjæler nattesøvnen.

Den ene er: »Jeg skal bare væk fra det her, jeg orker ikke de opgaver/den ledelse/de arbejdstider mere«.

Den anden er: »Jeg vil vildt gerne arbejde med de her spændende opgaver/i den her cool virksomhed/til den her gode løn.

Spørgsmålet er således: Er du på vej væk fra eller på vej hen til et job?

Den danske psykolog og professor Henrik Høgh-Olesen har forsket i og skrevet om de to personlighedstyper, den forsigtige og den risikovillige, bl.a. i bogen ”Personlighedens positioner”, hvor han beskriver, hvordan vi alle rummer en modsatrettet bevægelse: At ønske forudsigelighed og ro kontra at søge mod det ukendte og nye. Det er netop disse to følelser, som er på spil, når tanken falder på et jobskifte.

De ledere, som mest tænker på at komme væk fra deres nuværende job, er ofte blevet ramt af, at der netop ikke er roligt og forudsigeligt på deres job. De har oplevet et utal af organisationsændringer og et stigende antal uforudsete opgaver. De drives i starten ikke af at søge mod noget nyt og ukendt – tværtimod oplever vi ofte i karrieresparringer hos Lederne, at lederne helst vil have et job, som ligner det, de har. Samtidig er mange karrieremennesker ramt af tidsåndens forventning om en tempofyldt selvrealisering gennem jobbet, som også presser på for at skifte job, når nu vennerne gør det.

Har du følelsen af, at du bare vil væk, men ikke ved hvorhen, så prøv at stoppe op og se på, hvad dit job egentlig går ud på lige nu. Hvilke opgaver løser du? Bruger du dine erfaringer? Hvilke relationer har du? Får du feedback?

Skriv dine svar ned, så det ikke bare bliver løse tanker og brokkerier. Spørg dernæst dig selv, hvornår har du sidst har prøvet at ændre på noget, spurgt en kollega om input til det, som er træls, eller udfordret din chef på, om dine kompetencer bruges rigtigt? Sådan et servicetjek af dit job bør du og din chef unde jer lidt oftere end ved den årlige medarbejder- eller lederudviklingssamtale. Ved løbede at tjekke forventninger, resultater og muligheder af, opdager du langt nemmere andre og nye muligheder i den virksomhed, du er i. Samtidig får din chef en medarbejder eller leder, der er mere oppe på tæerne, fordi du presser dig selv til at genopfinde dig selv og dit job.

En god øvelse kan være at skrive et nyt stillingsopslag til dit nuværende job. Hvis dit eget job var ledigt og skulle være attraktivt, hvad skulle der så stå i annoncen, for at du ville søge det igen?

Så snart jeg tager hul på at tale med den enkelte leder om, hvad hun/han brænder for, rykker vedkommende sig. Så tør hun/han tage det første skridt frem mod det ukendte: Se på andre typer job, sende en ansøgning, ringe til en rekrutteringskonsulent og se på de faktorer ud over løn, som tæller i det store jobtilfredshedsregnestykke.

Det kræver risikovillighed, hvis et jobskifte skal være vellykket. Det behøver ikke være et karrieremæssigt bungyjump, men du skal altså op på tremetervippen for at se andre muligheder og vise dig frem for andre end dem, du lige kender.

Så held og lykke med jobsøgningen, og lad være med at gå i gang, før du har givet dit nuværende job et grundigt servicetjek og ikke bare en sur smiley, fordi chefen sendte en irriterende mail, eller der ikke var mere kaffe på kanden til det sidste afdelingsmøde.