Hæsligt. Forfærdeligt. EU-afstemning

EU-afstemninger har Fanden skabt. Absurditeterne når deres højdepunkt, når ja- og nej-partierne under den afsluttende tv-debat erklærer sig grundlæggende uenige om, hvad afstemningen handler om og har af konsekvenser, hvorefter de beder vælgerne sætte et kryds ved enten ja eller nej.

Den ville ikke gå i en vandværksbestyrelse eller en grundejerforening.

På torsdag gælder det retsforbeholdet. Ja-partierne søger vælgernes opbakning til, at Danmark tilslutter sig 22 EU-direktiver om blandt andet menneskehandel og cybercrime, men ikke 28 direktiver om blandt andet retten til advokatbistand og konfiskation af udbyttet fra grov kriminalitet. EU-jurister forstår sikkert logikken, men ikke andre, og her har vi så balladen.

Det står på side to i Håndbog for Manipulatorer, at hvis folk ikke kan gennemskue, hvad de stemmer om, kan man bilde dem hvad som helst ind. Vindtørre direktivcitater kan pustes op til en trussel mod alt, hvad der er dansk, og en nej-stemme kan fremstilles som den direkte vej til arbejdsløshed og dyrere vaskemaskiner. If you can’t convince, confuse.

Kampagnerne op til EU-afstemninger er et kapitel for sig. Det ligger noget tungt i munden at propagandere for, at Danmark bør tilvælge 22 retsakter ud af de 50, der er omfattet af retsforbeholdet, men omvendt fravælge 28 akter, heraf 18 på asyl- og flygtningeområdet. Ikke nogen sællert. Derudover ved begge sider, at det hele alligevel ender som en afstemning for eller imod EU, for sådan går det hver gang. Så de finere detaljer i maleriet er der ingen grund til at dvæle ved.

Ja-siden slår derfor på fornuften i at sidde med ved bordet i de rette EU-fora, mens nej-siden agiterer for at bevare Danmarks selvbestemmelse. Gode og velprøvede argumenter, begge to. Dem går man aldrig fejl af.

Bliver afstemningen på torsdag så spændende? Ja, spændende på samme måde som når det danske fodboldlandshold spiller hjemme mod Armenien. Det burde objektivt set ikke kunne gå galt. Men det kan det.

I Danmark stemmer fire ud af ti vælgere konsekvent nej til alt, der giver magt til EU, så valgresultatet afhænger af, om det er ja- eller nej-siden, der får overbevist vælger nummer fem og en andel af nummer seks. Ja-siden plejer at vinde, men i 1992 og 2000 gik det galt. Den oplevelse sidder langt ind i knoglerne på ja-partierne. Det føles lige så berigende for et stort parti at være i lodret opposition til 51 pct. af landets befolkning som at have fingrene i klemme i en dør.

Derfor er EU-afstemninger noget, der skal overstås. I et land, der er kløvet i to på EU-spørgsmålet, er der bare ingen vej uden om, før at politikerne tør rykke fremad på det europæiske skakbræt. Så stem.

Anders Heide Mortensen, erhvervspolitisk kommentator på Finans, er uddannet i statskundskab fra Aarhus Universitet og arbejder som kommunikationsrådgiver. Han er tidl. pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Inden da var han erhvervsjournalist på Ritzau og Økonomisk Ugebrev. Anders Heide Mortensen kan kontaktes på e-mail: anders@heidekom.dk.

Alle kommentarer og indlæg modtages gerne på opinion@finans.dk.