Guide: Sådan taber man et valg

Hvis du vil lære, hvordan man formøbler en stensikker føring til et vaklende nederlag, så følg godt med nu.

Først kigger du på dit flertal, varmer dig ved tanken om en nem sejr og læner dig tilbage i stolen. Du luner stolepladsen i 7-8 måneder. I takt med at meningsmålingerne afspejler din passivitet, og din føring svinder ind, kradser du dig i hovedbunden, og overvejer at rejse dig op. Det gør du.

Du sender en mødeindkaldelse og kalder valgstrateger sammen: »Føringen skrumper – der skal handles!«, siger du, mens du skimmer målingerne igennem og tygger på argumenterne. Til sidst griber du ud efter det ældste trick i valghåndbogen: Du lancerer en kampagne baseret på frygt. Du dyrker frygten i billeder og tekster. Børn, pædofile, gangstere. The works.

Når du løber tør for frygt, så afstøver du en bureaukrat fra Bruxelles og skubber ham ind foran de rullende kameraer iført jakkesæt, en alvorlig mine og sorte sko. Hvis afstemningen handler om EU, er det særligt vigtigt at dreje bureaukraten ordentlig rundt i mediemøllen. Alle ved jo, at danskerne elsker alt, der kommer fra den Europæiske Union.

Savner du et konkret eksempel?

DR Nyheder tog i februar temperaturen på danskernes holdning til at skrotte retsforbeholdet. Meningsmålingen fra analyseinstituttet Epinion gav ja-siden et massivt flertal på 63 pct. mod 14 pct. nej-sigere. Resten tvivlede.

Månedlige målinger fra det digitale medie Altinget viste tilsvarende en solid ja-føring. Og endda på et meget klart spørgsmål: »Vælgerne skal i år til folkeafstemning om det danske retsforbehold over for EU. Hvad ville du stemme, hvis der var valg i dag?« I januar svarede 39 pct. af danskerne ja, 27 procent nej og 34 pct. ved ikke. I den seneste måling fra oktober kronede nej-siden en støt stigende opbakning med et overraskende resultat: 37 procent svarede nej, 31 procent ja og de resterende 33 pct. tvivlede.

I løbet af 10 måneder har ja-siden formøblet et forspring på 12 procentpoint til et lurende nederlag på seks procentpoint.

Man skal understrege, at målingerne peger i lidt forskellig retning. En frisk Voxmeter-måling viser eksempelvis stadig et flertal til ja-siden. Eksperter peger også på, at ingen reelt kan vurdere, hvordan myrderierne i Paris og den eskalerede flygtningekrise påvirker vælgerne. Afstemningen kan svinge begge veje, og meget kan ændre sig, før danskerne trækker gardinet for og sætter et kryds torsdag den 3. december.

Men hvis man et øjeblik lader terror og flygtningekrise stå, så lukrerer ja-siden næppe på den seneste tids journalistiske historier.

Et ja kan nemlig få vidtrækkende juridiske konsekvenser. Skrotter vi retsforbeholdet, risikerer danske borgere og virksomheder i fremtiden at blive efterforsket af embedsmænd, der optræder i rollen som hemmelige agenter i straffesager. Et bekymrende nybrud i dansk lov, siger en ekspert, der råber »vagt i gevær«.

Og måske mere bekymrede: Danskere risikerer at blive skygget, aflyttet og afhørt for handlinger, der er fuldt lovlige i Danmark. Det kan ske, fordi dansk politi på 32 konkrete juridiske områder er forpligtet til at følge en dommerbeslutning fra et andet EU-land. Myndighederne i andre EU-lande kan bede dansk politi efterforske borgere, der opholder sig i Danmark, uden – som det ellers er tilfældet i dag – først at skulle have en dansk dommer til at tage stilling til, om mistanken mod vedkommende er velbegrundet.

Hvis eksempelvis den svenske provokunstner, Dan Park, som en svensk domstol sidste år idømte fængsel for »hetz« mod en befolkningsgruppe, slår sig sammen med en danske kunstnergruppe i København om en ny udstilling, så risikerer danskerne at blive aflyttet og få ransaget deres atelier af politiet, hvis en svensk dommer vurderer, at billederne på den nye opstilling forbryder sig mod svensk lov.

Men i stedet for at tackle den legitime bekymring for dansk retssikkerhed og turnere de saglige argumenter, som dansk erhvervsliv og fagbevægelsen vitterligt har for at droppe retsforbeholdet, så forfalder ja-siden altså til en skræmmekampagne.

Det illustrerer en besynderlig foragt for vælgerne, og man fristes til at spørge: Hvor bliver de saglige argumenter af? Er jeres sag virkelig så svag? Eller forsøger I blot at pumpe spænding ind i en kamp, der burde være afgjort ved halvleg, hvor I førte 12-0?

Hvis danskerne i sidste ende vælger at holde fast i forbeholdet, så kan ja-sidens kampagne uden tvivl tjene som et skoleeksempel på, hvordan en kombination af overmod og demagogi bidrog til at formøble en stensikker føring til et nederlag.

Magnus Barsøe er opinionsredaktør. Tweet ham på @MagnusBarsoe eller skriv på magnus.barsoe@finans.dk.

Alle kommentarer og indlæg modtages gerne på opinion@finans.dk.