Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Myten om den britiske suverænitet

Næsten halvdelen af Storbritanniens eksport går til EU's indre marked og landet mister al indflydelse på spillereglerne, hvis landet melder sig ud, skriver to økonomer fra tænketanken Bruegel.

Artiklens øverste billede
Hvis Storbritannien forlader EU, så mister landet afgørende indflydelse på spillereglerne på EU's indre marked, skriver to økonomer fra tænketanken Bruegel.

De, der hævder, at en britisk udtræden af EU – den såkaldte brexit – giver suverænitet tilbage til Storbritannien, overser den betydning, som samhandlen har på landets nationale lovgivning.

Selvom Storbritannien forlader EU, vil det nemlig fortsat være underlagt EU-reglerne, når landet handler med de europæiske lande. De varer eller tjenesteydelser, som landet eksporterer, skal opfylde EU-reglerne. Samtidig kommer man ikke udenom, at Storbritannien geografisk stadig tilhører Europa og forbliver stærkt forbundet med kontinentet. Det er umuligt at fjerne de handelsmæssige bånd helt.

Handel med Europas indre marked er afgørende for Storbritanniens økonomiske velstand. Hele 52 pct. af Storbritanniens varehandel og 42 pct. af handlen med tjenesteydelser er med andre europæiske lande i det indre marked. 30 pct. af handlen med finansielle tjenester er med EU. Det betyder, at hvis der bliver et brexit, vil Storbritannien stadig være nødt til at handle med EU's indre marked - dvs. de 28 EU-lande og de fire medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA).

Fordelene ved det indre marked går også langt ud over handelsaftaler, som fokuserer på at reducere tariffer og toldmure. Unionens indre marked handler om normer, anvendelse og fortolkning af regler på tværs af landene. Disse normer gælder ikke kun for produkter, men også for regulering af arbejdstagernes rettigheder, sundhed og sikkerhed.

Lande som Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein, som ikke er i EU, men er en del af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, finder det afgørende for deres økonomiske velstand at være en del af det marked, fordi over 50 procent af deres samlede handel er med EU. De accepterer at anvende EU-regler og accepterer normalt EU-domstolens jurisdiktion.

Det giver økonomiske fordele at være medlem af det europæiske marked, men prisen for de fire EFTA-lande er klar: Reglerne besluttes alene af EU-medlemmer. Unionen deler det indre marked med disse lande, men beslutningen om regler kræver godkendelse af Det Europæiske Ministerråd og Europaparlamentet. Lande udenfor EU har ingen indflydelse på denne proces.

Det er sandt, at der er en forskel mellem Norge, Island og Liechtenstein på den ene side – og så Schweiz på den anden. De førstnævnte accepterer alle EU-regler for det indre marked, mens Schweiz kun accepterer EU-regler på nogle områder og forhandler bilaterale aftaler med EU på andre.

Men faktum er, at de fire EFTA-lande er dybt afhængige af det indre marked i EU på grund af geografi. I virkeligheden giver det at opholde sig uden for EU kun ringe eller ingen autonomi i forbindelse med at udforme reglerne.

Storbritannien er naturligvis et større og mere indflydelsesrigt land. Landet vil sandsynligvis have større indflydelse i forhandlingerne end de fire EFTA-lande. Spørgsmålet er, om denne indflydelse ville være større i eller uden for EU.

I øjeblikket er Storbritannien som medlem af EU en fuldgyldig deltager, når man laver regler for det indre marked. Og landet er ikke bare én blandt 28: med EU-kommissæren for finansielle tjenesteydelser indtager Storbritannien en nøgleposition i beslutningsprocessen i et område af vital interesse. Storbritannien er helt generelt kun overgået af Tyskland med hensyn til topposter i Bruxelles.

Storbritannien er helt generelt kun overgået af Tyskland med hensyn til topposter i Bruxelles.

Senior fellow André Sapir og direktør Guntram Wolff, begge fra tænketanken Bruegel.

Og mens Storbritanniens indflydelse i Europaparlamentet er aftaget noget, især efter at det konservative parti trak sig fra Det Europæiske Folkeparti (EPP), har Storbritannien stadig betydelig gennemslagskraft.

At forlade EU vil også betyde, at Storbritannien skal forhandle bilaterale handelsaftaler med alle EU 's foretrukne partnere (måske er Japan og USA snart med i den gruppe), hvis det ønsker at bevare den samme adgang til disse landes markeder som i dag.

Forhandling af sådanne handelsaftaler er en langvarig proces. Siden årtusindskiftet har den gennemsnitlige tid, det tager at indgå en handelsaftale, været 3,5 år i USA, 5,6 år i Canada og næsten 7 år i EU. Handelen vil ganske afgjort lide i den periode.

Medlemskabet giver kort sagt Storbritannien en stærk indflydelse og mulighed for at udøve suverænitet på EU-plan. Hvis Storbritannien forlod EU, står landet over for et valg mellem at forhandle med EU og resten af verden om vilkårene i handelsaftalerne - eller vende sig mod isolation.

Isolation kan betyde »suverænitet« i en vis forstand, men det vil medføre store omkostninger for en traditionelt åben økonomi. Fortsat handel med lande i Europa og andre steder vil kræve langvarige forhandlinger. Kompromiser i form af regulering og produktstandarder vil være uundgåelige.

Nogle ville igen se dette som et tab af suverænitet. Men i sidste ende øger man handlen både i og udenfor Europa bedst ved at landene gennem deres medlemskab i EU puljer suverænitet. Det er simpelthen en myte, at en udtræden af EU giver suverænitet tilbage på en meningsfuld måde.

Af senior fellow André Sapir og direktør Guntram Wolff, begge fra tænketanken Bruegel.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.