ÅOP-tyranniet rammer pensionsafkastet

Dybt i kapitalfondes DNA ligger det ansvarlige ejerskab. Vi er sat i verden til at udvikle og tage hånd om vores virksomheder, og kan dokumentere, at vi år efter år skaber konkurrencedygtige afkast til gavn for vores investorer.

Men i den seneste tid har der været en række historier fremme om, at kapitalfonde skulle være dyre i drift. Det er et argument, jeg ikke helt forstår. Sagen er jo, at det koster noget at drive aktivt ejerskab, fordi man som ejer skal bruge tid på at udvikle selskaberne i dialog med den daglige ledelse.

Hvorfor opstår sådan en historie? Fordi institutionelle investorer i dag skal offentliggøre deres omkostninger. Og ser vi specifikt på kapitalfonde, er det desværre sådan, at vi i starten af vores investeringsperiode for det meste kun har omkostninger. Vi skal jo købe og udvikle vores selskaber, før vi på et tidspunkt kan sælge dem igen.

Med et teknisk begreb kalder man dette for J-kurveeffekten. Man kan også kalde det for ÅOP-tyranni, fordi ensidig fokusering på omkostninger har en alvorlig skyggeside. Men når vi efter nogle år kommer op i omdrejninger, og får solgt de virksomheder vi har udviklet, begynder afkastet at komme, og vores erfaringer viser, at man som investor kan føle sig rimeligt sikker på, at nettoafkastet over en længere periode ligger 4-6% højere end tilsvarende investeringer i børsnoterede aktier.

Blandt dem der fører an i kampen for lavere omkostninger er eksempelvis Forbrugerrådet Tænk, og andre, der har en helt legitim interesse i at presse markedet til at levere mere for mindre. Men reelt er der risiko for, at de forbrugere, der på den ene side ønsker billigere pensionsselskaber også kommer til at vælge selskaber, der får svært ved at levere et afkast, der også kan forbedre deres pensionsopsparing.

Men investorerne er også ramt af en anden trend, nemlig at renten på obligationer er tæt på 0. Det betyder, at investorerne har sværere ved at levere et stabilt afkast, og det er et stigende problem mange steder. Spørg bare i de pensionskasser, hvor man fortsat mangler at få kunderne over i markedsrenteprodukter.

Pensionskasserne er udmærket klar over problemet. Det er baggrunden for, at flere pensionskasser selv begynder at investere direkte i virksomheder, og det har vi ikke spor imod. Ofte er det en fordel for os, at kunne investere sammen med pensionskasser, fordi det kan hjælpe os med at finansiere vores opkøb. Men pensionskasser, der underkaster sig ÅOP-tyranniet går svære tider i møde. Derfor håber vi, at debatten om dyre og mindre dyre pensionskasser kan blive lidt mere nuanceret.

Alle kommentarer og indlæg modtages gerne på opinion@finans.dk.